[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Til kamp for den skeptiske energi- og klimapolitik

Skepsis over for klimadogmer, nej til selvgode verdensmål, kritisk ja til brændeovne og ja til markedsbaseret omstilling. Vi har interviewet Morten Messerschmidt om klima- og energipolitik, nu officielt hans nye ordførerskab for Dansk Folkeparti.
Af Morten Okkels, mok@indblik.net
Efter tiden som europapolitiker er Morten Messerschmidt vendt tilbage til Folketinget og til ordførerskabet for klima og energi, som han havde indtil 2009. Allerede inden DF’s gruppemøde har han dog været aktiv i Folketinget. Efter en frisk bemærkning fra kirkeministeren ønskede Messerschmidt at få præciseret, at regeringen ikke var ved at forcere FN’s verdensmål ned over kirken.

”Helt afgjort. Jeg er meget imod den her farisæiske klæghed, som udgår fra den internationale godhedsindustri, hvor man står og soler sig i blitzlys, fordi man kommer med de rigtige paroler, og i øvrigt aldrig selv får fedtede fingre. At udstikke de her forkromede mål, der skal vende verden til et jordisk paradis, er simpelthen for frelst.”
Tilhængerne siger, at verdensmålene ikke bare er mål, men midler. Kunne du ikke se dem som redskaber til at engagere erhvervsliv og borgere?
”Nej. Det, vi har brug for, er, at borgere og virksomheder engagerer sig konkret i konkret arbejde, ikke at de skriver under på det generelle. Hvis der for eksempel er problemer med kvinders rettigheder i Bangladesh, må vi jo se på det konkrete problem og dets løsninger – skal vi så ændre handelspolitik, omlægge ulandsbistand, eller hvad. Folk, der sidder i et eller andet rædselsregime, de er da ligeglade med, om en virksomhed heroppe har skrevet under på FN’s verdensmål.”
Mindre kategorisk, stadig kritisk
På et andet principielt punkt er den hjemvendte klima- og energiordfører blødt en anelse op. Tidligere har han afvist, at mennesker har indflydelse på klimaforandringer. I dag er han blødt lidt op på området, selvom han stadig fordømmer en populær historie om 97 procents konsensus blandt klimaforskere.
”Ja, jeg er født med en naturlig skepsis for alt politisk. Jeg vil gerne være overbevist om, at et dogme er rigtigt, før jeg accepterer det,” forklarer Morten Messerschmidt og fortsætter:
”Sådan har jeg fra begyndelsen haft det med klima, især på grund af den her meget religiøse retorik, jeg hører, og som jeg synes, man skal holde sig fra. Så har jeg gennem årene dyrket de her klimarapporter, talt med forskere på forskellige sider og så videre. I dag er jeg nået til den erkendelse, at ja, der er ikke nogen tvivl om, at mennesker påvirker den globale opvarmning. De to store spørgsmål er selvfølgelig, hvor meget det er, og hvor meget man kan gøre ved det.”
Tror du så i dag, at klimaforandringer primært skyldes mennesker eller primært naturlige forandringer?
”Det kommer lidt an på, hvordan man rubricerer tingene. Men ser du på tallene, er flertallet af forskere i verden enige om, at det menneskelige bidrag er maksimalt 30 procent. Ud fra det bør vi have en diskussion om, hvor mange penge vi skal bruge på at reducere de 30 procent, og hvor meget vi skal arbejde med tilpasse os de 70 procent, som naturen alligevel medfører.”
Spænd ikke ben for landbrug og industri
Samme formiddag, som vi taler med Morten Messerschmidt, bliver en ny klimarapport frigivet fra FN’s klimapanel, IPCC, og den går hårdt til verdens landbrug og kødproduktion. Det bliver nu ikke med Dansk Folkepartis støtte, hvis den nye regering vil give svære arbejdsbetingelser til landbruget. Eller en virksomhed som cementproducenten Aalborg Portland, hvor DF’erne netop har været på studietur.
”Nej, tværtimod. Jeg synes, det er ekstremt vigtigt at anskue hele klimadagsordenen i international optik, hvor markedet skal drive de gode teknologier frem. Derfor er vi også skeptiske over for den der tanke om, at vi bare skal begrænse produktionen og lægge restriktioner og afgifter ud for alting. Det vil bare betyde, at sådan noget som fødevarer og cement bliver produceret andre steder, hvor de er mindre gode til det.”
Dén tilgang kalder Morten Messerschmidt ’den socialistiske vej’, og det nye Folketing giver den nye socialdemokratiske energiminister gode parlamentariske muligheder i den retning. Dansk Folkeparti håber, Dan Jørgensen kan trækkes en anden retning.
”Den vej, vi gerne vil gå, er markedsvejen, hvor vi siger til eksempelvis dansk landbrug, at de skal forpligte sig til at reducere klimagasser, og så må de selv anvise løsninger. Hvilket de jo gør allerede nu, i samspil med andre aktører – og det gør de bedre, end hvis vi skulle styre det hele fra Christiansborg.”
Morten Messerschmidt har selv nogle bud på, hvad Dan Jørgensen kunne gøre af fornuftige ting. Her er vi især inde på tilpasningsområdet. Et forslag går ud på national kystbeskyttelse, hvor området bliver statsligt, så ansvaret ikke kun falder på enkelte kommuner. Et andet forslag er politisk at bane vejen for brug af sekundavand. Det vil sige løsninger, hvor for eksempel regnvand bliver udnyttet til formål som havevanding og toiletskyl, hvilket findes mange steder i Tyskland.
Mens vi venter på Dan J.
Alle med aktier i energipolitik afventer nu regeringens forslag til det nye folketingsår, der starter i oktober. Måske vil nye regler for brændeovne være blandt de første lovforslag og give et hint om Dan Jørgensens valg af politisk retning. I hvert fald har ovnene været en af sommerens mest udbredte historier på området, efter regeringens støttepartier har foreslået at forbyde brændeovne i ejendomme med alternativer.
”Jeg er instinktivt skeptisk over for at regulere. Jeg synes i hvert fald ikke den bedste løsning er at forbyde folk at have deres brændeovne. Det er også et spørgsmål om godt naboskab,” siger Morten Messerschmidt.
Det er vel et godt argument imod, hvis hundredvis af mennesker dør for tidligt på grund af de ovne?
”Ja, men vi forbyder jo heller ikke bilkørsel, fordi nogle bliver dræbt af trafikken; vi prøver at få folk derude til at køre ordentligt. Men man kunne måske gøre mere for at oplyse folk, om hvordan man sørger for at tørre brænde eller se på nogle bedre løsninger med filtre ligesom med bilkørsel.”
Endelig vil Dansk Folkepartis ordfører understrege, at energipolitik ikke kun føres med tanke for miljø eller klima. Energipolitik har en storpolitisk dimension:
”Jeg har understreget i mange år, at der er mange gode grunde til grøn omstilling. Ikke mindst de storpolitiske elementer med Nord Stream (naturgasledninger i Østersøen, red.), eller når lande som Iran og Saudi-Arabien påvirker markedet, Mellemøsten går i en stadig mere formørket retning og så videre. Det understreger vores behov for forsyningssikkerhed i Danmark og Norden. Især i lyset af at vores egen olie i Nordsøen kan slippe op, mens vi stadig har brug for benzin og diesel,” siger Morten Messerschmidt.
Ud over klima- og energipolitik blev Morten Messerschmidt også EU-ordfører, da Dansk Folkeparti holdt sit sommergruppemøde i Rebild tidligere på ugen. Se hele ordførerrækken her.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]