Vælgerne taler professorer og de politisk korrekte midt imod.
11,2% til Danmarksdemokraterne i dugfrisk meningsmåling!

Mette Frederiksen ser ud til at have vanskeligheder…
Hør artikel
Getting your Trinity Audio player ready...

En dugfrisk måling fra Voxmeter viser en mulig markant omrokering af det politiske landskab – der ville blive næsten dødt løb imellem Rød og Blå. Moderaterne er ikke med i den opgørelse, da de ikke vælger side. I øvrigt er de under spærregrænsen i den her måling – men det kan selvfølgelig ændre sig.

Hvis vi starter med Rød Blok, er den største ændring, at Socialdemokratiet – der ikke havde et prangende valg sidst – er nede på 22,9% – et fald på 3%. Afvigelsen på de tre støttepartier er ikke så store, at det ville forrykke noget. Alternativet kan muligvis komme ind – de to små partier er udelukkede.

På den blå side er den store ”gamechanger” Inger Støjbergs Danmarksdemokraterne med 11,2% i meningsmålingen. Mere vigtigt – hun trækker stemmer over midten fra Socialdemokratiet. Af samme grund kan Inger Støjberg blive en nøgleperson efter et valg. Dansk Folkeparti hænger ved, og Nye Borgerlige går frem, ligesom Alex Vanopslaghs Liberal Alliance. Venstre og Konservative mønstrer knapt 28% tilsammen – med Venstre størst.

Det gode spørgsmål er så, hvad det kan komme ud af det.

Tæller man mandater, kan man godt se Mette Frederiksen fortsætte, hvis Moderaterne kommer ind. Lars Løkke har jo nævnt muligheden for at pege på den nuværende statsminister efter et valg.

Det der truer den ligning, er det personlige forhold imellem Sofie Carsten Nielsen og Mette Frederiksen. Statsministeren brød sig ikke om at have fået en deadline for sin valgudskrivelse, og nu er det antageligt sikkert, at Radikale mener det. Læs eventuelt her.

Med et mistillidsvotum den 4. oktober skal vi nok til valg ultimo oktober, da Mette Frederiksen sandsynligvis vil trække fristen – givet at Radikale – til sidste øjeblik…

Fik du læst?