“Det er fuldstændigt uden for min fatteevne, at en regering kan gå så langt”: Et år efter den ulovlige minkordre ruller skandalen stadig

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

“Det er Danmarkshistoriens største overgreb på civilsamfundet siden 2. verdenskrig”, lyder det fra Venstres minkordfører Thomas Danielsen. Et år efter den ulovlige minkordre gør han status over skandalen.

Af Claes Theilgaard, claes@indblik.dk 

I dag, den 4. november, er det præcis et år siden, at statsminister Mette Frederiksen (S) tonede frem på landets TV-skærme for at afgive ordre om, at alle danske mink skulle udryddes.

Ordren har senere vist sig at være ulovlig, og ifølge flere førende juridiske eksperter har regeringen med ordren fra den 4. november 2020 gjort sig skyldig i op mod flere grundlovsbrud.

Derfor er aflivningen af minkene nu genstand for en kulegravning i Minkkommissionen, hvor der løbende kommer flere afsløringer frem, der bl.a. tyder på, at regeringen kan have været vidende om, at det var ulovligt af udrydde alle danske mink.

Læs mere om det her og her.

Minkkommissionen arbejder i de kommende måneder på højtryk og det forventes, at kommissionen er klar med sine konklusioner i løbet af foråret næste år.

De konklusioner vil mange se frem mod med spænding, men Venstres minkordfører Thomas Danielsen må siges at være særligt spændt på resultatet.

Danielsen, der selv kommer fra en del af landet, hvor minkavlen tidligere har fyldt meget, har under hele minkskandalen fulgt forløbet tæt og kæmpet for at komme til bunds i sagen.

I anledning af etårsdagen for den ulovlige aflivning af de danske mink har Indblik talt med Thomas Danielsen om hans tanker om det sidste års forløb – og om hans håb for fremtiden.

Læs interviewet herunder.

Hvad tænkte du om beslutningen om at aflive alle danske mink, da den først blev præsenteret?

Jeg sad på et kontor på Christiansborg og fulgte med i pressemødet med Jakob Ellemann-Jensen, Sophie Løhde, Karsten Lauritzen og Troels Lund Poulsen. Og der må jeg indrømme, at der havde jeg en knude i maven. 

Jeg tænkte, at “det her er jo fuldstændigt vildt”. Det var min umiddelbare reaktion.

Vi havde set en række vidtgående beslutninger fra statsministeren, hvor man også savnede fagligt belæg, og så kom den her beslutning om at aflive alle mink – og det er bare en helt vild bombe.

Jeg er selv fra en af de kommuner i landet med den højeste koncentration af minkfarme. Bare jeg kigger ud af mit stuevindue, så kan jeg stort set se de tre første minkrelaterede virksomheder. Det var de mennesker, som jeg tænkte på der. Det var deres store livsværk, bygget op over generationer, der led uoprettelig skade.

Det kan simpelthen ikke lade sig gøre at starte det her op igen på samme niveau. Uanset, hvad man så forsøger sig med i forhold til at importere nye mink.

Når jeg taler med folk, tror jeg at de færreste forstår, hvad det er, vi har fremavlet her i Danmark. Vores minkavl var noget helt ekstraordinært. Vi leverede skind af en helt ekstraordinær kvalitet, der blev solgt til himmelhøje priser.

Det var helt sindssygt at se på, at det kasserede man på et pressemøde. 

Når man skal købe nye mink og starte op igen – hvad jeg inderligt håber, at mange gør – bliver det svært at skaffe de specielle danske, fremavlede dyr igen. Det er ikke bare en fabrik, der kan starte båndet op igen. De her dyr er blevet fremavlet, og de bliver svære at skabe igen.

Havde du og Venstre indflydelse på beslutningen – blev I hørt?

Generelt i de her coronaspørgsmål er der jo ikke nogen, der er blevet hørt eller involveret. Hvis vi kigger tilbage på hele coronahåndteringen og skal evaluere den, skal vi en anden gang ikke give så mange beføjelser til enkeltpersoner, som vi har gjort til den socialdemokratiske regering, og særligt statsministeren.

Dengang stod vi over for en ukendt trussel fra corona. Derfor tog vi den her beslutning om beføjelser, fordi vi ikke vidste, hvordan det ville udvikle sig.

Ville det blive til en såkaldt A-klasse pandemi? Det viste sig jo, at det blev det heldigvis ikke til.

Til gengæld viste det sig, at statsministeren ikke kunne modstå den magt, hun havde fået og at hun misbrugte den. 

Det havde jeg aldrig troet, at hun ville gøre.

Der er så mange spørgsmål undervejs i coronahåndteringen – også her i forhold til mink – hvor man fint kunne have inddraget både Folketinget, videnskaben og civilsamfundet, men det tilsidesatte man, bare fordi man kunne. 

I bagklogskabens lys er det den absolut største fejl, vi har begået i Folketinget.

Så du mener altså, at det, at du var med til at give regeringen så vidtgående corona-magtbeføjelser, er den største fejl, du har begået i din tid i Folketinget?

Ja, det er det for mig personligt. Jeg kan nok også godt kollektivt på vegne af stort set alle i Folketinget sige, at det er den største fejl, vi har begået.

Når jeg taler med mine kolleger i Folketinget, er der ikke nogen, der havde drømt om, at regeringen simpelthen ville udnytte deres beføjelser til at køre Folketinget ud på et sidespor.

Men det skete, og det er i mine briller totalt magtmisbrug.

Hvordan ser du på beslutningen her et år senere – med hele det efterspil, der har været?

Det er Danmarkshistoriens største overgreb på civilsamfundet siden 2. verdenskrig. Det har været en fuldstændigt unødvendig beslutning, hvor man ikke har lænet sig op ad de sundhedsfaglige myndigheder.

Til gengæld har man misbrugt disse myndigheder og presset dem til ikke at sige ting, der går imod regeringen. 

Det er fuldstændigt uden for min fatteevne, at en regering kan gå så langt. 

Det her er ikke et spørgsmål om, hvorvidt man er for eller minkavl. Det er et spørgsmål om, at demokratiets spilleregler skal overholdes. 

Hvilke konsekvenser bør minkaflivningen have?

Hvis ikke et flertal i Folketinget uden at blinke vil kunne sige ja til en rigsretssag, så gambler vi med vores folkestyre. Det er helt uomtvisteligt. 

Regeringen har jo indrømmet, at der ikke var lovhjemmel til at aflive minkene.

Der er så mange ting i den her sag, der er stærkt problematiske. Der er den ulovlige ordre, og det faktum, at man fortsatte med ordren på trods af, at man vidste, at den var ulovlig. Og så er der det med, at man satte forsvar og politi ind for at udføre ordren, ligesom også nedgravningen af minkene har været en skandale i sig selv. Dertil kommer regeringens tilbageholdelse af oplysninger i sagen.

Det vidner i den grad om, at der er grundlag for en rigsretssag.

Der er nogen, der ikke synes, at minkavl hører hjemme i Danmark. Det ændrer dog ikke på, at det var et lovligt erhverv, der blev ulovligt lukket.

Man kan ikke lave en sympatisk vurdering af et lovbrud. Et bankrøveri bliver jo heller ikke lovligt, fordi dine børn er sultne, og du derfor stjal penge for at købe dem mad.

Jeg mener altså, at der er klart grundlag for en rigsretssag, og bliver der flertal i Folketinget – hvilket er min klare forventning – så tror jeg, at regeringstoppen skal være glad for, at der er en straframme på kun to års fængsel for rigsretsdomme.

Hvis vi kigger et år ud i fremtiden – hvor håber du så, at vi er?

Når vi kigger ud i fremtiden, så har vi forhåbentligt fået afviklet en rigsretssag, sådan at vi bevarer vores tillid til vores retssamfund og det politiske system.

Forhåbentligt er der derudover startet en lang række minkavlere op igen. Det vil jo også sikre, at samfundets udgifter til erstatning bliver mindre. Vi skal huske på, at jo flere, der starter op igen, jo mindre skal der udbetales i erstatning.

Samtidig vil minkavlerne bidrage positivt til samfundsøkonomien igen.

Det er helt klart min forhåbning, også selvom det ikke bliver muligt at genstarte minkavlen, som vi kendte den fra tidligere.

Dog skal vi huske på, at vi har verdens største knowhow, så det skal nok kunne lade sig gøre at vende tilbage. Også selvom vi har en fødevareminister, der kritiserer de avlere, der drømmer om at starte op igen. Det er i øvrigt fuldstændigt vildt at høre, at regeringen fortsætter med den modstand mod minkavlerne.

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

Fik du læst?