Justitsminister Nick Hækkerup ville haste det omdiskuterede lovforslag igennem inden jul, men det er der nu blevet sat en stopper for.
Af Claes Theilgaard, claes@indblik.dk
I sidste uge blev et omdiskuteret lovforslag fra regeringen om ændring af den såkaldte logningsbekendtgørelse førstebehandlet i Folketingssalen.
Forslaget fra justitsminister Nick Hækkerup (S) skal angiveligt rette op på den ulovlige masseovervågning og logning af danskernes teledata, som har stået på i mange år, men på forhånd har 11 menneskerettigheds- og IT-organisationer i et fælles opråb advaret om, at forslaget de facto blot fortsætter den logning, som EU-domstolen ellers har dømt som værende i strid med menneskerettighederne.
Samtidig har alle regeringens støttepartier kritiseret lovforslaget i kraftige vendinger, og bl.a. har Enhedslistens IT-ordfører, Eva Flyvholm, i et interview med Indblik udtalt, at “det ville være helt på sin plads at få det her lovforslag hældt af brættet”.
Trods den hårde kritik fra støttepartierne og fra uafhængige menneskerettigheds- og IT-organisationer, har regeringen dog foreløbigt flertal for lovforslaget takket være støtte fra Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti.
Det omdiskuterede lovforslag blev præsenteret i foråret og blev i september i år sendt til høring.
Oprindeligt havde Hækkerup håbet på, at den nye lov kunne hastes igennem inden jul i år, så de nye logningsregler kunne træde i kraft allerede til nytår.
Men det er der nu blevet sat en stopper for, fortæller Eva Flyvholm til Indblik.
– Det her er et kæmpe forslag, som er blevet smækket på bordet med meget kort tid til at behandle det. Samtidig er alle stærkt kritiske, og derfor har vi nu bedt om at få en ordentlig høring af og ordentlig proces omkring lovforslaget, siger hun og fortsætter:
– I retsudvalget er vi heldigvis blevet enige om en længere tidsplan, der strækker sig ind i det nye år. Datoerne for den videre behandling i Folketingssalen er ikke sat endnu, men vi har fået forkastet den forhastede tidsplan, der forelå før.
Historien om den ulovlige logning
Siden 2006 har de danske teleselskaber grundet den såkaldte logningsbekendtgørelse været pålagt at logge – altså indsamle og gemme – teledata om samtlige borgere i Danmark.
Det betyder, at alle SMS’er og telefonopkald foretaget af danske borgere bliver registreret af teleselskaberne. Det bliver således registreret, hvem der kommunikerer med hvem, samt hvilket tidspunkt opkaldet eller SMS’en har fundet sted. Ydermere logges adgang til internettet for enhver internetaktivitet.
Disse data kan så udleveres til politiet i forbindelse med efterforskninger.
Denne praksis med logning har længe været udskældt, og flere domme siden 2014 ved EU-retten har dømt praksissen ulovlig og i strid med menneskerettighederne.
Ifølge EU-retten er logningen en krænkelse af borgernes ret til privatliv og deres ytrings- og informationsfrihed.
Efter EU-dommene er lande som Sverige, Norge og Tyskland stoppet med at logge deres borgeres teledata.
Selvom det således i mange år har stået klart, at logningen af danskernes teledata er ulovlig, har flere justitsministre fortsat praksissen i Danmark.
Tilbage i 2017 erkendte daværende justitsminister Søren Pape Poulsen, at reglerne om logning skulle laves om, men at den ulovlige praksis skulle fortsætte, indtil reglerne blev ændret. Reglerne er dog ikke blevet ændret, selvom der siden er gået fire år.
