I kølvandet på minkskandalen og rigsretsdommen mod Inger Støjberg er debatten om, hvorvidt Danmark bør have en forfatningsdomstol, blusset op på ny. Men hvad mener Folketingets partier om emnet? Det har Indblik undersøgt.
Af Claes Kirkeby Theilgaard, claes@indblik.dk
I kølvandet på rigsretsdommen mod Inger Støjberg og den minkskandale, der fortsat er ved at blive undersøgt i Minkkommissionen, er debatten om, hvorvidt Danmark skal have en forfatningsdomstol, blusset op på ny.
Bl.a. har Frie Grønnes partileder Sikandar Siddique i et interview med Indblik argumenteret for, at netop disse to sager bør føre til, at vi indfører en forfatningsdomstol herhjemme.
I dag er det op til et folketingsflertal, om en minister skal stilles til ansvar for brud på f.eks. ministeransvarsloven, og reelt ender sådanne brud sjældent i rigsretssager som den mod Inger Støjberg.
Samtidig er det Justitsministeriet, der vurderer, om ny lovgivning overholder den danske grundlov, ligesom sager om evt. forfatningsstridighed varetages af de almindelige domstole, typisk af Højesteret.
Skulle Danmark indføre en forfatningsdomstol efter f.eks. tysk forbillede, ville denne kunne overtage disse opgaver og dermed lægge mere af kontrollen med lovgivning og regering væk fra den politiske sfære.
Indblik har rettet henvendelse til partierne på Christiansborg for at høre, om de går ind for at indføre en forfatningsdomstol herhjemme.
Ikke alle partier er vendt tilbage inden deadline. Det har således ikke været muligt at få svar fra Venstre, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.
Men herunder følger svarene fra de forskellige partier, der er vendt tilbage.
Dansk Folkeparti
Dansk Folkeparti går ikke ind for at indføre en forfatningsdomstol i Danmark af den grund, at en det vil kræve en grundlovsændring at gøre dette.
Det fortæller partiets nyvalgte formand Morten Messerschmidt i et interview med Indblik, hvor han derimod fortæller om sit arbejde for at indføre et forfatningsråd med omtrent samme funktioner som en forfatningsdomstol.
Messerschmidt er lykkedes med at samle flertal i Folketinget til at undersøge mulighederne for at indføre sådan et forfatningsråd i Danmark.
– Min holdning er sådan, at der skal strømlines, så det ikke bliver tilfældigt og afgjort af politiske luner, hvilke sager, der ender med rigsretssager. Men at gå hele skridtet og lave en forfatningsdomstol efter f.eks. tysk forbillede er jeg ikke fan af.
– Der er jeg mere for, at man går i den anden retning, der ikke kræver en grundlovsændring. Altså, at man laver den her mellemløsning med et forfatningsråd, der kan rådgive og give en autoritativ vurdering af en konkret sag, fortæller Morten Messerschmidt til Indblik.
Konservative
Konservative går ikke ind for at indføre en forfatningsdomstol i Danmark, oplyser partiets pressetjeneste.
– Det bør være Højesteret, der tager sig af den del, hvis Justitsministeriet ikke lever op til opgaven, lyder det endvidere.
Enhedslisten
– Enhedslisten støtter ideen om en forfatningsdomstol. Det ville være godt for demokratiet med en uafhængig domstol til at afgøre hvornår noget er grundlovsstridigt, hvornår noget er i strid med EMRK (Den Europæiske Menneskerettigheds Konvention, red. osv. Inden det indføres kan vi jo f.eks. se på erfaringer fra andre lande, oplyser partiets retsordfører Rosa Lund i et skriftligt svar til Indblik.
Nye Borgerlige
Nye Borgerlige går ind for at indføre en forfatningsdomstol, oplyser partiets formand Pernille Vermund til Indblik.
Liberal Alliance
Liberal Alliance er for nuværende uafklaret på spørgsmålet om en forfatningsdomstol, oplyser partiets pressechef.
Frie Grønne
Frie Grønne går ind for en forfatningsdomstol, har partiets politiske leder Sikandar Siddique tidligere oplyst i et interview med Indblik.
– Frie Grønne ønsker en forfatningsdomstol, fordi det nuværende system, hvor det er op til et politisk flertal, om en sag bliver forfulgt, er en hån mod borgerne, der opererer efter nogle andre regler. Bryder man loven, bliver man retsforfulgt, hvis sagen kan løftes juridisk. Hvorfor skal politikere ikke omfattes de samme regler?, lød det dengang fra Siddique.
Læs det fulde interview med Sikandar Siddique her.
Kristendemokraterne
Kristendemokraterne går ind for at indføre en forfatningsdomstol i Danmark, lyder det fra partiets politiske ordfører Jens Rohde.
Han oplyser endvidere, at han i mange år har argumenteret for en forfatningsdomstol – i såvel EU som i Danmark.
Rohde mener, at vi bør følge den tyske model og tilføjer, at han har skrevet mange artikler om emnet og beskrevet behovet for en forfatningsdomstol i sin bog “Tro, håb og ungdomsoprør”.
Alternativet
– Ja. Alternativet bakker fuldt op om en forfatningsdomstol i Danmark. Den skal selvfølgelig tænkes ind i det danske retssystem, og vil være en vigtig brik i en reformation af dansk demokrati, lyder det fra partiets politiske rådgiver Jan Kristoffersen, der uddyber:
– Den løser ikke alle de grundlæggende problemer, vi står med i forhold til at styrke det danske demokrati, og i relation til en semi-aktuel problemstilling med rigsretssager, hvor Folketinget jo agerer anklagemyndighed, vil det problem ikke kunne løses alene ved en forfatningsdomstol.
– For Alternativet er det vigtigt, at tænke i flere scenarier. Et scenarie hvor en forfatningsdomstol indføres sammen med en grundlovsændring og et hvor det sker uden en grundlovsændring.
– Hvis vi dvæler lidt ved det sidste, er det oplagt at tænke på Højesteret, som jo pt. sidder med kompetencen til at dømme love fra Folketinget som værende i strid med vores Grundlov. Det skete jo sidst med Tvind-sagen, hvor Højesteret sagde, at der trods alt var grænser for de regler, som 90 mandater i Folketinget kan indføre.
– Ligeså oplagt er det, at pege på Ombudsmanden som jo i forvejen holder øje med regeringen og forvaltningen. Kunne Ombudsmandsinstitutionen få en mere aktiv rolle i sådan et system, eksempelvis som anklagemyndighed, kunne der nok skabes noget der fungerede som en forfatningsdomstol uden en egentlig grundlovsændring.
