Morten Messerschmidt: Vi har brug for et forfatningsråd, der kan sikre, at Grundloven bliver overholdt – og at ministre ikke slipper ustraffede fra at bryde loven

Dansk Folkepartis nye formand Morten Messerschmidt taler til partiets ekstraordinære årsmøde i Herning søndag den 23. januar 2022. (Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix)
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

DF’s nyvalgte formand Morten Messerschmidt har samlet flertal i Folketinget til at undersøge mulighederne for at indføre et forfatningsråd. I et interview med Indblik fortæller han, hvorfor det er så vigtigt, at vi får et uafhængigt råd, der kan være med til at værne om Grundloven og holde ministrene i ørerne, når de bryder loven.

Af Claes Kirkeby Theilgaard, claes@indblik.dk 

I kølvandet på rigsretsdommen mod Inger Støjberg og den minkskandale, der fortsat er ved at blive undersøgt i Minkkommissionen, er debatten om, hvorvidt Danmark skal have en forfatningsdomstol, blusset op på ny.

Bl.a. har Frie Grønnes partileder Sikandar Siddique i et interview med Indblik argumenteret for, at netop disse to sager bør føre til, at vi indfører en forfatningsdomstol herhjemme.

At indføre en sådan vil dog kræve en grundlovsændring, og derfor er Morten Messerschmidt, nyvalgt formand i Dansk Folkeparti, ikke fan af at oprette en forfatningsdomstol.

Til gengæld har han længe slået på tromme for at oprette et uafhængigt forfatningsråd efter bl.a. svensk forbillede. Folketinget er, på Messerschmidts initiativ, i gang med at undersøge mulighederne for at oprette et sådant råd

I et interview med Indblik fortæller DF-formanden, hvorfor et forfatningsråd er vejen frem – og hvordan det kunne tænkes at fungere i praksis.

Messerschmidt: Der er behov for strømlining af rigsretssager

En af årsagerne til, at Morten Messerschmidt i flere år har plæderet for at indføre et forfatningsråd i Danmark, er den tilsyneladende tilfældighed i, hvilke brud på ministeransvarsloven, der ender i rigsretssager.

Dette billede af, at det er politiske luner og tilfældigheder, der afgør, hvem der kommer for en rigsret, er kun blevet yderligere bestyrket af rigsretssagen mod Inger Støjberg, lyder det fra DF-formanden.

– Helt overordnet er det klart, at man er nødt til at få en eller anden form for strømlining af, hvordan rigsretssager fungerer. Vi stillede sidste år et beslutningsforslag med netop denne hensigt. I den forbindelse kunne man pege på mindst 59 sager, hvor en minister havde fået parlamentarisk kritik og hvor man kunne anføre problemer i forhold til ministeransvarsloven, men hvor dette ikke førte til en rigsret.

– En væsentlig del af min argumentation i forhold til, hvorfor der ikke skulle rejses en rigsretssag mod Inger Støjberg, var netop også, at der med disse mindst 59 sager var skabt en mindstegrænse, som jeg ikke mente, at hun havde overtrådt.

– Der er en grad af noget underligt og tilfældigt der betyder, at selv hvis man lyver for Folketinget og helt klart forbryder sig mod ministeransvarsloven, så kan man ofte slippe af sted med det, alt efter de politiske omstændigheder, siger Morten Messerschmidt til Indblik.

Vi skal have et forfatningsråd – og ikke en forfatningsdomstol

At Morten Messerschmidt bakker op om et forfatningsråd – og ikke en forfatningsdomstol – skyldes især, at han ikke ønsker at ændre i Grundloven, fortæller han.

Samtidig giver Messerschmidt en status på sit beslutningsforslag om at undersøge mulighederne for et forfatningsråd, som et bredt politisk flertal gav ham opbakning til sidste år.

– På den ene side er der behov for en eller anden form for strømlining eller ensartethed, så rigsretten som instrument ikke bliver brugt fuldstændigt tilfældigt, og så det ikke er politiske luner, der afgør, om man bliver dømt. Det taler for en form for reform.

– Om det så skal føre til en egentlig forfatningsdomstol er jeg mere skeptisk overfor, da man i givet fald ville skulle revidere Grundloven. Den mener jeg jo er fin som den er, selvom den ikke er perfekt.

– Det, jeg forestiller mig, man kunne gøre, er at lave et uafhængigt råd. Jeg har tidligere stillet et forslag i Folketinget om et forfatningsråd, der skal have en rådgivende funktion i forhold til Folketinget.

– Går man den vej, og det forhandler vi om i øjeblikket, vil forfatningsrådet så kunne komme med en indstilling til Folketinget i sager, hvor der er tvivl om, hvorvidt en minister har brudt loven.

– Det virker som om, at der er politisk opbakning til at oprette et sådant råd, og i øjeblikket afholder vi høringer om emnet. Man kan med fordel kigge mod Sverige, der længe har haft et lignende råd, lagrådet.

– Vi har stillet beslutningsforslag om et forfatningsråd ad forskellige omgange, og det ligger nu hos Folketingets Præsidium.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Morten Messerschmidt (@mrmesserschmidt)

Et forfatningsråd kan både holde øje med Grundloven – og med ministrene

Morten Messerschmidts motivation for at foreslå Folketinget at oprette et forfatningsråd baserer sig på, at Folketinget i dag er helt afhængige af juridiske vurderinger fra Justitsministeriet, når det kommer til spørgsmål om, hvorvidt lovgivning overholder Grundloven eller ej.

Det er problematisk, mener han.

– Det har primært handlet om, at der er det problem i dag – især ved forfatningsspørgsmål – at Folketinget i dag er helt afhængige af Justitsministeriets vurderinger, f.eks. i spørgsmål om traktater osv. Her er der et parlamentarisk problem i, at man ikke er uafhængig.

– Det vil f.eks. kunne være relevant at høre et forfatningsråd i spørgsmålet om, hvorvidt det ville være suverænitetsafgivelse jævnfør paragraf 20 i Grundloven at tiltræde en europæisk bankunion. 

Samtidig vil det, i lyset af den senere tids sager om både beviste og mulige brud på ministeransvarsloven være oplagt at inddrage netop spørgsmål om overholdelse af denne lov i forfatningsrådets arbejde, mener Morten Messerschmidt.

– Det ville samtidig også være oplagt at inddrage spørgsmål om ministeransvarsloven i rådets arbejde. 

– Der skal ganske lidt til for, at en minister kan dømmes for at overtræde ministeransvarsloven. Alene uagtsomhed er nok. Endda kan det, at man lyver uagtsomt være nok til at få en i problemer. Det kan f.eks. være ved at skrive under på noget uden at have læst det, og så sige noget, der i modstrid med det, man har skrevet under på.

Forfatningsrådet vil give øget parlamentarisk kontrol

I en tid, hvor der har været meget debat om behovet for bedre parlamentarisk kontrol med regeringens ageren, falder forslaget om forfatningsrådet på et tørt sted.

Ifølge Morten Messerschmidt bør vi i virkeligheden automatisere den proces fra sagen mod Inger Støjberg, hvor Folketinget nedsatte et afhængigt advokathold, der gav deres vurdering af sagen mod den tidligere udlændinge- og integrationsminister.

– Med Støjbergs sag så vi også, at man nedsatte et advokathold, der lavede en rapport til Folketinget. Det kunne man godt have en automatik i, så et mindretal i Folketinget kan anmode forfatningsrådet om at foretage en sådan vurdering.

– Så vil oppositionen hele tiden kunne true med at sætte gang i en sådan undersøgelse, men det vil nok finde sit naturlige leje, siger Morten Messerschmidt til Indblik og opsummerer sit standpunkt: 

– Min holdning er sådan, at der skal strømlines, så det ikke bliver tilfældigt og afgjort af politiske luner, hvilke sager, der ender med rigsretssager. Men at gå hele skridtet og lave en forfatningsdomstol efter f.eks. tysk forbillede er jeg ikke fan af. 

– Der er jeg mere for, at man går i den anden retning, der ikke kræver en grundlovsændring. Altså, at man laver den her mellemløsning med et forfatningsråd, der kan rådgive og give en autoritativ vurdering af en konkret sag.

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

[adning id="17957"]

Fik du læst?