Sejr til Hækkerup: Kritiseret lovforslag om masseovervågning vedtaget trods protester

Åbent samråd med Justitsminister Nick Hækkerup (S) om logning på Christiansborg, tirsdag den 1 marts 2022. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

Trods massive protester, bl.a. fra regeringens egne støttepartier, har et flertal i Folketinget netop vedtaget et omstridt lovforslag om masseovervågning af danskerne.

Af Claes Kirkeby Theilgaard, claes@indblik.dk

Et flertal i Folketinget har torsdag formiddag vedtaget et lovforslag fra regeringen om ændring af den såkaldte logningsbekendtgørelse.

Forslaget fra justitsminister Nick Hækkerup (S) har angiveligt til formål rette op på den ulovlige masseovervågning og logning af danskernes teledata, som har stået på i mange år, men på forhånd havde 11 menneskerettigheds- og IT-organisationer i et fælles opråb advaret om, at forslaget de facto blot fortsætter den logning, som EU-domstolen ellers har dømt som værende i strid med menneskerettighederne.

Læs mere om det her.

Trods hård kritik fra disse organisationer samt fra alle regeringens støttepartier blev forslaget vedtaget med 72 stemmer for og 31 imod.

Således stemte Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative enstemmigt for forslaget, mens Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Liberal Alliance, Frie Grønne og Alternativet stemte enstemmigt imod.

Ganske bemærkelsesværdigt stemte også Nye Borgerliges to fremmødte folketingsmedlemmer, Mette Thiesen og Peter Seier Christensen, for. Det skete på trods af, at deres partifælle Lars Boje Mathiesen onsdag i et tweet afviste, at partiet går ind for ulovlig logning.

Samtidig erklærede hans partifælle Mette Thiesen – der torsdag stemte for – ved førstebehandlingen af selvsamme lov den 23. november 2021, at partiet var imod loven.

– Jeg er lige blevet suppleant med lidt kort varsel for vores retsordfører, fru Pernille Vermund, og vil bare sige, at Nye Borgerlige ikke kan støtte det her forslag, og at fru Pernille Vermund vil redegøre for det under udvalgsbehandlingen, lød det dengang fra Mette Thiesen fra Folketingets talerstol.

Historien om den ulovlige logning

Siden 2006 har de danske teleselskaber grundet den såkaldte logningsbekendtgørelse været pålagt at logge – altså indsamle og gemme – teledata om samtlige borgere i Danmark.

Det betyder, at såkaldte metadata om alle SMS’er og telefonopkald foretaget af danske borgere bliver registreret af teleselskaberne. Det bliver således registreret, hvem der kommunikerer med hvem, samt hvilket tidspunkt opkaldet eller SMS’en har fundet sted. Ydermere logges adgang til internettet for enhver internetaktivitet.

Disse data kan så udleveres til politiet i forbindelse med efterforskninger.

Denne praksis med logning har længe været udskældt, og flere domme siden 2014 ved EU-retten har dømt praksissen ulovlig og i strid med menneskerettighederne.

Ifølge EU-retten er logningen en krænkelse af borgernes ret til privatliv og deres ytrings- og informationsfrihed.

Efter EU-dommene er lande som Sverige, Norge og Tyskland stoppet med at logge deres borgeres teledata.

Selvom det således i mange år har stået klart, at logningen af danskernes teledata er ulovlig, har flere justitsministre fortsat praksissen i Danmark.

Tilbage i 2017 erkendte daværende justitsminister Søren Pape Poulsen, at reglerne om logning skulle laves om, men at den ulovlige praksis skulle fortsætte, indtil reglerne blev ændret. 

Reglerne er først blevet ændret med det nye lovforslag, der torsdag blev vedtaget. Problemet ved den nye lov er dog, at den ifølge Justitsministeriets egen vurdering er omfattet af en såkaldt “væsentlig procesrisiko” – hvilket i praksis vil sige, at EU-domstolen med stor sandsynlighed stadig vil dømme også det nye lovforslag om logning ulovligt og i strid med menneskerettighederne.

Ifølge eksperter vil den nye lov derfor blot fortsætte den ulovlige masseovervågning af danskerne.

Læs mere om det her.

[adning id="17957"]

Fik du læst?