Nu forklarer Vermund sig: Derfor vendte Nye Borgerlige 180 grader og stemte for kontroversielt lovforslag om masseovervågning

Pernille Vermund (NB) til TV 2's partilederdebat om krig i Europa, i Fællessalen på Christiansborg, tirsdag aften den 8. marts 2022. (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix 2022)

Nye Borgerlige var først imod den kontroversielle lov om fortsat masseovervågning i form af logning af danskernes tele- og internetdata, men ombestemte sig og endte med at stemme for loven. Nu forklarer partiformand Pernille Vermund overfor Indblik, hvorfor partiet foretog denne opsigtsvækkende uvending.

Af Claes Kirkeby Theilgaard, claes@indblik.dk 

Da Folketinget for nyligt vedtog et omdiskuteret lovforslag fra regeringen om ændring af den såkaldte logningsbekendtgørelse, vakte det opsigt, at Nye Borgerlige stemte for loven.

Partiet stemte nemlig imod selvsamme lovforslag, da det blev førstebehandlet i folketingssalen.

Forslaget fra justitsminister Nick Hækkerup (S) har angiveligt til formål rette op på den ulovlige masseovervågning i form af logning af danskernes tele- og internetdata, som har stået på i mange år.

Er den nye lov om logning i strid med menneskerettighederne?

Men på forhånd havde 11 menneskerettigheds- og IT-organisationer i et fælles opråb advaret om, at forslaget de facto blot fortsætter den logning, som EU-Domstolen ellers har dømt som værende i strid med menneskerettighederne ad flere omgange.

Trods hård kritik fra disse organisationer samt fra alle regeringens støttepartier og en indrømmelse fra Justitsministeriet om, at lovforslaget risikerer at blive dømt ulovligt igen af EU-Domstolen blev forslaget vedtaget med et stort flertal på 72 stemmer for og 31 imod.

Blandt de partier, der stemte for, var altså Nye Borgerlige. Partiets to fremmødte folketingsmedlemmer, Mette Thiesen og Peter Seier Christensen, stemte således for loven. 

Åbent samråd med Justitsminister Nick Hækkerup (S) om logning på Christiansborg, tirsdag den 1. marts 2022. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

Slingrekurs i Nye Borgerliges holdning til logning

Det på trods af, at Mette Thiesen ellers ved førstebehandlingen af selvsamme lov den 23. november 2021 erklærede, at partiet var imod loven om den fortsatte logning af danskerne.

– Jeg er lige blevet suppleant med lidt kort varsel for vores retsordfører, fru Pernille Vermund, og vil bare sige, at Nye Borgerlige ikke kan støtte det her forslag, og at fru Pernille Vermund vil redegøre for det under udvalgsbehandlingen, lød det dengang fra Mette Thiesen fra Folketingets talerstol.

Siden lød der dog andre toner fra partiformand og retsordfører Pernille Vermund, da loven om logning skulle behandles i Folketingets retsudvalg. Her erklærede hun sig som tilhænger af lovforslaget.

Alligevel kunne man dagen inden at loven blev vedtaget med Nye Borgerliges stemmer læse på Twitter, hvordan partiets folketingsmedlem Lars Boje Mathiesen slog fast, at han og Nye Borgerlige skam var imod ulovlig logning.

Denne slingrekurs har affødt en del forvirring om Nye Borgerliges holdning til spørgsmålet om logning. 

Det har Indblik tidligere skrevet om her.

Pernille Vermund: Ja, vi har ændret holdning til logning

Lars Boje Mathiesen har tidligere afvist at kommentere sagen yderligere overfor Indblik, ligesom han heller ikke ønsker at oplyse sin personlige holdning til logningen af danskernes tele- og internetdata. 

Han henviser i stedet til sin partiformand Pernille Vermund, som det efter længere tids ventetid er lykkes Indblik at få fat i.

Læs, hvordan hun forholder sig til sagen om logning i interviewet herunder. Her forklarer hun også, hvorfor Nye Borgerlige har ændret holdning til logning.

Hvorfor stemte Nye Borgerlige for lovforslaget om logning?

 – Det handler om proportionalitet. Det er vigtigt, at politiet har de efterforskningsværktøjer, som effektivt kan anvendes til at opklare forbrydelser og få forbryderne dømt ved domstolene.

 – Sager om grov kriminalitet, herunder sager om børneporno, bandekriminalitet, drab, narkotikakriminalitet og terrorisme, gør det nødvendigt, at politiet har krypterede oplysninger, der opbevares i en tidsbegrænset periode og kun kan tilgås under domstolskontrol. Logningsoplysninger hos teleselskaberne er et sådant værktøj.

 – Det er samtidig vigtigt, at borgernes ret til privatliv respekteres, og at logningsoplysninger ikke anvendes til andre formål end de legitime. Nye Borgerlige mener, at lovforslaget tilgodeser begge hensyn. Derfor stemte vi for. 

Har I ændret holdning til loven? Mette Thiesen erklærede ved førstebehandlingen, at I var imod denne lov.

 – Ja, under lovbehandlingen er vi blevet betrygget. Det fastlås f.eks., at man ikke må logge generelt som grundtilstand, men at der fremadrettet kun må ske logning generelt, hvis der er en aktuel alvorlig og reel trussel mod Danmarks nationale sikkerhed fx terror. Det skal vurderes én gang om året.

 – Det afgørende for os har været de efterretninger fra politiet, som fortæller om vigtigheden af dette værktøj til at opklare alvorlige forbrydelser og sikre domfældelse.

 – Ud fra en afvejning af begge hensyn i retsstaten: opklaring af forbrydelser og privatlivets fred har vi besluttet at stemme for. 

Er der forskellige holdninger internt i partiet i spørgsmålet om logning?

 – Der er utvivlsomt forskellige holdninger også til denne konkrete sag internt i Nye Borgerlige. Vores parti består af dygtige og engagerede danskere, der sætter en ære i at tænke selv. Så vil der opstå mindre uenigheder, men det lever vi godt med. Hellere det end et parti, hvor alle skal gå i takt, udtaler Pernille Vermund til Indblik.

Historien om den ulovlige logning

Siden 2006 har de danske teleselskaber grundet den såkaldte logningsbekendtgørelse været pålagt at logge – altså indsamle og gemme – teledata om samtlige borgere i Danmark.

Det betyder, at alle SMS’er og telefonopkald foretaget af danske borgere bliver registreret af teleselskaberne. Det bliver således registreret, hvem der kommunikerer med hvem, samt hvilket tidspunkt opkaldet eller SMS’en har fundet sted. Ydermere logges adgang til internettet for enhver internetaktivitet.

Disse data kan så udleveres til politiet i forbindelse med efterforskninger.

Denne praksis med logning har længe været udskældt, og flere domme siden 2014 ved EU-retten har dømt praksissen ulovlig og i strid med menneskerettighederne.

Ifølge EU-retten er logningen en krænkelse af borgernes ret til privatliv og deres ytrings- og informationsfrihed.

Efter EU-dommene er lande som Sverige, Norge og Tyskland stoppet med at logge deres borgeres teledata.

Selvom det således i mange år har stået klart, at logningen af danskernes teledata er ulovlig, har flere justitsministre fortsat praksissen i Danmark.

Tilbage i 2017 erkendte daværende justitsminister Søren Pape Poulsen, at reglerne om logning skulle laves om, men at den ulovlige praksis skulle fortsætte, indtil reglerne blev ændret. 

Reglerne er først blevet ændret med det nye lovforslag, der torsdag blev vedtaget. Problemet ved den nye lov er dog, at den ifølge Justitsministeriets egen vurdering er omfattet af en såkaldt “væsentlig procesrisiko” – hvilket i praksis vil sige, at EU-domstolen med stor sandsynlighed stadig vil dømme også det nye lovforslag om logning ulovligt og i strid med menneskerettighederne.

Ifølge eksperter vil den nye lov derfor blot fortsætte den ulovlige masseovervågning af danskerne.

Læs mere om det her.

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

Se hvad vores læsere mener
Tema: Bøger til ferien
[adning id="17957"]

Fik du læst?