Ved førstebehandlingen var Nye Borgerlige imod den udskældte lov. Men torsdag stemte partiet alligevel for, da loven om fortsat masseovervågning i form af logning af danskernes tele- og internetdata skulle vedtages.
Af Claes Kirkeby Theilgaard, claes@indblik.dk
Et flertal i Folketinget vedtog torsdag et lovforslag fra regeringen om ændring af den såkaldte logningsbekendtgørelse.
Forslaget fra justitsminister Nick Hækkerup (S) har angiveligt til formål rette op på den ulovlige masseovervågning i form af logning af danskernes tele- og internetdata, som har stået på i mange år.
Men på forhånd havde 11 menneskerettigheds- og IT-organisationer i et fælles opråb advaret om, at forslaget de facto blot fortsætter den logning, som EU-domstolen ellers har dømt som værende i strid med menneskerettighederne.
Trods hård kritik fra disse organisationer samt fra alle regeringens støttepartier og en indrømmelse fra Justitsministeriet om, at lovforslaget er omfattet af en såkaldt “væsentlig procesrisiko” blev forslaget vedtaget med et stort flertal på 72 stemmer for og 31 imod.
Særligt opsigtsvækkende var det, at Nye Borgerliges to fremmødte folketingsmedlemmer, Mette Thiesen og Peter Seier Christensen, stemte for loven.
Det på trods af, at Mette Thiesen ellers ved førstebehandlingen af selvsamme lov den 23. november 2021 erklærede, at partiet var imod loven om den fortsatte logning af danskerne.
– Jeg er lige blevet suppleant med lidt kort varsel for vores retsordfører, fru Pernille Vermund, og vil bare sige, at Nye Borgerlige ikke kan støtte det her forslag, og at fru Pernille Vermund vil redegøre for det under udvalgsbehandlingen, lød det dengang fra Mette Thiesen fra Folketingets talerstol.
Siden lød der dog andre toner fra partiformand og retsordfører Pernille Vermund, da loven om logning skulle behandles i Folketingets retsudvalg.
– Nye Borgerliges medlem af udvalget mener, det er vigtigt, at politiet har de efterforskningsværktøjer, som effektivt kan anvendes til at opklare forbrydelser og få forbryderne dømt ved domstolene. Sager om grov kriminalitet, herunder sager om børneporno, bandekriminalitet, drab, narkotikakriminalitet og terrorisme, gør det nødvendigt, at politiet har krypterede oplysninger, der opbevares i en tidsbegrænset periode og kun kan tilgås under domstolskontrol. Logningsoplysninger hos teleselskaberne er et sådant værktøj.
– Det er samtidig vigtigt, at borgernes ret til privatliv respekteres, og at logningsoplysninger ikke anvendes til andre formål end de legitime. Nye Borgerlige mener, at lovforslaget tilgodeser begge hensyn, lyder det således i et referat fra et møde i Retsudvalget den 10. februar 2022.
Dagen inden afstemningen om det nye lovforslag, gav folketingsmedlem Lars Boje Mathiesen udtryk for, at han og Nye Borgerlige var imod ulovlig logning.
Det skete i et tweet, som flere Twitter-brugere siden har undret sig over – set i lyset af afstemningen i folketingssalen.
Nej
— Lars Boje Mathiesen (@LBMathiesen) March 2, 2022
Lars Boje Mathiesen afviser overfor Indblik at kommentere sagen yderligere, ligesom han heller ikke ønsker at oplyse sin personlige holdning til den netop vedtagne lov. Han henviser i stedet til Pernille Vermund, som er ordfører på området.
Indblik arbejder på at få en kommentar fra hende.
Til afstemningen i Folketinget stemte Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative enstemmigt for den nye lov om logning, mens Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Liberal Alliance, Frie Grønne og Alternativet stemte enstemmigt imod. Flere løsgængere stemte også for.
Se det fulde resultat af afstemningen på Folketingets hjemmeside her.
Historien om den ulovlige logning
Siden 2006 har de danske teleselskaber grundet den såkaldte logningsbekendtgørelse været pålagt at logge – altså indsamle og gemme – teledata om samtlige borgere i Danmark.
Det betyder, at alle SMS’er og telefonopkald foretaget af danske borgere bliver registreret af teleselskaberne. Det bliver således registreret, hvem der kommunikerer med hvem, samt hvilket tidspunkt opkaldet eller SMS’en har fundet sted. Ydermere logges adgang til internettet for enhver internetaktivitet.
Disse data kan så udleveres til politiet i forbindelse med efterforskninger.
Denne praksis med logning har længe været udskældt, og flere domme siden 2014 ved EU-retten har dømt praksissen ulovlig og i strid med menneskerettighederne.
Ifølge EU-retten er logningen en krænkelse af borgernes ret til privatliv og deres ytrings- og informationsfrihed.
Efter EU-dommene er lande som Sverige, Norge og Tyskland stoppet med at logge deres borgeres teledata.
Selvom det således i mange år har stået klart, at logningen af danskernes teledata er ulovlig, har flere justitsministre fortsat praksissen i Danmark.
Tilbage i 2017 erkendte daværende justitsminister Søren Pape Poulsen, at reglerne om logning skulle laves om, men at den ulovlige praksis skulle fortsætte, indtil reglerne blev ændret.
Reglerne er først blevet ændret med det nye lovforslag, der torsdag blev vedtaget. Problemet ved den nye lov er dog, at den ifølge Justitsministeriets egen vurdering er omfattet af en såkaldt “væsentlig procesrisiko” – hvilket i praksis vil sige, at EU-domstolen med stor sandsynlighed stadig vil dømme også det nye lovforslag om logning ulovligt og i strid med menneskerettighederne.
Ifølge eksperter vil den nye lov derfor blot fortsætte den ulovlige masseovervågning af danskerne.
