Storbritannien og Australien er enige om frihandelsaftale

Internationalt, Nyhedsblog

Storbritannien og Australien er enige om frihandelsaftale

Storbritannien og Australien er blevet enige om en frihandelsaftale.

Det oplyser Australiens handelsminister, Dan Tehan, ifølge nyhedsbureauet AP tirsdag morgen dansk tid.

Det er den første handelsaftale, som Storbritannien selv har forhandlet på plads helt fra bunden, siden landet forlod EU 31. januar 2020.

Aftalen ventes at blive offentliggjort senere tirsdag.

De sidste detaljer blev afklaret på et direkte møde mellem Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, og Australiens premierminister, Scott Morrison, i London mandag.

– Begge ministre holdt i løbet af natten et positivt møde og har afklaret udestående problemer i forbindelse med FTA (frihandelsaftalen, red.), siger handelsminister Dan Tehan ifølge AP.

– Deres aftale er en sejr for jobskabelsen, virksomheder og frihandel, og den viser, hvad to liberale demokratier kan opnå, når de arbejder sammen.

Aftalen bliver set som et vigtigt skridt mod, at briterne senere kan slutte sig til den bredere frihandelsaftale CPTPP. Den omfatter 11 lande i Asien og stillehavsområdet.

Storbritanniens regering har det seneste år forhandlet en lang række frihandelsaftaler på plads. Men de har alle været fornyelser af aftaler, som briterne allerede var en del af via medlemskabet i EU.

Den nye handelsaftale ventes at give britiske og australske virksomheder lettere adgang til hinandens markeder.

Ifølge BBC spiste Boris Johnson og Scott Morrison mandag aften et ganske symbolsk måltid sammen. Det bestod af walisisk lam, skotsk laks og australsk vin.

Den britiske regering har flere gange kaldt handelsaftalen med Australien og et muligt medlemskab af CPTPP-aftalen en kæmpe mulighed for australske landmænd.

Men i landbrugsmiljøet er der ifølge BBC bekymring over, hvad aftalerne vil betyde for fødevarestandarder i Storbritannien.

Det skyldes, at australske landmænd må bruge hormoner, pesticider og foderstoffer, der er forbudt i Storbritannien.

/ritzau/

ANDRE KORTE NYHEDER

USA tager kontrol med iranske medier som led i sanktioner

USA’s regering har taget kontrol med to statskontrollerede iranske mediers hjemmesider, Press TV og al-Alam.

Det fremgår af meddelelser på siderne, hvor der står, at siden “er blevet beslaglagt af USA’s regering”.

Der er henvisninger til USA’s love om sanktioner, og nederst figurerer de officielle segl fra USA’s handelsministerium og forbundspolitiet FBI.

Det er ikke officielt bekræftet fra amerikanske myndigheder, at de har taget kontrollen med de iranske mediers hjemmesider.

Men kilder i USA’s justitsministerium antyder over for nyhedsbureauet Reuters, at ministeriet vil komme med en udtalelse om sagen senere tirsdag.

Al-Alam skriver på beskedtjenesten Telegram, at de amerikanske myndigheder har lukket dens hjemmeside.

Også tv-kanalen al-Masirah, der tilhører houthi-bevægelsen i Yemen, har en tilsvarende meddelelse på sin hjemmeside om, at den er overtaget af USA.

En anden statslig tv-kanal i Iran, IRIB, der ejer tv-stationen al-Alam, rapporterer, at andre hjemmesider også er blevet overtaget af USA’s myndigheder.

Blandt dem er en arabisksproget religiøs kanal og en palæstinensisk tv-kanal.

IRIB beskylder USA for at undertrykke ytringsfriheden og have slået sig sammen med Israel og Saudi-Arabien om at “blokere modstandsbevægelsens medier, der afslører forbrydelser begået af USA’s allierede i regionen”.

Det er ikke første gang, at USA tager kontrol med iranske domæner på nettet.

Det skete også i oktober sidste år, hvor i alt 92 hjemmesider, der blev brugt af den iranske revolutionsgarde, blev beslaglagt.

USA’s justitsministerium begrundede det dengang med, at siderne spredte misinformation til USA og lande i Europa, Mellemøsten og Sydøstasien.

/ritzau/AFP

Sverige udelukker Huawei af hensyn til sikkerhed

Det kinesiske teleselskab Huawei får ikke lov at være med i udbygningen af 5G-nettet i Sverige.

Det har en svensk domstol afgjort tirsdag. Dermed holder den fast i et forbud mod, at Huawei sælger 5G-udstyr i landet.

I oktober forbød den svenske post- og telestyrelse Huawei at levere 5G-udstyr til svenske mobilselskaber. Det er dette forbud, som den kinesiske telegigant ville have afprøvet i retten.

Domstolen henviser til sikkerhed som en tungtvejende grund.

– Forvaltningsdomstolen har taget med i overvejelserne, at det kun er Sikkerhedspolitiet og forsvaret, der sammen har et helhedsbillede, når det gælder sikkerhedssituationen og trusselsbilledet mod Sverige, skriver retsformand Ulrika Melin i en pressemeddelelse.

Dermed ser Huaweis håb om at kunne komme tilbage på det europæiske marked ud til at være slukket.

Flere europæiske regeringer har blokeret kinesiske leverandører i at deltage i udbygningen af det nye 5G-netværk.

Det er blandt andet sket efter pres fra USA, der hævder, at selskaber som Huawei og ZTE udgør en sikkerhedstrussel. Bekymringen går på, om kinesiske virksomheder hjælper staten med at indsamle efterretninger om borgerne.

I Storbritannien blev det sidste år besluttet, at udstyr fra Huawei skulle være udfaset fra 5G-netværket i 2027.

Huawei har hele tiden fastholdt, at selskabet ikke har forbindelser til Kinas regering.

– Der er ikke nogen konkrete beviser fra myndighederne, alt er baseret på antagelser, siger Kenneth Fredriksen, der er Huaweis direktør i Norden.

/ritzau/TT

155 nye coronatilfælde i Danmark – 15 færre indlagte

Der er det seneste døgn registreret 155 nye coronatilfælde i Danmark, viser tal fra Statens Serum Institut (SSI) tirsdag.

Ingen personer er døde med coronavirus det seneste døgn.

Antallet af indlagte falder med 15 til 67. Det tal har ikke været så lavt siden 20. september.

Af de indlagte er 18 på intensivafdeling. Det er én mere end mandag. 13 af de indlagte på intensivafdeling er forbundet til en respirator.

Det er tredje dag i træk, at antallet af nye smittetilfælde er under 200.

Der er foretaget 71.648 PCR-test de seneste 24 timer, hvilket giver en positivprocent på 0,22.

Det går den rigtige vej med smitten i Danmark, mener Eskild Petersen, som er adjungeret professor i infektionssygdomme ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.

Derfor er det tid til at planlægge den fremtidige epidemihåndtering, mener han.

– Vi skal bruge de næste uger og måneder på at lægge en strategi for efteråret. Det store problem er, at Delta-varianten spreder sig i England, hvor det nu er over 90 procent af de nye smittetilfælde, der er af Delta-varianten, siger han.

Flere end tre millioner danskere har påbegyndt vaccination, mens over 1,6 millioner danskere er færdigvaccinerede.

Det begynder at vise sin effekt i smittetallene, mener Eskild Petersen.

Kun 12,4 procent af de seneste syv dages smittetilfælde er sket ved personer over 50 år, hvor 91,6 procent har påbegyndt vaccinationen og 50,7 procent er færdigvaccinerede.

– Jeg vil tro, der er begyndt at komme en vaccineeffekt i den aldersgruppe, siger han.

402.568 personer har fået foretaget lyntest det seneste døgn. Positive lyntest indgår ikke i smittetallene, fordi der er usikkerhed om svarene.

/ritzau/

Sidste danske soldater har forladt Afghanistan

De sidste danske soldater forlader tirsdag eftermiddag Afghanistan og rejser hjem til Danmark.

Det sker efter knap to årtiers dansk tilstedeværelse i landet.

Soldaterne har været en del af en Nato-ledet mission, som nu ophører. Styrkerne trækkes hjem, efter at USA besluttede at trække sine styrker hjem.

Ifølge forsvarsminister Trine Bramsen (S) er der ikke længere behov for soldater i Afghanistan.

– Vi kan ikke blive ved med at have en militær tilstedeværelse alle steder i verden, hvor der ikke er demokrati, eller hvor deres samfund bygger på noget, som vi i de vestlige lande er uenige i, siger hun.

I april gav Folketinget mandat til, at regeringen kunne indlede tilbagetrækningen.

Gennem de seneste 20 år i Afghanistan er 37 danske soldater faldet, mens syv er døde som følge af sygdomme, ulykker eller anden årsag.

Danmark er et af de lande, der har haft flest faldne per indbyggertal.

Samlet har der været 12.000 udsendte siden januar 2002.

I starten var det en militær operation for at bekæmpe al-Qaeda, men i 2014 overgik det til at være en støttende mission.

Militæranalytikere har påpeget, at det er lykkes at slå ned på den militante bevægelse, men at det overordnede mål med at sikre et stabilt land er mislykkedes.

Siden begyndelsen af maj, hvor USA og forsvarsalliancen Nato påbegyndte tilbagetrækningen af soldater, har Taliban taget kontrol over flere og flere distrikter i Afghanistan ifølge lokale embedsmænd.

Forsvarsministeren afviser, at den danske indsats har været spildt, når Taliban kan erobre store områder, kort efter at koalitionen er begyndt at trække sig ud.

– Nej, det er det ikke, men først og fremmest vil jeg bruge denne her mulighed til at takke alle danske soldater, som har været en væsentlig forudsætning for, at vi stadig kan leve trygt og sikkert her i Danmark.

– Det ændrer ikke på, at der stadig er udfordringer i Afghanistan, og der er bekymringer om, hvordan fremtidens Afghanistan kommer til at se ud, siger hun.

Beslutningen om at hente soldaterne hjem er kommet i kølvandet på USA’s udmelding om, at alle amerikanske styrker skal være ude af Afghanistan inden 11. september.

Det er 20-årsdagen for terrorangrebet mod USA, som førte til den såkaldte krig mod terror og invasionen af Afghanistan.

/ritzau/

Minister indrømmer: Penge fra mulig landbrugssvindel går nok tabt

Mulig millionsvindel med landbrugsstøtte skal nu undersøges, men fødevare- og landbrugsminister Rasmus Prehn (S) siger på forhånd, at det kan blive svært at kræve penge tilbage – også selv om de er udbetalt uberettiget.

Det skriver Jyllands-Posten.

Som led i en oprydningsplan, udløst af hård kritik fra Rigsrevisionen, vil Rasmus Prehn have gennemgået syv års tilskud for potentielt flere milliarder kroner.

Det skal sikre, at landmænd gennem kunstige ansøgninger ikke har fået for meget i landbrugsstøtte. Er reglerne omgået, skal der om muligt rejses krav om tilbagebetaling.

– Hvis der er den mindste mulighed for at komme efter dem, der har snydt, så skal vi selvfølgelig det, siger Rasmus Prehn til Jyllands-Posten.

For nylig fastslog Rigsrevisionen, at Landbrugsstyrelsens mangelfulde kontrol med udbetaling af landbrugsstøtte i årevis har gjort det muligt at opnå ekstra tilskud ved at splitte en landbrugsbedrift op i flere cvr-numre.

Ifølge Rigsrevisionen er der givet 448 millioner kroner i støtte til landmænd, der kan have omgået reglerne og opnået en “uretmæssig fordel” på mindst 31,6 millioner kroner.

Ifølge Per Nikolaj Bukh, professor på Aalborg Universitet med speciale i økonomistyring, skal det tal ses som et konservativt estimat.

– Der er formentligt flere sager end det, siger han.

Rasmus Prehn nedtoner forventningerne til at få penge tilbage, da forældelsesfrister og anden jura kan gøre det svært i praksis at kradse uberettiget støtte ind.

– Det kan blive rigtigt, rigtigt svært, siger han.

Venstre mener som udgangspunkt kun, at støtte skal kræves tilbage, hvis der er tale om bevidst fusk med støttemidler.

– Er en landmand blevet bevilget et tilskud, så er man sædvanligt i god tro. Og hvis systemet har klokket i det, så må systemet – og dermed staten – betale, siger landbrugsordfører Erling Bonnesen (V) til Jyllands-Posten.

/ritzau/

Efter forlig: 28 Godhavnsdrenge stævner staten for millioner

28 tidligere beboere på børnehjemmet Godhavn stævner staten for samlet 8,4 millioner kroner. Det skriver Jyllands-Posten.

De søger hver om en godtgørelse på 300.000 kroner efter at være udsat for misrøgt på børnehjemmet i 1960’erne.

I februar blev 17 andre Godhavnsbørn tilkendt 300.000 kroner hver i godtgørelse af staten for misrøgt efter at have indgået forlig.

De tidligere børnehjemsbørns advokat, Mads Pramming, undrer sig over, at staten ikke bare udbetaler godtgørelsen med det samme.

De 28 drenge har nemlig boet på Godhavn i samme periode som de 17, der allerede har fået godtgørelse, siger han til avisen.

– Staten har lagt sig fladt ned og sagt undskyld, og alligevel vælger man at tvinge sagen i gennem retssystemet, siger advokaten.

De 17 Godhavnsbørn, der tilbage i februar fik tilkendt godtgørelse, stævnede staten i 2020.

Det skete, efter at statsminister Mette Frederiksen (S) i 2019 kort efter sin valgsejr som den første statsminister undskyldte for den behandling, en stor gruppe børn blev udsat for på børnehjem i 1960’erne og 1970’erne.

Ministre under både Helle Thorning-Schmidts (S) og Lars Løkke Rasmussens (V) regeringer har ikke villet give en officiel undskyldning. Det gjorde Mette Frederiksen, og derefter kom stævningen.

De kummerlige forhold og overgreb, som børn på børnehjem som Godhavn blev udsat for, var længe ukendt i den brede offentlighed.

I 2005 afdækkede en DR-dokumentar dog overgrebene. Og i 2010 viste en rapport, at drenge på Godhavn i årtier var blevet udsat for fysisk og psykisk vanrøgt, medicinske forsøg og seksuelle overgreb.

I organisationen Børns Vilkår er man uforstående over for, at staten ikke – som med de 17 i første runde – har ønsket at indgå et forlig om en godtgørelse til de 28 tidligere Godhavns-børn i anden runde.

– Vores vurdering har været, at den her sag slet ikke skulle føres ved en domstol, men bare følge i slipstrømmen på den tidligere sag, siger juridisk seniorrådgiver Ingrid Hartelius Dall til Ritzau.

– De 28 tidligere anbragte har været der i samme periode som de 17 første. Forholdene er fuldstændig tilsvarende, siger hun.

– At de først melder sig i anden runde skyldes enten, at de først nu er blevet klar over muligheden for at søge godtgørelse. Det kan også være, at de har skullet tage et langt tilløb, fordi det at stå frem og fortælle noget, man har undertrykt så længe, er en stor beslutning, siger seniorrådgiveren.

Organisationen er bisidder for de tidligere Godhavns-børn. Yderligere en håndfuld sager fra anbragte på Godhavn ligger nu til vurdering hos Børns Vilkår.

/ritzau/

EU ophæver restriktioner på rejser fra USA

EU’s medlemslande er onsdag enige om, at folk i USA og flere andre lande igen skal kunne tage på rejser til Europa oven på coronakrisen.

Det oplyser det portugisiske EU-formandskab.

Der blev nikket ja til det fra de 27 medlemslandes ambassadører.

Ud over USA er Albanien, Libanon, Nordmakedonien, Serbien og Taiwan sat på en liste over lande, hvor restriktioner fjernes for ikke-nødvendige rejser. Det kommer også til at gælde regionerne Hongkong og Macau i det kinesiske område, hvis deres rejserestriktioner ophæves for EU-borgere.

De nye lempelser vil træde i kraft i løbet af de kommende dage.

De enkelte EU-lande kan stadig kræve af alle rejsende udefra – også fra de lande, hvor der lempes – at de skal møde op med en negativ coronatest eller skal gennemgå en periode med karantæne.

I forvejen er der otte lande på EU’s positivliste: Australien, Israel, Japan, New Zealand, Rwanda, Singapore, Sydkorea og Thailand.

Om dem anbefaler EU-landene, at alle tilbageværende restriktioner gradvist fjernes.

EU lukkede i marts 2020 sine grænser for ikke-nødvendige rejser. Det var på det tidspunkt, hvor smitten med covid-19 spredte sig med stor hast i Europa og rundt om i verden.

Siden har EU ført og opdateret en liste over lande uden for Europa, hvis borgere har ret til at rejse ind i EU.

/ritzau/Reuters

Kommunaldirektør hjemsendt: Misbrugte kommunens kreditkort til private indkøb

Den øverst ansvarlige embedsmand i Greve er fritaget for tjeneste. Det er udfaldet af et ekstraordinært byrådsmøde mandag aften.

Det sker som en konsekvens af private indkøb foretaget via et kreditkort udstedt af Greve Kommune.

Kommunaldirektør Claus Thykjær har erkendt, at han har brugt kommunens kreditkort privat til blandt andet biletter til ishockey, indbetaling via MobilePay-tjenesten samt indkøb for 2300 kroner.

– Begrundelsen er, at byrådet ikke længere har den fornødne tillid til kommunaldirektøren som overordnet ansvarlig for Greve Kommune, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Indkøbene blev foretaget i Rema1000, Irma og Circle K.

Fritagelsen blev udløst, efter at DR Nyheder har stillet kommunen spørgsmål til en række af privatindkøbene.

Hverken borgmester Pernille Beckmann (V) eller den hjemsendte kommunaldirektør ønsker at svare på, om privatindkøbene er den direkte årsag til hjemsendelsen.

Ifølge DR’s oplysninger er de private køb på kommunens regning årsag til beslutningen.

Direktøren har også erkendt at have brugt kommunens kreditkort privat i forbindelse med en konference, der blev afholdt i Nashville, USA.

Her betalte kommunen 1385 kroner for konferencebilletter til kommunaldirektørens hustru.

Ifølge kommunaldirektørens forklaring til DR er der i alle tilfælde tale om fejl, da han har forvekslet kommunens kreditkort med sit eget, private kort. Banken, der har udstedt kreditkortene, er den samme, har han forklaret.

Sagen er alvorlig, vurderer Jakob Dedenroth Bernhoft, der er jurist og partner i firmaet Fraud React, der arbejder med økonomisk kriminalitet.

– Det er helt klart en skærpende omstændighed, at det er sket gang på gang på gang, altså det ser ud som om, at der er et eller andet system i det, siger Jakob Dedenroth Bernhoft til DR.

Kommunaldirektøren har tilbagebetalt sit private forbrug.

Han er fritaget for tjeneste, indtil byrådet træffer endelig beslutning.

/ritzau/

Studie: Coronavirus kom til USA langt tidligere end først antaget

Tidligere har der været fundet tegn på, at coronavirusset kom til USA, tidligere end man troede.

Nu har resultater fra et nyt studie bidraget med yderligere bevis for, at det rent faktisk er tilfældet. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Bag studiet står USA’s Nationale Institut for Sundhed (NIH), der har analyseret 24.000 blodprøver indsamlet fra frivillige i hele landet fra 2. januar til 18. marts 2020.

Perioden skal ses i det lys, at det første tilfælde med coronasmitte i USA først blev registreret officielt 21. januar 2020.

Via to forskellige testmetoder blev antistoffer mod coronavirusset fundet i ni af de frivilliges blodprøver.

Det er interessant, fordi antistoffer som regel dannes, efter man har været syg med coronavirus, eller efter at man er blevet vaccineret mod virusset.

De er kroppens forsvar mod at blive syg, hvis man bliver smittet med virusset.

Resultaterne fra NIH’s studie ligner dem, som USA’s Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse (CDC) fandt frem til i en lignende undersøgelse i november.

/ritzau/

Coronasmitten falder fortsat: Antal smittede når nyt bundniveau

Smitten med coronavirus er fortsat nedadgående i Danmark.

Tirsdag er der registreret 222 smittetilfælde, hvilket er det laveste siden 6. september 2020. Det oplyser Statens Serum Institut (SSI).

De seneste smittetilfælde er fundet via 81.080 PCR-test, som tages i halsen. Det er et lavere antal test end de seneste mange måneder.

Andelen af smittede – kendt som positivprocenten – er 0,27 procent, hvilket er blandt de laveste, der er registreret siden sidste sommer.

Tal fra Statens Serum Institut tirsdag viser, at 47,5 procent af befolkningen har påbegyndt vaccination. 26,1 procent er færdigvaccinerede.

Ud over PCR-test er der det seneste døgn foretaget 424.430 lyntest, som tages via næsen.

Positive prøvesvar herfra indgår dog ikke i smittetallene, fordi der er usikkerhed om svarene. Derfor anbefaler de danske sundhedsmyndigheder, at man tager en opfølgende PCR-test, hvis lyntesten er positiv.

På landets sygehuse er status tirsdag, at antallet af indlagte er faldet med en til 101. Her skal man – ligesom ved smittetallet – også tilbage til september for at finde et tilsvarende antal indlagte.

Indlæggelserne med coronasmittede er dykket med 90 procent sammenlignet med januar, hvor der var mest pres på landets hospitaler.

Der er det seneste døgn registreret et nyt coronadødsfald. Samlet har Danmark registreret 2527 dødsfald siden marts 2020.