Mastermind!

Selvfølgeligt er det skandaløst, at vi aldrig får resultatet af en advokatundersøgelse vedrørende minksagen at se – men Mette Frederiksen er den skarpeste strateg på Borgen.
Hør artikel
Getting your Trinity Audio player ready...

Det er lykkes for Mette Frederiksen at genopfinde sig selv fra en angiveligt magtfuldkommen politiker, der ville gennemføre ægte socialdemokratisk politik i ”Anker Jørgensen – stil”, til at være en ”over-midten” politiker, der kan levere den politik, som befolkningen tilsyneladende efterspørger.

Hele den 42 dages lange proces med en ny regeringsdannelse er imponerende. Alle partier har været indkaldt, er blevet tager alvorligt og har – set udefra – selv fået lov til at melde fra. Ingen er blevet smidt ud.

Dernæst har der fundet en destillations-proces sted, hvor nogle ideer er blevet på blokken til en mulig inddragelse i et regeringsgrundlag. Mette Fredriksen har klogt brugt tiden på at skabe en spilleplade, hvor Venstre kunne se sig selv og Moderaterne ligeså. Målet: en bred regering over midten har fra starten været baseret i de ideer, Lars Løkke Rasmussen kom med i sin bog ”Om de fleste og det meste”, der sikrede Venstre et flot valg i 2019.

Punkt for punkt er der vendt og drejet politiske synspunkter, som har før til enighed om en flertalsregering – den første i Danmark siden 1993.

Først til sidst er spørgsmålet dukket op: Hvad gør vi med kravet om en advokatundersøgelse af Mette Frederiksens rolle i minkskandalen? Svar: Den dropper vi da bare – man kan ikke starte et samarbejde i mistillid!

Vi får nu en flertalsregering, der ikke behøver at bekymre sig om hvad der menes i salen – så længe man kan blive enige internt i regeringen.

Set ud fra et liberalt grundlag er der grund til glæde:

Fra regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark”

  • En omfattende skattereform med skattelettelser på 5 mia. via større beskæftigelsesfradrag, topskattelettelser og en ekstra top-top skat.
  • Et skattestop.
  • Lettelser i erhvervsbeskatningen.
  • Styrkelse af erhvervsuddannelser.
  • Fordeling af gymnasielever efter forældreindkomst droppes.
  • En inflationspakke, der skal hjælpe familier med mindre indkomster.
  • Akutpakke til sundhedsvæsenet = en ekstra lønpakke på 3 mia.
  • Nedlæggelse af Jobcentrene.
  • Frisættelse af den offentlige sektor = mindre bureaukrati = decentralisering.
  • Klimahandling – neutral i 2045.
  • CO2 afgift i landbruget.
  • Flyafgift på CO2.
  • Flere vindmøller.
  • 2% til NATO i 2030.
  • Større ældrecheck – større fradrag for singler.
  • Afskaffer seniorjob.
  • Reform af sundhedssektoren.
  • Arbejdsudbudet øges med 27.500.

Alt i alt er den nye regering en centrum-højre regering. Det er ikke en ”naturlig” regering, men en regering skabt ud fra et reformbehov for et Danmark med høj inflation, klimaudfordringer, energimæssig forsyningsusikkerhed og krig i Europa.

Man må give Lars Løkke Rasmussen stor anerkendelse for at få sin grundtanke om en regering over midten gennemført.

Man må også give Mette Frederiksen en stor anerkendelse for hele processen, der er lige så flot udført, som en topleder i erhvervslivet ville udføre det – i en krise.

Måske lidt mindre anerkendelse til Jacob Ellemann, der står for de største løftebrud, og som på pressemødet i dag på spørgsmålet om løftebrud bare svarede: ”Løfter op til et valg er bare sådan noget man siger, hvis man kunne bestemme alting selv. Bagefter må man finde ud af, hvordan man kan få mest indflydelse.” Måske en lidt træls tilgang…

Overordnet set er lagt skinnerne til et fremadrettet godt stykke arbejde, der let kan føre 8 år frem for Mette Frederiksen.

En god start på et Danmark i fortsat positiv udvikling.

Hvem i denne flertalsregering vil være interesseret i at vælte sin egen statsminister?

[adning id="17957"]

Fik du læst?