[vc_row][vc_column][vc_column_text]Der er behov for rettidig omhu, gennemsigtighed og forudsigelighed i coronahåndteringen, skriver Bjørn Elmquist i dette debatindlæg.
Af Bjørn Elmquist, formand for Retspolitisk Forening
Lige siden 2. verdenskrig har alverdens lande i FN diskuteret, hvad god ”regereskik” (good governance) går ud på, og de sidste 60-65 år har der været tilslutning til, at det kræver rettidig omhu fra myndighedernes side samt gennemsigtighed og forudsigelighed i reglerne.
Er det de begreber, som karakteriserer situationen her til lands, når man ser på det sidste års tid håndtering af pandemien?
Ekstrem forsigtighed og mangel på gennemsigtighed
Umiddelbart springer det ekstreme forsigtighedshensyn, som regeringen med statsministeren i spidsen hele tiden henholder sig til, i øjnene. 
Formålet er, som det igen og igen understreges, at ”passe på Danmark og danskerne”. Bortset fra dette udtryks ekskluderende og chauvinistiske karakter og i øvrigt substansfattighed skulle dette borge for, at der udvises rettidig omhu.
Og gennemsigtigheden? Den må da være tilgodeset ved de utallige Tweets og Facebook-opslag, som spyes ud i mængder fra ministre og embedsværk, samt den mængde af pressekonferencer, der er afviklet i de sidste 12 måneder.
Endelig må forudsigeligheden kunne siges at have været i top. Skulle nogen være i tvivl om, hvad der er i vente, kunne de da bare henholde sig til forsigtighedshensynets absolutte karakter. Derfor ikke bare lukke aktiviteter m.v., men lukke dem ned.
Medierne agerede medløbere
I de første mange, mange måneder udlagdes situationen præcist som her beskrevet. Skulle hukommelsen svigte, kan man forvisse sig om det, hvis man nu efterfølgende slår op i de landsdækkende aviser fra de måneder eller checker public service-medierne DR og TV2. 
Ingen journalistisk eller redaktionel kritik eller anden slinger i valsen. Og partierne i Folketinget, det være sig regeringens støttepartier eller dem i oppositionen, sagde ja og amen. 
Den eneste offentlige kritik, man i de nævnte mainstream-medier så sporadiske antydninger af, kom angiveligt fra ”sølvpapirshattene” og andre konspirationsfantaster fra landsbytossesegmentet i befolkningen.
Men rent faktisk var der så sandelig seriøs og sagligt betonet kritik og skepsis fremme allerede i de tidlige faser. Jeg husker således et grundlovsarrangement den 5. juni 2020 på Rådhuspladsen med adskillige absolut sobre og kritiske indlæg fra talerstolen. 
Og senere et debatmøde i Holbæk fredag den 28. november 2020 med lægelig, biologisk og juridisk ekspertise i panelet. Der nåede imidlertid aldrig et eneste ord derom frem i den nævnte brede mediedækning. Aldrig. 
Nogle vil måske hævde, at traktordemonstrationen flere steder i landet den 20. november fik brudt den tavshedens linje, men det var jo ikke de saglige argumenter, som fik opmærksomhed og blev refereret. Det var præcist, som da det kom til ballade og sammenstød med politiet ved et par demonstrationer i december. 
Det udløste intens omtale i pressen og gav ren jackpot, da nogle folk hængte en dukke af statsministeren op i en lygtepæl, og der blev sat ild til dukken. Men ingen referater af taler ved demonstrationen.
Regeringen har brugt sociale medier i stedet for bekendtgørelser
Realiteten med hensyn til gennemsigtighed og forudsigelighed i bredere forstand er, at de i de sidste 12 måneder ikke har været stede. Den udbredte brug af de sociale medier har givet regeringens og myndighedernes information af offentligheden en så flagrende og flygtig karakter, at kvidren og pip er en dækkende og ganske rammende fordanskning af Tweets og Twitter. 
Det har smittet så meget af på myndighederne selv og endog på substansen af beslutningerne, at der jo er opstået tvivl om hjemmelen til og lovligheden af nogle af de drastiske tiltag, som blev lanceret på hastigt indkaldte og stakåndet afviklede pressekonferencer m.v. 
Det er nu genstand for udredninger og evt. placering af ansvar. Men jeg vover den påstand, at dér var ingen endt, hvis man havde holdt sig til de ”gammeldags” skriftlige kommunikationsmidler og sørget for klare lovforskrifter og bekendtgørelser til offentliggørelse, så de kunne træde i kraft på behørig vis og under betryggende betingelser.  
Nu lysner det
På det politiske felt ser partierne i Folketinget i begge sider af salen nu omsider ud til at komme så meget til hægterne, at de kan og vil forholde sig kritisk og konstruktivt til situationen og de muligheder, som tegner sig. 
Dermed kan den parlamentariske forankring blive sikret, og så haster det med den folkelige forankring, da den almindelige modløshed for tiden breder sig med stor hastighed.
At tilgodese den forankring forudsætter imidlertid, at regering og folketing omsider viser så stor rettidig omhu, at der opstilles mål og midler for normalisering af samfundet. 
Det må ske derved, at de nødvendige præmisser og etaperne for at komme nærmere og nærmere ”lyset for enden af tunnelen” fremlægges i al offentlighed, så håbet og troen på en fremtid samt livslysten bringes tilbage til folk.
Se, det er gennemsigtighed og forudsigelighed i reale termer.
Dette indlæg til Indblik.net er skrevet af en ekstern skribent og repræsenterer dennes egne holdninger. Har du selv noget på hjerte? Send os et debatindlæg her.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]