[vc_row][vc_column][vc_column_text]Regeringen undersøgte slet ikke, hvorvidt det digitale coronapas var en god idé, før de tog beslutningen om at udvikle det. Det viser en aktindsigt fra Finansministeriet og Digitaliseringsstyrelsen, som Indblik har modtaget.
Af Frank Ulrich, frank@indblik.net
I starten af februar 2021 meldte Finansministeriet ud at de ville påbegynde udviklingen af et digitalt coronapas, som skal fungere på din telefon som en app, der viser om du er blevet vaccineret eller har fået taget test for nylig. 
Ifølge finansminister Morten Bødskov skulle det digitale coronapas hjælpe med at åbne op for samfundet og udenlandsrejser ved at give vaccineret adgang til træningscentre, udenlandsrejser og kulturliv. 
Hertil har rejsebranchen budt coronapasset velkomment og Mette Frederiksen har på samme måde udtalt, at “det er den her vej, det går”.
Det digitale coronapas er dog også blevet mødt med kritik fra bl.a. Nye Borgerlige og formanden for Etisk Råd.
Aktindsigt viser, at regeringen ikke undersøgte grundlaget for coronapas
Indblik har søgt aktindsigt i vidensgrundlaget for den politiske beslutning for det digitale coronapas, der kunne vise de faktiske eller estimerede omkostninger ved udviklingen, implementering og årlige drift af det digitale coronapas. 
Vi har også bedt om indsigt i alle dokumenter der beskriver business case, aktøranalyser, forretningsmodeller og andet dokumentation som viser estimeret nytteværdi af det digitale coronapas.
Indbliks aktindsigtsbegæring viser, at hverken Finansministeriet eller Digitaliseringsstyrelsen havde undersøgt om det digitale coronapas faktisk var en god idé, før de tog beslutningen om at indføre passet. 
De kunne således ikke fremstille nogen dokumentation, der kunne beskrive hverken værdien eller omkostningen ved udvikling og drift af et digitalt coronapas. 
Ifølge statens egne IT-projektmodeller er denne tilgang meget usædvanlig. 
Det er derimod god praksis i staten, at der som minimum bliver udviklet en business case som beskriver omkostningerne og værdien ved udviklingen af en digital løsning. 
Hertil har staten udviklet sin egen business case model, der hjælper beslutningstagerne med at forstå økonomi, risici og de samfundsøkonomiske gevinster man kan opnå. 
I forbindelse med coronapasset har Finansministeriet dog valgt at lave dokumentationen for værdien af systemet i omvendt rækkefølge. 
Således tog den politiske ledelse allerede beslutningen om at udvikle det digitale coronapas, før de havde undersøgt økonomien for løsningen, hvad risiciene er, og om den faktisk ville give nogle gevinster til samfundet. 
De har heller ikke undersøgt hvordan disse gevinster skal realiseres i samfundet.
Det manglende beslutningsgrundlag kan blive problematisk
Beslutningen om ikke på forhånd at lave en business case kan vise sig at være yderst problematisk.
Flere andre større statslige IT-løsninger er gennem årene løbet over tid og over budget, uden at de har kunnet levere de forventede samfundsgevinster, viser et studie fra den danske professor Bent Flyvbjerg. 
Tidligere større IT-skandaler som politisystemet POLSAG, skattesystemet EFI og Sundhedsplatformen har lidt under disse problemer.
Politiets IT-system POLSAG endte f.eks. med at koste 567 millioner kroner, før det blev lukket helt ned 2012.
Den gang fandt Statsrevisorerne systemet totalt ubrugeligt, da det var fyldt med fejl og ikke introducerede mere effektive processer.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]