[vc_row][vc_column][vc_empty_space height=”10px”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_single_image image=”6451″ img_size=”1020×436″][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]
Afvikling af demokratiet i Ungarn, løftede øjenbryn i Danmark
I Ungarn præsenterede premierminister Viktor Orbans regering fredag den 20. marts et lovforslag, der vil gøre det muligt for regeringen at forlænge den nuværende nødretstilstand med henvisning til Corona-nødsituationen.
Af Søren Skafte, redaktion@indblik.net
Partierne i Ungarns parlament drøfter mandag den 23. marts forslaget med det regerende Fidesz-parti.
De særlige beføjelser vil gøre det muligt for premierminister Viktor Orbans regering at ”suspendere anvendelsen af visse love, fravige lovbestemmelser og træffe ekstraordinære foranstaltninger” med henblik på at garantere borgernes liv, sundhed, personlige og materielle sikkerhed såvel som samfundsøkonomien.
Under en udvidet og ubegrænset nødretssituation kan enhver, der offentliggør falske eller forvrængede kendsgerninger, der hæmmer forsvaret af folkesundheden eller skaber ”forvirring eller uro” straffes med op til fem års fængsel.
Ungarns håndtering af Corona-krisen kritiseres i en række europæiske medier. I Danmark udtaler direktøren for tænketanken Europa, Lykke Friis, om Orbans coronalovforslag: ”Det er de facto en afvikling af demokratiet.” Når Ungarns leder, Viktor Orban, vil forlænge landets nødretstilstand på ubestemt tid for at bekæmpe coronavirus, er det et forsøg på at snige diktaturet ind ad bagvejen, lyder det fra Europa-kenderen Lykke Friis.
Danske foranstaltninger
I Danmark har det også givet anledning til bekymring, at regeringen med henvisning til bekæmpelsen af coronavirus har sikret sig mulighed for, at myndighederne kan frihedsberøve borgere, indskrænke forsamlingsfriheden betydeligt og endog lukke Danmarks grænser.
Folketinget vedtog allerede den 13. marts med L 133 en række lovændringer til den eksisterende epidemilov, der giver vidtgående beføjelser til sundheds- og ældreministeren.
Ministeren kan fremover:
• Påbyde enhver, der lider af en alment farlig sygdom, eller som formodes at kunne være smittet med en sådan: 1) At lade sig undersøge af en sundhedsperson. 2) At lade sig indlægge på et sygehus eller i anden egnet facilitet. 3) At lade sig isolere i en egnet facilitet.
• Iværksætte tvangsmæssig behandling af en person, som lider af eller formodes at være smittet
• Fastsætte regler for politiets bistand ved gennemførelse af påbud om undersøgelse, indlæggelse eller isolation og tvangsmæssig behandling
• Fastsætte regler om ”forbud mod afholdelse af og deltagelse i større forsamlinger, arrangementer, begivenheder m.v.”. Ministeren skal også kunne fastsætte regler om, at der ”uden retskendelse er adgang til lokaler og andre lokaliteter” med henblik på kontrol af overholdelsen af forbuddet mod større forsamlinger – herunder fastsætte regler om, at politiet kan anvende ”den fornødne magt” for at sikre, at reglerne overholdes.
• ”Påbyde, at der skal ske afspærring af et område, hvor en alment farlig sygdom optræder.”
• Fastsætte regler om ”tvangsmæssig vaccination af nærmere bestemte risikogrupper med henblik på at minimere udbredelsen af øvrige sygdomme i befolkningen”.
Loven ophæves den 1. marts 2021.
Bekymring for friheds- og menneskerettigheder
Hastevedtagelsen af L 133, der dels udvider myndighedernes muligheder for at frihedsberøve borgere og dels indskrænker forsamlingsfriheden betydeligt, og senere fredag den 13. marts var grundlaget for lukning af Danmarks grænser, har givet anledning til løftede øjenbryn.
Institut for Menneskerettigheder vil følge tæt med i, hvordan de nye magtbeføjelser bliver håndhævet af myndighederne. Vicedirektør hos Institut for Menneskerettigheder, Louise Holck, har til Arbejderen udtalt, at ”Det er meget, meget, meget vidtgående tiltag, der nu er blevet indført. Og man er inde og pille ved vores basale demokratiske rettigheder og ved nogle helt grundlæggende principper i vores retssikkerhed. Under almindelige omstændigheder ville man ikke kunne vedtage den er slags tiltag. Men både grundloven og menneskerettighederne åbner op for, at man i helt særlige situationer – eksempelvis hensynet til folkesundheden kan iværksætte den her slags indgreb.”
Hun er glad for, at regeringens forslag om at give myndighederne adgang til folks hjem uden en dommerkendelse blev taget af bordet: ”Det er godt, at der blev indført en bestemmelse om, at det kræver en dommerkendelse, før myndighederne kan gå ind i vores hjem. En dommerkendelse er en del af vores grundlæggende retssikkerhed, og det er generelt en meget dårlig idé at fravige det princip.”
Det bemærkelsesværdige er, at Danmarks Radio og de landsdækkende medier har været påfaldende afdæmpede i forhold til at myndighederne efter en summarisk Folketingsbehandling nu i Coronavirussens navn kan frihedsberøve borgere, indskrænke forsamlingsfriheden betydeligt, og endog lukke Danmarks grænser.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”6403″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”6333″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”5974″][/vc_column][/vc_row]
