Amber Heard: Når en partnervoldsmyte brister

Sagen om Johnny Depp og Amber Heard har fyldt i mediebilledet i årevis. I første omgang blev Johnny Depp bredt udskammet, fyret fra Pirates of the Caribbean-filmene, og siden gik det endnu værre for den ellers så vellidte pirat. Men nu vender skuden for den hårdt prøvede rebel - og måske også for mandlige partnervoldsofre generelt

19.000 om året.

Så mange mandlige partnervoldsofre estimerer man med, at vi har i Danmark, og det svarer til hvert tredje offer. Tallet er dobbelt så stort, hvis man medregner psykisk vold, og det er ifølge forskningen endnu mere skadeligt for mænd end den fysiske vold.

I udlandet viser forskning til en endnu større mandlig andel, endda op mod 50%. Alligevel skal man skue langt efter hjælp til partnervoldsofre, hvis man er mand. Herhjemme findes der endnu ikke lovmæssig ret til hjælp for hverken mandlige ofre eller deres børn. For at føje spot til skade, peger forskningen på området også i retning af omfattende tabuisering af mandlige partnervoldsofre.

Alligevel opfattes partnervold stadig af mange primært som et problem for kvinder, ikke mænd. Men det kan være ved at ændre sig, endda med hjælp fra en uventet kant:

Amber Heard.

Ambassadør for kvinders rettigheder

Sagen om Amber Heard og Johnny Depp startede blot få dage efter, at hun anmodede om skilsmisse i 2016. Hun havde angivet uforsonlige forskelle mellem de to som årsag til skilsmissen – men det var først to dage senere, at sagen for alvor begyndte at rulle:

Heard anklagede nemlig Johnny Depp for partnervold, og fik et midlertidigt tilhold mod ham.
Pirates of the Caribbean-stjernen benægtede anklagerne.

I 2018 udgav Heard et debatindlæg i Washington Post, hvor hun påstod at være offer for partnervold af en mand, der let kunne identificeres som eksmanden Johnny Depp. Da den britiske tabloidavis The Sun efterfølgende bragte en artikel, hvor de kaldte Depp for ”wife beater”, trak han så avisen i retten for injurier.

På det tidspunkt var Amber Heard at finde på rollelister til storfilm som Aquaman, og hun var endda blevet ambassadør for kvinders rettigheder hos American Civil Liberties Union.

Depp tabte som bekendt den højt profilerede sag, som foregik i England, i 2020. Dommeren fandt det ikke rigtiggjort, at Amber Heard havde løjet, og kort derefter blev Depp også fyret fra den ikoniske filmserie Fantastic Beasts.

Men nu i 2022 ser heldet ud til at vende for den vanærede skuespiller.

Disse dage byder nemlig på endnu injuriesag, i USA, og et hidtidigt både høj- og lavpunkt.
På den ene side har Johnny Depp opnået offentlighedens gunst, og på den anden side har Amber Heard mistet omfattende troværdighed, blandt andet fordi flere forhold omkring hendes hidtidige udlægninger har vist sig at være usande. Samtidig er sagen blevet mere tabloid end nogensinde, fordi retssagen foregår for rullende kameraer.

Dækningen har givet anledning til rygter på sociale medier – men også mobilisering af massiv støtte til Depp under hashtags som #justiceforjohnny (retfærdighed for Johnny, red.).

Sagen har hele tiden foregået i det offentlige og på forsider af alverdens aviser, men med transmissionerne direkte fra retssalen har opgøret mellem de to Hollywood-stjerner fundet et ekstra gear. Samtidig er det ensidige billede af hende som offer og ham som voldsperson ved at krakelere.

De to kontroversielle filmstjerner er begge meget langt fra den menige mands tilværelse, og de lader begge til at have haft en mindre myriade af personlige udfordringer med sig ind i sit fælles forhold. Alligevel blander mange sig i sagen – flere millioner har endda signeret en underskriftsindsamling for at få Amber Heard fyret fra Aquaman 2 – og det kan der være en helt særlig grund til; nemlig #Metoo.

En reaktion på Metoo-bølgen

Metoo-kampagnen, som Amber Heard lænede sig op ad med sit indlæg i Washington Post i 2018, var fra start en ensidig affære. Der var tale om et feministisk initiativ med fokus på kvinder som ofre for mænds krænkelser, og såkaldt ”strukturel” sexisme. Hashtags som Believe Women (tro på kvinder, red.) blev flittigt delt på sociale medier, og mænd i magtfulde positioner begyndte at falde på stribe.

Den aktivistiske bølge ramte for alvor Danmark, da Sofie Linde i 2020 indtog scenen på Zulu Comedy Galla. Kort derefter hendes tale begyndte sagerne også at rulle herhjemme, blandt andet med TV2-skandalen, som startede med fyringerne af de ellers vellidte TV-værter Jes Dorph-Petersen og Jens Gaardbo.

Men trods flere års forsinkelse i overgangen fra USA til Danmark, var der stadig ikke indbygget noget sigte for de mange mandlige ofre for kvinders dårlige adfærd. Vidnesbyrd blev indsamlet, blandt andet af foreningen Everyday Sexism Project Danmark – men man frabad sig eksplicit, at mænd og drenge også delte sine vidnesbyrd. Kampagnen var for kvindelige ofre.

Dén eksklusion skulle dog vise sig at være en fejl. Siden har undersøgelse på undersøgelse vist, at både seksuelle krænkelser og partnervold er noget mere nuanceret end som så:

Kvinder slår og krænker også mænd. Og langt oftere end man hidtil har antaget.

For eksempel talte Dansk Kvindesamfund så sent som i 2019 for, at man ”dropper” snakken om mandlige partnervoldsofre, med henvisning til at kun cirka 10% af ofrene er mandlige – et tal, der altså siden har vist sig at være milevidt fra skiven.

Mange har undervejs i Metoo- og krænkelsesdebatten protesteret over det ensidige sigte, og ikke mindst den implicitte antagelse af mænds skyld og kvinders uskyld. Og det kan meget vel være sådanne protester, der er blevet forstærket under retssagen mellem Depp og Heard. For sagen ligner i stigende grad en antitese til præmissen for Metoo:

En kvinde som i første omgang blev stolet blindt på, og fremhævet som forkæmper for kvinders rettigheder, og hvis historie hen ad vejen er faldet mere og mere fra hinanden. Og en mand, som først blev antaget skyldig på sin ekskones anklage alene, men i tiltagende grad ligner dét, debatten om partnervold aldrig rigtigt har fået øjnene op for:

Et mandligt partnervoldsoffer.

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

[adning id="17957"]

Fik du læst?