Både eksperter og politikere ønsker ny, indgribende coronarestriktion – men forskningen tyder på, at det næsten ingen effekt vil have på smitten

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

“Effekten er sådan cirka nul”.

Af Claes Theilgaard, claes@indblik.dk

Sådan lyder den klare melding fra Jonas Herby, specialkonsulent i tænketanken CEPOS.

Han arbejder sammen med forskere fra Lund Universitet i Sverige og John Hopkins University i USA på et stort litteraturstudie, der gennemgår den forskning, der undersøger effekterne af nedlukningerne rundt omkring i verden.

Som led i dette arbejde har han sammen med udenlandske forskere også kigget på effekten af at indføre forsamlingsforbud – også kaldet forsamlingsloft – som led i arbejdet med at inddæmme smitten med coronavirus.

Og her kommer forskningen med nogle konklusioner, der kan være interessante for de danske politikere og eksperter, der for tiden ønsker at indføre forsamlingsforbud.

Litteraturstudie viser nuleffekt ved forsamlingsforbud

Ifølge Jonas Herby er der ikke forfærdeligt mange studier, der ser på effekten af forsamlingsforbud, men de fire videnskabelige studier, der dog er lavet, tegner ikke ligefrem et klart billede.

Ingen af de fire studier kan påvise en signifikant effekt af at indføre forsamlingsforbud på antallet af coronadødsfald, oplyser Herby. Ser man på deres estimater peger de i ret forskellige retninger, og flere finder en direkte negativ effekt af forsamlingsforbud – altså, at forsamlingsforbud har ført til flere coronadødsfald.

Dog oplyser han, at de effekter, som studierne har fundet frem til, alle er insignifikante, så reelt er der tale om “en nuleffekt”.

– Hvis man ser på forskningen, er der meget, meget lidt evidens for, at forsamlingsloft skulle have nogen mærkbar effekt på smittespredningen.

– Nogle studier finder en lille positiv effekt, mens andre finder små negative effekter, så forsamlingsloftet ligefrem øger antallet af dødsfald. Men det er indenfor den statistiske usikkerhed, så effekten er sådan cirka nul, siger Jonas Herby til Indblik og fortsætter:

– Det kan virke kontraintuitivt, fordi det er nemt at forestille sig, at det må have en effekt, når færre mennesker kan mødes. Men man skal huske, at der er mange effekter på spil. Hvis man ikke må forsamles ude, kan det være, at man i stedet trækker indenfor, hvor risikoen for smitte er mange gange større. 

– Det oplevede jeg selv i påsken, hvor vi havde aftalt at holde påskefrokost udendørs, men rykkede indendørs for ikke at risikere at få en bøde. Der er flere af den slags adfærdsmæssige forklaringer, der kan forklare den manglende effekt af forsamlingsloftet.

Udtryk for “dybt frustrerende” og mere generelt problem i coronahåndteringen

Når danske fagfolk alligevel foreslår at indføre forsamlingsforbud, undrer det Jonas Herby.

Han ser det som udtryk for et mere generelt og “dybt frustrerende” problem i forhold til coronahåndteringen herhjemme: Nemlig, at virologer og epidemiologer får lov at dominere debatten med foreslog om samfundsindgreb, der ligger langt fra deres eget kompetenceområde.

– Jeg synes, det er dybt frustrerende at se eksperter i virus og modellering, som f.eks. Allan Randrup, Viggo Andreasen og Jens Lundgren, der igen og igen – og med rette vel at mærke – fremhæver behovet for faglighed, bedre data, evidens, peer-reviews og så videre på deres eget fagområde, mens de rask væk foreslår samfundsindgreb, som ligger milevidt fra deres eget kompetenceområde, og for hvilke der i den grad mangler evidens, siger han til Indblik.

Bag om litteraturstudiet

Jonas Herby har sammen med forskerne fra Lund Universitet i Sverige og John Hopkins University i USA gennemgået knap 1.000 videnskabelige studier for at finde frem til de studier, der på baggrund af data for COVID-19-døde og empiriske metoder – og altså ikke modelkørsler – undersøger effekterne af nedlukningerne.

De fire studier, der undersøger effekten af forsamlingsforbud er følgende: Aparicio og Grossbard (2021), Stokes et al. (2020), Spiegel og Tookes (2021) og Guo et al. (2021).

De fundne effekter i disse fire studier har Herby og hans kolleger siden omsat til ”procent færre døde” på baggrund af en række antagelser.

Det fulde litteraturstudie om effekterne af nedlukningerne er endnu ikke udgivet.

Der har tidligere været indført forsamlingsforbud af forskellig art i Danmark som led i coronahåndteringen. Tidligere i år var det således forbudt at forsamle sig mere end fem personer.

Siden blev forsamlingsforbuddet dog lempet ad flere omgange, men først den 1. september i år blev forbuddet helt ophævet. For nuværende er der ingen grænse for, hvor mange der må samles indendørs eller udendørs.

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

Se hvad vores læsere mener
Tema: Bøger til ferien
[adning id="17957"]

Fik du læst?