[vc_row][vc_column][vc_column_text]Det har kostet dyrt, at Mette Frederiksen og den socialdemokratiske regering har lukket landet ned, og det har banket Danmarks statsgæld op til et rekordhøjt niveau.
Målt i kroner og øre er statsgælden den højeste i 20 år, mens den nu udgør den største andel af Danmarks bruttonationalprodukt siden 2013.
Bnp er et udtryk for størrelsen af et lands økonomi og er det mest anvendte nøgletal til at måle det.
Ved indgangen til 2021 var statsgælden på 536 milliarder kroner. Det er en stigning på 115 milliarder kroner fra 2019.
Det viser ifølge Tore Stramer, der er cheføkonom hos Dansk Erhverv, at krisen og den socialdemokratiske regerings håndtering af denne har ramt Danmark ekstremt hårdt.
Den øgede gæld har dog været en god og nødvendig beslutning, mener han.
– Det har været nødvendigt for at undgå en massiv økonomisk nedgang, en masse arbejdsløshed og konkurser, siger han.
Ordningen blev vedtaget i foråret 2020 for at undgå fyringer efter den første nedlukning af samfundet. Den er siden blevet forlænget flere gange.
Den giver mulighed for at sende ansatte hjem med løn, hvor staten så dækker 75-90 procent af lønnen op til 30.000 kroner om måneden.
Ifølge Tore Stramer er Danmarks statsgæld på nuværende tidspunkt ikke noget, man skal være nervøs for.
– Det er klart, at en stigning på 115 milliarder kroner lyder af meget. Men det er bestemt noget, man kan håndtere samlet set.
– Renten er meget lav, og der er også en forventning om en genopretning i løbet af foråret, siger økonomen.
Han henviser til, at de danske statsobligationer på de finansielle markeder handles til en meget lav rente.
Renten er prisen, som den danske stat betaler til investorer, som har købt statsobligationer – og derved ydet et lån til Danmark.
Stiger renten, kan det ifølge Tore Stramer betyde, at gælden løbende stiger. Danmark har dog en “høj stjerne” på de finansielle markeder.
– Det gør, at vi kan udstede obligationer til meget lave renter, og der er mange købere, som har en forventning om, at Danmark også på sigt kan betale pengene tilbage.
– Det giver en unik mulighed, som vi har udnyttet til at finansiere lønkompensationsordningen, siger økonomen.
I 2021 har Danmark behov for 247 milliarder kroner i finansiering, anslog Nationalbanken i slutningen af december.
Cirka halvdelen hentes ved at udstede statsobligationer. En fjerdedel hentes ved udstedelse af andre beviser, mens den sidste del trækkes på statens konto.
/ritzau/[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]