[vc_row][vc_column][vc_single_image image=”8348″ img_size=”1020×436″][vc_column_text]
Den misforståede debat om racisme fortsætter
Diskussionen om racisme i Journalisten og Presselogen understregede, at racismen ikke er underbelyst. Men væsentlige spørgsmål udebliver, mens debatten skygger for andre ting.
Af Morten Okkels, mok@indblik.net
På det seneste har journalisternes fagblad har virket ret woke – det nye begreb for (identitets)politisk korrekt – og fra denne måned blev det så officielt. Journalistens redaktør, Christian Lindhardt, skrev lederartiklen ’Danske medier tager ikke racisme alvorligt’. Han vil have mere dækning af diskrimination, hvor den er, frem for dækning af statue-vandalisering og den slags.
Og Lindhardt vil have flere gravergrupper til at gå racismen efter. Det er der ikke noget galt i at ønske sig, men, som der også bliver spurgt i kommentarfeltet under artiklen, hvor mange gravergrupper tror han egentlig, der er? Og, kunne man tilføje, tror han virkelig, at de grupper og deres redaktører er berøringsangst på spørgsmålet, som medierne har overgået hinanden i at dække i forbindelse med begivenheder i USA og Danmark på det seneste?
Lindhardts indlæg blev så afsættet til en diskussion i søndagens udgave af Presselogen på TV 2 NEWS (kræver abonnement), hvor vi faktisk kommer på sporet af nogle deciderede problemer i dækningen. Det er bare ikke dem, som Lindhardt bringer frem, men ligger mellem linjerne.
TV 2’s indslag starter med Mira Skadegård, der er forsker på området med meget stærke meninger om racisme og identitetspolitik. Men hov, er det forskeren eller debattøren, der udtaler sig? Det står ikke ganske klart, og TV 2 gør Skadegård samme tjeneste, som vi tidligere har konstateret hos DR. En uheldig sammenblanding af parts- og ekspertkilde.
Trods alt modspil til Lindhardt
I Presselogens efterfølgende debat mellem chefredaktørerne påpegede TV 2-værten, at de historier, Lindhardt efterspørger, også bliver skrevet.
”Jeg mener bare, at nu har vi et kæmpe vindue til det. Racisme er virkelig blevet sat på dagsordenen på grund af drabet på George Floyd. Og der har medierne fokuseret på de her værdispørgsmål, de her holdningsspørgsmål, ’synsninger’ og rigtig meget debat om symboler og den slags … Jeg savner dem, der går i kødet på den strukturelle racisme,” svarede Lindhardt.
Her var det op til Bjarne Corydon, Børsen, at agere fornuftens stemme. I sit svar var han inde på, at Lindhardt har konkluderet hastigt på forhånd:
”Det er jo ikke sådan, der ikke er en dækning i den danske offentlighed af fænomenet racisme. Jeg læser din artikel som en ansøgning om, at vi som redaktører skal gå på jagt efter at afsløre et eller andet enormt fænomen, som du har besluttet dig for findes i forvejen. Det ved jeg ikke, om jeg føler mig forpligtet til,” sagde han.
Knudsen fik det nemt
Lisbeth Knudsens input var, at Journalistens redaktør med fordel kunne se nærmere på repræsentationen i debatten … hvad er præcis, hvad fagbladet for længst har gjort, i artikler som For få journalister er indvandrere og Ny undersøgelse: Medier fremstiller muslimske kvinder negativt og Vi er nået dertil hvor etniske minoriteter godt kan udtale sig som genkendelige medborgere og Danmark har forandret sig og vi har ikke fulgt med, foruden lignende artikler vinklet på kvinder, handicappede osv.
Og fred være med det alt sammen. Det er ikke min ambition at lukke ned for hele den debat, men alt med måde, og man kan jo overveje nogle spørgsmål, der udeblev. Når nu racisme virkelig er på dagsordenen, er det så hensigtsmæssigt at give den en yderligere spand kul?
Min konklusion er, at Presselogen – i hvert fald i søndags – endte med at understrege problemerne i dækningen af racisme. Ikke kun med Mira Søndergaards tvetydige rolle, men nok så meget i udvælgelsen af emnerne. Racisme-temaet blev altoverskyggende.
Hvad kunne man ellers have talt om? Ugens mest originale og spændende mediehistorie kom fra Berlingske og var, at en ekspert kritiserede bl.a. Altinget for at have ageret nyttigt redskab for den problematiske kinesiske it-gigant Huawei.
Selvom Altingets tværgående redaktør Lisbeth Knudsen sad med ved Presselogens bog, var hun forskånet for vedkommende spørgsmål i den retning. Fordi man hellere ville tale racisme. Og konklusionen er, til trods for gode takter fra Corydons side, at søndagens Presselogen endte med at blive et tydeligere udtryk for de rigtige problemer i dækningen, som ikke blev berørt, så meget at det rigtig gjorde ondt på nogen. Det bør ske i højere grad, hvis der skal komme noget meningsfuldt ud af det.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=” 4807 “][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=” 7619 “][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=” 8004″][/vc_column][/vc_row]
