“Dobbeltmoralsk”: Ny analyse afslører venstrefløjen i massivt løftebrud

Statsminister Mette Frederiksen (S), Pia Olsen Dyhr (SF) og Mai Villadsen (EL) i forbindelse med at statsministeren og partiledere fra støttepartier besøger Københavns Lufthavn, torsdag den 20. januar 2022. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Det er ikke helt ved siden af at kalde det for venstrefløjens mest centrale løfte ved folketingsvalget i 2019, at den økonomiske ulighed skulle bekæmpes. Alligevel har man langt fra levet op til det, viser en ny analyse. Minister advarer mod at have “et endimensionalt perspektiv” på tingene.

Af Claes Kirkeby Theilgaard, claes@indblik.dk 

Op til folketingsvalget i 2019 lød det fra såvel Socialdemokratiet som resten af venstrefløjen, at den økonomiske ulighed skulle bekæmpes, hvis der efter valget kom rødt flertal.

I det forståelsespapir, som regeringen og dens støttepartier udformede i 2019, er ordet “ulighed” da også nævnt hele seks gange, og ingen kan være i tvivl om, at netop bekæmpelse af ulighed har været et valgløfte, der har stået højt på dagsordenen for de røde partier.

Men i de to et halvt år, hvor det røde flertal har været ved magten, er den økonomiske ulighed blevet øget. Og det endda ganske markant.

Det viser en ny analyse fra tænketanken CEPOS, baseret på tal fra Skatte- og Finansministeriet.

Ser man på den såkaldte Gini-koefficient (det mest udbredte mål for graden af ulighed i indkomstfordelingen i samfundet, red.), har statsminister Mette Frederiksens regering øget uligheden med 0,22 point.

Gini-koefficienten fungerer således, at den er på 0, hvis alle i samfundet tjener præcis det samme – og på 100, hvis én person tjener alle samfundets penge. I Danmark var uligheden i 2020 målt på Gini-koefficienten på 29,72, men siden er den altså steget.

– I løbet af sine to et halvt år år som statsminister har Mette Frederiksens øget uligheden. Ifølge Finansministeriet har S-regeringen øget Gini-koefficienten med 0,11 procentpoint inden aftalen ”Danmark Kan Mere”. Den nye aftale ”Danmark Kan Mere” øger derudover uligheden målt ved Gini-koefficienten med yderligere 0,11 procentpoint, lyder det fra CEPOS’ cheføkonom Mads Lundby Hansen, der tilføjer:

– Det skyldes primært afskaffelse af grøn check for ikke-pensionister, en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget samt afskaffelse af modregning af arbejdsindkomst i bl.a. folkepension. Det vil sige, at den samlede effekt på Gini-koefficienten af Mette Frederiksens økonomiske politik er på 0,22 procentpoint.

Faktisk er den økonomiske ulighed steget næsten lige så meget i de første to et halvt år af Mette Frederiksens regeringstid, som den gjorde under Lars Løkke Rasmussens regering fra 2015 til 2019. 

Dog er det en anden socialdemokratisk statsminister, Helle Thorning-Schmidt, som har rekorden i at øge den økonomiske ulighed mest.

Grafik: CEPOS

Cheføkonom: “Jeg synes det er dobbeltmoralsk”

Det undrer Mads Lundby Hansen, at de røde partier farer i flint over økonomisk ulighed, når de er i opposition til blå regeringer, men at de tier om samme emne, når de selv er med i eller bakker op om en regering, der øger uligheden.

– Den danske ulighedsdebat er besynderlig. Under borgerlige regeringer er der fra venstrefløjen – både organisationer og partier – et ekstremt fokus på ulighed og det kommunikeres kraftigt i medierne. Det er med til at bremse reformer, når der er borgerlige regeringer. Når der er røde regeringer, så er røde organisationer og partier tavse som graven, når den røde regering aktivt øger uligheden, som det er sket under Mette Frederiksen. Og som det skete under Thorning. 

– Man hører sågar fra røde politikere nu, at det er OK, at man øger uligheden. Jeg synes det er dobbeltmoralsk, når venstrefløjen nærmest udskammer borgerlige regeringer for at øge uligheden. Men når der så kommer en rød regering til magten, der øger uligheden, så er man tavs. Hvor ville jeg ønske mig, at venstrefløjen behandlede røde og borgerlige regeringer på samme vægt. Det ville være rigtig godt for samfundsdebatten og for reformtempoet i Danmark, siger han til Indblik og fortsætter:

– Jeg synes det giver god mening, at ulighedsdebatten næsten ikke er til at finde under røde regeringer, selvom de øger uligheden. For jeg er enig i at der er vigtigere ting end ulighed i Danmark f.eks. at flere danskere kommer i job. 

– Jeg ville så bare ønske, at venstrefløjen og deres organisationer ikke opererede med dobbelte standarder og også holdt inde med uligheds-hylekoret under blå regeringer.

Grafik: CEPOS

Minister: “Vi har ikke et endimensionelt perspektiv på uligheden”

Overfor Berlingske afviser beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) kritikken af, at regeringen skulle have gjort sig skyldig i løftebrud. 

– Vi er meget optagede af at bekæmpe uligheden, og det er et mål, vi forfølger. Men vi har ikke et endimensionelt perspektiv, der handler om Gini-koefficienten, fortæller han til avisen, der kan berette, at Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten ikke tager godt imod denne udmelding fra ministeren.

Således kalder SF det for “en virkelig dårlig undskyldning”, at regeringen ikke ser på Gini-koefficienten som et godt mål for uligeden, mens Enhedslisten kalder det “pinligt”.

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

[adning id="17957"]

Fik du læst?