Dødfødt flertalsregering bader i kritik.

Først gennemfører blå blok en valgkamp båret af modviljen mod Mette Frederiksens magtfuldkommenhed…
Hør artikel

Derefter indvilger Venstre i at levere en flertalsregering hen over midten, så Mette Frederiksen opnår parlamentarisk mulighed for at fortsætte med at være magtfuldkommen.

Og så beviser den nye brede regering, at alle fordommene om magtfuldkommenhed er helt på sin plads.

Vanskelig fødsel.

VU har begravet Venstre i raseri over vælgerbedraget. Både DSU og VU udeblev fra de traditionsrige jubelscener på Slotspladsen, sådan at regeringen blev badet i mishagsytringer.

SVM-regeringens troværdighed måles på alle de skovsnegle og politiske kameler som hvert regeringsparti har måttet sætte til livs – for at realisere den historiske flertalsløsning over midten.

Skovsneglemenuen er den vognborg, som skal beskytte regeringspartierne imod mistanken om, at politikudviklingen før valget i realiteten var beskeden, og at hovedparten af indholdet mindede skræmmende meget om hinandens spejlbilleder – tilsat lidt segmenteringsretorik.

Garanti mod magtfuldkommenhed.

Flertalsregeringen gjorde sig umage med at forsikre oppositionen om, at den ville inddrage partierne bredt. Den oplagte frygt for magtfuldkommenhed ville blive gjort til skamme.

Som vanligt i politik og børneopdragelse, så skal man fokusere på hvad der bliver gjort, og ikke på hvad der bliver sagt. Jo større forskel der er på virkelighed og handlinger, jo mere bestyrkes mistanken om et cover up som dækker over magtfuldkommenheden.

Indblik ser altid kritisk på magtanvendelse, og den nye regering har ikke brugt mange kræfter på at pakke sin rå magt ind!

Efter fødslen kommer implementeringen

Regeringen har lagt ud med at fjerne Store Bededag. Istedet for at forhandle en løsning på plads med arbejdsmarkedets parter, som kan give et større udbud af arbejdskraft, så præsenterer regeringen forslaget som et fait accompli (yndlingsbegreb: Lars Løkke Rasmussen.).

Det er et frontalangreb på Den danske Model og det er fagbevægelsens kærkomne undskyldning for at indlede en storkonflikt. Det er opskriften på at samle arbejdsmarkedets parter i samlet front vendt imod den nye regering og det er en bold, som den rød/grønne opposition er nødt til at sparke i mål.

Regeringen har intet gjort for at skabe alliancer eller sælge ideen som nødvendig.

Forklaringen om at effekten af den afblæste fridag i mange år frem skal gå til at opfylde vores NATO-forpligtelse, er så utroværdig, at samtlige ordførere kan splitte den ad!

Istedet for at drøfte alternative løsninger seriøst, vælger regeringen at tromle den samlede opposition og arbejdsmarkedets parter ned med flg. svada:

“St. Bededag er en afgørende del af finansieringen af forsvarsbudgettet, og de der ikke deltager i fjernelsen af helligdagen, udelukker sig selv fra at deltage i forligskredsen bag forsvarsforliget!”

Det er da det mest utilslørede eksempel på magtfuldkommenhed, som kan tænkes…

Befolkningen og al politisk, økonomisk og mediemæssig magt – uden for regeringen – er vrede. Men regeringen har flertallet, og beslutningen er truffet. I meningsmålinger er 66% af vælgerne imod.

Garderen fra Birkerød.

Venstre havde bygget sin kampagne på kritik af Mette Frederiksen som person, i kombination med et forsvar for retsstaten i form af advokatundersøgelser af Minkskandalen og efterretningstjenesterne.

Danmarks Liberale Parti gik uhørt hårdt til Mette Frederiksen under valgkampen. Vi måtte forstå, at Venstrestemmer ikke ville blive brugt til at forlænge statsministerens politiske karriere.

 Her er vi ude i så klare løftebrud, at Jakob Ellemann selv erkender troværdigheds-problemet…

Den slags giver som ventet uro i baglandet, men ikke værre end ventet. For når alternativet er en blå blok, som ikke kan enes om at foreslå en kongelig undersøger, så er det ikke noget attraktivt alternativ.

At det nu er lykkedes Venstre at blive uvenner med særlig de små partier i blå blok, kan blive et stort problem, når Venstre forsøger at vende tilbage til blå blok. Det vil ske når SVM-regeringen er kørt fast.

Jacob Ellemann har valgt et ressortministerium, som giver ham ro og tryghed til at koncentrere sig om partilederopgaven og koordinationsopgaven i regeringen. Men det lever ikke op til baglandets, kommentatorernes og mediernes forventninger.

Mon ikke at økonomiministeren og sundhedsministeren – med deres betydelige erfaringsgrundlag, kan varetage denne liberale vagthundeopgave?

Venstres store politiske udsalg blev pinagtigt synligt, da Samsams advokat bad Jan E. Jørgensen bekræfte, at Venstre fortsat støtter en undersøgelse af Efterretningstjenesterne, som omfatter Samsams skæbne i først det spanske og senere det danske retsvæsen. De vigtige undersøgelser af Minkskandalen og spiontjenesterne – som blå blok havde lagt vægt på under valgkampen – er pludselig vekslet til ministerbiler!

Det er retsstatsprincipperne som er blevet handlet, fordi man jo ikke kan indlede et regeringssamarbejde med at undersøge om statsministeren skal stilles for en Rigsret!

Ånden fra Herlev

Moderaterne har arbejdet målrettet med politikudvikling siden Mødestedet blev etableret både i Herlev og virtuelt. Opskriften, ideen og reformområderne er i hovedsagen beskrevet i “Befrielsens øjeblik” før sidste valg. Løkke har formuleret sig langt mere midtsøgende og afdæmpet i valgkampen sammenlignet med Jacob.

Ambitionsniveauet er ikke højere i regeringsgrundlaget, end at Løkke har valgt et ressortministerium, som ligger i udkanten af de reformdrømme, som fik Løkke til at chokere blå blok, ved en ændret strategi lige op til forrige valg.

Vil Lars Løkke kunne løfte opgaven på Asiatisk Plads? Som tidligere statsminister har Lars Løkke Rasmussen uden tvivl både netværk og internationalt udsyn til at blive en kompetent udenrigsminister.

Men – kernen i den drøm som startede afskalningen i Venstre, ligger i sundhedsministeriet, erhvervsministeriet, beskæftigelsesministeriet og finansministeriet

Rigtig mange beslutningstagere, som var trætte af blokpolitikken, havde nok drømt om at få Løkke til at fikse kernevelfærden og skattesystemet…

Nu kommer LLR formentlig til at styrke diplomatiet, efter en årrække med nedskæringer.

Chefen fra Skovmose Allé.

Socialdemokraterne var parlamentarisk kørt fast efter det asymmetriske mistillidsvotum, da Statsministeren på Grundlovsmødet på Metalskolen i Jørlunde, annoncerede sit ønske om at afsøge muligheden for at danne en regering hen over midten.

Ingen troede på Mette Frederiksen, og det var en kæmpe fejl. Den fungerende Statsminister har nemlig bare gjort det som hun lovede under hele valgkampen.

For der var jo et rødt flertal, som Mette valgte at skubbe til side.

En ting er at skubbe Enhedslisten til side. En anden ting er at brænde SF af.

SF har været så loyale i forhold til Mette F. at folkeviddet har opfattet dem som en underafdeling af Socialdemokratiet.

Radikale har været en blandet fornøjelse for S. Siden sammenstødet med Margrethe Vestager i Det Sorte Tårn, har disse selvbevidste radicoolere været lidt bedre og lidt klogere for hver ny dag. Ideen med at tvinge Regeringen til at gå af med så langt aftræk, at den blev lame duck – og så med begrundelsen; “Magtfuldkommen optræden ikke mindst i Minksagen”. Jamen det bliver jo ikke værre!

Efterskrift

Efter at beskæftigelsesminister Ane Halsboe Jørgensen havde orienteret hvert af partierne om fjernelsen af St. Bededag, så stod ordførerne med bitre miner udenfor ministeriet i regnvejret.

SFs ordfører Carsten Hønge sammenfattede det traumatiserende forløb med formuleringen;

“Det kan vist kun beskrives som magtfuldkommenhed!”

Lige her erkender Mette Frederiksens mest loyale samarbejdspartner, SF, at den præmis som væltede Mette Frederiksen og som har samlet Blå Blok, nu er vokset til at blive overskriften på den samlede modstand imod den nye regering….

Uanset hvad man mener om forslaget med at fjerne Store Bededag, kunne indsalget ikke have givet en mere katastrofal start for en ny SMV-regering!

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

Fik du læst?