[vc_row][vc_column][vc_empty_space height=”10px”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_single_image image=”5082″ img_size=”1020×436″][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]

Dummehatten på jernbanen og Fremtidens tog

Af Lars Abild, redaktion@indblik.net

Transportminister Benny Engelbrecht (S) bestilte i august et såkaldt serviceeftersyn af jernbanen. Det skulle ligge klar i januar, lovede han, men det er altså fortsat ikke på plads.

Eftersynet skal give et samlet billede af en jernbane, der sætter passagerne i fokus og ikke de mange projekter på jernbanen. ”Den bedst mulige trafikafvikling til gavn for passagererne”, som det formuleres.

Men der er lang vej. Læs historien her:

Da man i 1997 opdelte statsbanerne i driftsselskabet DSB og Banedanmark, der står for at forvalte og vedligeholde danske jernbaneskinner, løste man samtidig et andet problem.

Skandalerne var ikke længere kun placeret ét sted, men to, og det virker, som om at de to enheder skiftes til at tage dummehatten på.

Skandalen IC4
DSB lovede år efter år, at nu ville deres IC4-tog for alvor komme i drift og blive rygraden i dansk jernbanedrift.

I årevis vidste man internt i tidligere ledelser, at det ikke ville ske. Og desperationen var så stor, at da en tidligere sikkerhedschef tog bladet fra munden og fokuserede på togets bremser, kaldte den italienske leverandør Ansaldo ham for illoyal. Resultatet blev, at han af den øverste ledelse blev sendt hjem med løn og tilhørende mundkurv.

Man kunne have argumenteret for, at det havde været en god idé, om bestyrelsen havde ønsket at vide, hvorfor sikkerhedschefen ikke længere skulle være ansvarlig for netop sikkerheden. Det skete ikke – svaret havde sikkert heller ikke været velkomment.

Lokofører – Jeg løber ned igennem toget
I januar 2012 kørte et IC4-tog med 180 kilometer i timen på Fyn, da lokomotivføreren fandt ud af, at toget ikke ville bremse.

Det er jo i sig selv et problem, og det blev ikke bedre af, at toget, fyldt med passagerer, hele tiden kom tættere på et godstog, som foran kørte væsentligt langsommere.

Katastrofen lurede lige rundt om hjørnet. Med ét begyndte toget heldigvis at bremse, men hvor tæt ulykken var på, fremgik af den samtale, lokoføreren efterfølgende havde med vagten hos Banedanmark. ”Jeg var lige ved at løbe ned igennem toget,” fortalte han.

Projektet er aldrig blevet den succes, det var tiltænkt, for nu at sige det mildt, men i stedet spild af milliarder.

Ud med det italienske skrammel
I disse grønne tider kan man vælge at se på IC4-skandalen med mildere briller. IC4 er et dieseltog af den slags, man gerne vil af med, og forbruget af diesel og efterfølgende udledning havde givet været stort, da italienerne leverede et tog, som var adskillige tons tungere end aftalt i kontrakten.

Før vi vender tilbage til situationen i dag, hører det med, at DSB med sin partner, skotske First, ville ekspandere i Sverige. Den øvelse kostede cirka én mia. kr., da DSB´s tilbud var urealistisk lavt. Kystbanen på Sjælland blev også udliciteret, hvor DSB og First også vandt. Har var økonomien så elendig, at man måtte sende opgaven tilbage til – DSB.

[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_single_image image=”5072″ img_size=”750×470″ add_caption=”yes”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_empty_space height=”23px”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]

Et uløst problem stikker næsen frem
Da IC4 ikke kom på skinner, benytter man stadig de aldrende IC3 på de lange togstrækninger i kongeriget. Det er også et dieseltog, og så er vi ved et af de problemer, som for alvor tynger jernbanen i dag.

Af uvisse årsager fik man aldrig sat elmaster op mellem Fredericia via Aarhus til Aalborg. Der skal altså bruges dieseltog på en af de mest trafikerede togstrækninger – mellem hovedstaden og landets næststørste by.

Det skal ændres, men det spænder et andet baneprojekt ben for – endnu. Der bliver brugt milliarder og atter milliarder af skattekroner på jernbanen i disse år.

Danmarks største it-projekt er en skandale
Et af projekterne er, at hele jernbanen skal have nye signaler med mere raffineret teknologi. De nuværende signaler er gamle, og vedligeholdelsen har været begrænset.

Det står Banedanmark for, og det går ikke ret godt. Eller nærmere – det går ad helvede til.

I vores nabolande har man typisk købt ind til nogle prøvestrækninger og så fået dem til at fungere, men sådan skulle det ikke være herhjemme.

Danmark fik, hvad der blev kaldt et slagtilbud på hele projektet på 16 mia. kr. Men der er gået ged i projektet, som nu er en samlet udgift til 24 mia. kr. Og der ender det ikke.

Hylekoret er på plads
Der er naturligvis gået politik, Rigsrevisionen og statsrevisorer i den, og Trafikudvalgets medlemmer er vrede og grædefærdige, når de har fået endnu en plan fra Banedanmark – vi er på vej. Men ét er at konstatere, at der er mange problemer forude. Når først signalerne skal installeres på de større togstationer – hvad Banedanmark har sprunget over foreløbig trods tidligere planer om det modsatte – så bliver der larm.

Den forhenværende direktør fik ikke forlænget sin kontrakt netop på grund af de nye signaler; den seneste har netop også sagt farvel til et uløst problem.

Banedanmark har bevidst valgt, at signalerne skal være på plads, før der sættes elmaster op. Det er der en teknisk grund til, nemlig at man ville være nødt til at skærme de nuværende togsignaler langs banen for strømstøj, hvis der skulle køres med eltog nu.

Nok koster det millioner at immunisere – som det kaldes – men den løsning trænger sig mere og mere på, da DSB gør klar til at købe cirka 100 eltog for cirka 11 mia. kr. Det forventes, at DSB træffer en beslutning i år, fire producenter har budt ind, så skal togene bygges.

Dominobrikker vælter hinanden
Et af de mere groteske forhold er, at der er bygget en ny jernbane mellem Køge og Ringsted for 10 mia. kr. Den mest moderne bane i Danmark med en ny tophastighed på 250 kilometer i timen. Men da det nye signalsystem ikke er klar, har man installeret det ”gamle” system – og det betyder, at togene ikke må køre så hurtigt som planlagt. Og det ”gamle” system på den nye bane skal så pilles ned igen, når jernbaneforvalteren måske indfrier sine løfter om et nyt signalsystem. Alt koster mange penge på jernbanen, så her ligger også en pæn regning og venter. Det var formentlig ikke det, man havde fortalt kronprinsen, før han klippede snoren.

Ingen garantier
Det hele kaldes for ’Fremtidens tog’, og det kan næppe siges mere præcist, men inden det kommer så vidt, er der lige et par andre ting, som skal på plads.

Banedanmark er atter i fokus. Ekstra Bladet skrev: ”Udkast til chokrapport: Banedanmark mangler 15,5 milliarder. Banedanmark mangler milliarder, hvis banenettet i fremtiden skal være opdateret, afslører udkast til ny rapport.” Det var Banedanmarks indspark til serviceeftersynet.

Der er kun at håbe, at DSB´s kommende eltog ikke bliver en fiasko som set tidligere, eller at IC3-togene overlever. Så skifter dummehatten hoved.

[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”4429″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”4200″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”651″][/vc_column][/vc_row]