Efter Naser Khaders sygemelding: Nu tager Søren Pape bladet fra munden

Partiformand: Khader bør ikke intimidere kritikere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Partiformand Søren Pape Poulsen (K) har haft en “dialog” med retsordfører Naser Khader (K), som beskyldes for at have intimideret kritikere ved at kontakte deres arbejdsplads.

Det skriver formanden på Twitter, efter at Khader tidligere mandag har sygemeldt sig med stress.[/vc_column_text][vc_column_text]

[/vc_column_text][vc_column_text]Pape understreger, at alle har ret til at ytre sig frit.

– Det har jeg været i dialog med Naser om. Naser er nu sygemeldt, og det bør alle respektere. Uanset hvad, der fik bægeret til at flyde over, skriver Pape.

Partiformanden skriver videre, at stressmeldingen har været undervejs i årevis.

– Naser har været presset i årevis. Af trusler på livet. Af ikke at kunne bevæge sig frit. Af kritik som den nu optræder i det politiske Danmark. Nogle gange fair, mange gange ekstremt og helt uacceptabelt, skriver Pape.

Khader har i mange år måttet leve med politibeskyttelse døgnet rundt som følge af trusler mod hans person.

En række personer stod søndag frem i Berlingske og fortalte, hvordan de i flere år har oplevet, at Khader har truet med at klage til deres arbejdsplads og chef, hvis de udtalte sig kritisk om ham.

Dele af kritikken har tidligere været fremme.

/ritzau/

[adning id="17957"]

Fik du læst?