Epidemiolog trækker helt skæv beregning med 20.000 indlagte tilbage: ”Det var nok en fejl, ja-ja”

Foto: Roskilde Universitet
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

Efter at være blevet konfronteret med at have lavet dybt forfejlede beregninger ift. antal coronarelaterede hospitalsindlæggelser trækker epidemiolog Viggo Andreasen sine beregninger tilbage:Det var nok en fejl, ja-ja”, siger han til Berlingske.

Af Sebastian Borgå, sebastian@indblik.dk 

Hvis vi skulle stole på forfejlede beregninger fra en af Danmarks mest citerede epidemiologer, Viggo Andreasen, kunne vi de næste 7-8 måneder se frem til en større covid-19 epidemi, end vi nogensinde har haft.

Frem mod påske ville antallet for det gennemsnitlige ugentlige indlæggelser være femdoblet, i forhold til hvad gennemsnittet har været de sidste 18 måneder, viser de forfejlede beregninger fra Viggo Andreasen, som er lektor og epidemiolog på Roskilde Universitet.

Ved beregning fra en matematisk model har han nemlig estimeret, at der vil forekomme hele 20.000 coronarelaterede hospitalsindlæggelser i sæsonen frem mod påske.

Men efter flere eksperter har vurderet, at et tal på 20.000 er fuldkomment overdrevet, indrømmer han nu, at han har begået fejl i hans beregninger.

Og hvis det viser sig, at Viggo Andreasen rammer helt ved siden af i sine beregninger, vil det ikke være første gang. 

Eksempelvis var hans estimat for antal indlæggelser i sommermånederne fire gange så højt, som det reelle antal endte med at blive, skrev Berlingske i en tidligere artikel.

Hvor går det galt?

Statistikprofessor Susanne Ditlevsen, der forsker i matematiske modeller for biologiske processer på Københavns Universitet, peger på bestemte faktorer, som Viggo Andreasen ikke tager højde for i sit estimat.

Blandt andet forskellen mellem konstaterede smittede og reelt smittede. To ting som han sammenblander i sin beregning.

Derudover tager han ikke højde for, at en del af de uvaccinerede har opnået naturlig immunitet.

Statistikprofessoren er kommet med en ny beregning, hvor hun tager højde for nogle få af de faktorer, som mangler i Andreasens beregninger.

 I den beregning når man frem til et tal på 6.000 hospitalsindlæggelser fremfor de 20.000. Det beviser problematikken ved sådanne matematiske modeller. 

Hvis man blot ændrer en smule i nogle få tal, kan man hurtigt få et helt anderledes resultat. Derfor sætter flere spørgsmålstegn ved pålideligheden i beregninger fra netop denne slags modeller.

Problematikken bliver ikke mindre af, at regeringen kan anvende sådanne beregninger til at skulle retfærdiggøre nedlukninger og andre hårde restriktioner og indgreb mod borgerne og erhvervslivet.

Derfor mener kritikere at eksperter, der laver beregninger ud fra sådanne matematiske modeller, mangler en form for selvcensur.

“Det var nok en fejl, ja-ja”

Da Berlingske konfronterer Viggo Andreasen med kritikken fra eksperterne, trækker han sine beregninger på 20.000 indlæggelser tilbage og tilstår, at hvis han skulle lave beregningerne om i dag, ville han nok nå frem til 14.000 indlæggelser.

Da Berlingske udspørger ham til, om det så var en fejl at antage 20.000, svarer han følgende:

– Ah, nu beder du læreren om at sige meget. Men jeg tror, at det her er en bedre vurdering. Det var nok en fejl, ja-ja.

Viggo Andreasen vandt i marts i år en pris for sin formidling under coronakrisen sammen med professor i epidemiologi, Lone Simonsen.

– Deres offentlige kommunikation er præget af en meget høj grad af troværdighed – netop fordi de behersker evnen til at sætte sig i modtagernes sted og demonstrere, at de ved, hvad de taler om, samtidig med at de vil os det bedste og forstår, hvordan vi har det som befolkning.

– Det er med andre ord et klasseeksempel på virkelig formidabel håndtering af etos, lød det dengang, da Roskilde Universitet skulle begrunde prisuddelingen.

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.