Af Niels Jørgen Langkilde, fhv. MF
Formand Patientforeningen
Speciallægerne i almen medicin står oftere i den situation, at deres henvisninger af patienter til hospitalsudredninger afvises.
Patientforeningen har netop nu igen en trist sag, som jeg gerne vil fremdrage i anonymiseret form, så andre kan sætte sig ind i, hvordan det er at leve i et monopolsystem.
I denne sag bliver patienten bliver afvist på en afdeling i Region Midt, fordi afdelingen for lang tid siden har lavet en undersøgelse, hvor de ikke kunne forklare det daværende sygdomsbillede.
Patienten aftalte så tid med en speciallæge, hvor han selv måtte betale. Det er dyrt, men ok, man bruger gerne midler på at få et bedre helbred. Men her afvises patienten umiddelbart inden konsultationen. Hvorfor? Lægerne mener åbenbart at kende patienten, for de har ikke noget at tilbyde.
Men denne havde ikke leveret helbredsoplysninger ved aftale om tidsbestilling, men navn og CPR.-nr. Når man googler stedet, så kan man se, at lægerne også arbejder i det offentlige system. Har man telepatiske evner? Eller forholder det sig sådan, at en offentligt ansat læge i sin private virksomhed benytter patientens journal i det offentlige uden tilladelse? Man tør ikke tro det sidste, så det er nok de telepatiske evner, der er forklaringen.
Patienten tog så en endnu større tegnebog frem og fandt penge til en tur til Tyskland. Her finder speciallægerne et alvorligt problem, som skal behandles. Så glad som man nu kan være med en sådan diagnose, tager patienten hjem, for nu er der noget konkret til specialafdelingen i Region Midt. Men her afvises han igen. Han må end ikke komme på afdelingen med de gennemførte – og mere avancerede – scanninger og den lægelige beskrivelse af sygdommen. Nå, gennem en mellemmand kommer det så til den afvisende overlæge. Den overlæge, som ikke vil undersøge ham på afdelingen, underkender de tyske læger, som har rent faktisk undersøgte patienten og gennemførte scanningerne og vurderede disse. På baggrund af scanningerne – ikke på baggrund af egne og nye undersøgelser – afviser Region Midts overlæge igen patienten. Ingen kontakt. Ingen hjælp. Kun en fortsættelse af smertehelvedet.
Denne sygdomshistorie viser, at vi har behov for reel valgfrihed for patienterne. Der må være et andet sted at gå hen, hvis f.eks. en overlæge i en region afviser en patient. Læger som driver privatvirksomhed samtidig med at de er offentligt ansatte bør skilte endog meget tydeligt med det. Læger der er uafhængige kan reklamere med uafhængigheden.
Patientforeningen har noteret sig med tilfredshed, at direktøren Kræftens Bekæmpelse er af den opfattelse, at det skal være forbudt at afvise henvisninger fra de privatpraktiserende speciallæger. Det er et godt forslag, for ikke kun patienter med senfølger efter kræft oplever afvisningerne. For de privatpraktiserende speciallæger i almen medicin er det også fortvivlende, at man bliver låst i et behandlingsforløb, fordi hjælp, indlæggelser og undersøgelser afvises. Det er opskriften på et dårligt arbejdsmiljø. Det er opskriften på færre læger, og vi har behov for det modsatte.
Et hovedproblem i vort sundhedssystem er denne monopoltænkning, hvor cheferne har magten, og hvor patienterne ikke tildeles en rolle i centrum af det hele. Vi har rationeret sundhedsydelserne på denne måde, og det er forfærdeligt for en række ubehandlede patienter. Drejer det sig om de daglige indkøb, så kan man forlade den ene butik og gå til en anden, hvis man er utilfreds. Det kan man ikke i det danske sundhedssystem. Den systemfejl skal rettes.
