Forlig kan spænde ben for Arne-reform over midten

Det er underbelyst i debatten om regeringens tilbagetrækning, at de fleste borgerlige partier har bundet sig imod at lægge stemmer til.
Af Morten Okkels, mok@indblik.net
Mens det politiske Danmark stadig venter på regeringens udspil til tilbagetrækningsreform, har det ikke skortet på spekulationer om, hvilke partier kan byde sig til for at skaffe regeringen et flertal.
Mest konkret har Dansk Folkeparti været i forventningen om at bytte mandater for en pakke, der inkluderer udlændingestramninger. Men senere har også Konservative erklæret, at man er til at snakke med, selvom man vil sælge sig selv dyrt. Begge partier kan hver for sig sikre regeringens flertal sammen med venstrefløjen uden om Radikale Venstre.
En ting virker dog underbelyst, nemlig den aftale om seniorpension, som begge partier har skrevet under på i 2019, kort inden valget. Det var ikke kun en aftale om en ny ordning for nedslidte, men også et løfte mellem aftaleparter om, at de ikke på egen hånd ville stemme for en differentieret pension. Konkret fra aftaleteksten:
”Forligspartierne konstaterer, at det vil kræve enighed i forligskredsen om levetidsindeksering at indføre en differentieret pensionsalder, der som en rettighed medfører lavere folkepensionsalder for en gruppe borgere.”
Det omtalte forlig deltager både Konservative og Dansk Folkeparti i. Det er som bekendt ikke ulovligt at love noget og stemme noget andet. Men det vil ikke passe godt overens med dansk forligstradition. Indblik.net ville selvfølgelig gerne bringe kommentarer fra partilederne Kristian Thulesen Dahl og Søren Pape Poulsen, men de afventer det konkrete udspil fra regeringen. Både DF og K oplyser dog skriftligt, at man ikke vil bryde indgåede forlig.
Hvordan kan det så hænge sammen for andre partier at flirte med enegang? Det er stærkt usandsynligt med en aftale, som alle relevante partier kan stå bag. Men forlig kan selvfølgelig opsiges. Det indebærer imidlertid, at det først bliver efter næste folketingsvalg, at nogle kan få gavn af ændrede regler for tilbagetrækning. En anden løsning kan måske være at indgå nogle delaftaler og kalde tingene ved andre navne.
Men anklagen for forligsbrud er noget, ethvert seriøst parti vil forsøge at undgå. Om kreative politikere og embedsmænd har lavet åbninger for borgerlig deltagelse, vil planmæssigt vise sig i forbindelse med Socialdemokratiets sommergruppemøde tirsdag-onsdag 18.-19. august. Ellers er vi måske tættere på et valg, end de fleste går og tænker på – men som vi har budt på tidligere.
Også Nye Borgerlige har i øvrigt udtrykt sig positivt over for muligheden. Som det nyeste i Folketingssalen er dette parti ikke bundet af reformer og kan agere frit. Her er sagen imidlertid den, at det lille parti ikke som Konservative eller Dansk Folkeparti på egen hånd kan give regeringen et flertal over midten, hvor man kan undvære modstræbende Radikale Venstre – som i øvrigt heller ikke er så definitivt modstræbende længere.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”3481″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”6013″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”7036″][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][/vc_column][/vc_row]