Et digitalt coronapas kan bl.a. føre til diskrimination og indirekte tvang, lyder det fra formanden for Etisk Råd, Anne-Marie Axø Gerdes.
Af Nina Marie Waage, nina@indblik.net
Udenrigsminister Jeppe Kofod meddelte lørdag, at regeringen er i gang med at udvikle et nyt coronapas som til en start kan bruges til udenlandsrejser, men også andre endnu ikke definerede formål.
Idéen om et coronapas har tidligere fået opbakning fra rejsebranchen, der ser passet som en vej ud af lukkede grænser og passet vurderes også at kunne gavne blandt andet kultur- og restaurationslivet.
Det digitale coronapas er en app på telefonen, hvor man kan fremvise, om man er vaccineret mod coronavirus eller for nylig har fået foretaget en negativ test. I første omgang skal coronapasset gøre det nemmere at tage på rejser, hvis et land for eksempel kræver dokumentation for at man ikke er smittet.
Håbet hos erhvervslivet er i øvrigt, at passet også vil kunne bruges i forbindelse med f.eks. koncerter og fodboldkampe. Coronapasset vil blandt andet kunne træde i stedet for de beviser på test og vaccination, man i dag kan hente fra sundhed.dk. Det digitale coronapas forventes færdigt til maj.
Sundhedsstyrelsens hotline oplyser overfor Indblik, at en tidligere smittet som det er i dag ikke kan bruge en positiv coronatest til at bevise immunitet, og at de ikke ved, om man vil kunne komme til det i fremtiden.
Sundhedsstyrelsen oplyser også, at man endnu ikke ved, hvilke aktiviteter coronapasset kommer til at gælde for, udover rejser.
Formand for Etisk Råd: Coronapas risikerer at føre til diskrimination
Indførelsen af et coronapas er ikke uden etiske dilemmaer. Indblik har talt med formanden for Etisk Råd, Anne-Marie Axø Gerdes, der også er overlæge på Klinisk Genetisk Afdeling på Rigshospitalet og professor ved Københavns Universitet.
Indblik har spurgt hende om coronapasset også har bagsider. Hun påpeger, at der er flere problematikker forbundet med indførelsen af ordningen. Hendes spørgsmål går for det første på dem der har haft sygdommen og dermed udviklet immunitet:
– Ud fra en sundhedsfaglig vurdering ville det være relevant at sidestille dem, der har været syge med COVID-19 med dem, der er vaccineret. Også hvis man tænker på, at det handler om at opnå en vis form for flokimmunitet, siger Anne-Marie Axø Gerdes.
Hun ser det endvidere som et dilemma, at passet kan give en falsk tryghed, idet hun betegner en podning for tilstedeværelse af virus som et øjebliksbillede.
Anne-Marie Axø Gerdes ser det endvidere som et problem, at der er personer, der af forskellige årsager ikke kan blive vaccineret:
– Hvordan vil man håndtere, at der er sårbare grupper, som ikke tåler at bliver vaccineret? De risikerer at blive diskrimineret – medmindre coronapasset giver mulighed for en slags registrering af gruppen, fortæller hun til Indblik.
Overlægen fortæller, at det har været et tema for hendes arbejde i Etisk Råd, at coronapasset kan føre til problemer med indirekte tvang.
– Det kan der bestemt være tale om. Det har vi arbejdet meget med. Kan man f.eks. risikere at blive fyret hvis man arbejder på et plejehjem og ikke bliver vaccineret?, spørger Anne Marie Axø Gerdes.
Gerdes peger endelig på problemer med tilgang til personfølsomme oplysninger i forhold til coronapasset. Vi er ikke vant til at skulle fremvise personfølsomme oplysninger, påpeger hun.
Med den nye app bliver det pludselig en hverdagsbegivenhed at fortælle omverdenen om personlige helbredsoplysninger.
Anne-Marie Axø Gerdes nævner endelig, at hun mener, at der er større udfordringer med det digitale coronapas på den korte bane, hvor kun få er vaccinerede, da det kan skabe en ulighed i befolkningen, at kun enkelte kan benytte det.
