[vc_row][vc_column][vc_column_text]Flere flygtninge og indvandrere vil kunne komme på arbejdsmarkedet, hvis man indfører en såkaldt “indslusningsløn”, lyder det fra tidligere overvismand og tænketank.
Af Claes Theilgaard, claes@indblik.net
Når flygtninge og indvandrere kommer til Danmark, holder de høje mindstelønninger mange fra at komme ud på arbejdsmarkedet og blive integreret.
Derfor vil tænketanken CEPOS have indført en såkaldt “indslusningsløn”, der skal hjælpe flere flygtninge og indvandrere ind på det danske arbejdsmarked.
Tænketanken bakkes op af tidligere overvismand Michael Svarer, der i et interview med Børsen vil åbne for en debat om indslusningsløn i Danmark. 
CEPOS’ cheføkonom Mads Lundby Hansen glæder sig over, at der igen bliver sat gang i debatten om en indslusningsløn. Det er et forslag, som tænketanken i flere år har været fortaler for.
– I Danmark har vi været dårlige til at integrere flygtninge og udlændinge på arbejdsmarkedet selv om vi er det land i verden, der bruger flest penge på aktiv arbejdsmarkedspolitik. Den høje mindsteløn på ca. 130 kr. i timen holder mange flygtninge og indvandrere uden for arbejdsmarkedet, fordi den forhindrer, at de får fodfæste på løn- og jobstigen, siger han til Indblik.net.
– Hvis man f.eks. kommer fra Syrien, ikke kan dansk og ikke har relevant erhvervserfaring er det svært at producere for 130 kr. i timen. Hvis man kun kan producere for 80 kr. i timen, så er der ikke mange arbejdsgivere der vil betale 130 kr. i timen.
Mads Lundby Hansen anbefaler, at man indfører en indslusningsløn på 80 kr. i timen. Ifølge CEPOS’ beregninger vil det kunne øge beskæftigelsen over en årrække med hele 10.000 personer.
– Min anbefaling er, at man indfører en indslusningsløn på 80 kr. i timen. Det vil betyde, at flygtninge og indvandrere kan få fodfæste på løn- og jobstigen og derfra bevæge sig opad i takt med, at man bliver bedre til at varetage sit arbejde, siger Mads Lundby Hansen.
Cheføkonomen retter en kritik af den nuværende integrationsgrunduddannelse (forkortet IGU), der skal forsøge at få flygtninge og indvandrere i arbejde. Han kalder IGU-ordningen en “fiasko”.
– IGU’en har vist sig at være en fiasko, på trods af at man kan ansætte til under de normale mindstelønninger. Det seneste år har der kun været 240 nye IGU-forløb, dvs. 2,5 i hver kommune. Før corona i 2019 var det kun lidt bedre med 535 nye IGU-forløb eller 5,5 i hver kommune. Når virksomhederne ikke anvender IGU’en skyldes det, at den har alt for mange snubletråde. Den er alt for kompliceret og har et væld af forskellige mindstelønninger, som ingen kan overskue. Desuden er der bl.a. krav om, at flygtningene skal i uddannelse i 20 uger inden for to år, siger Mads Lundby Hansen til Indblik.net.
Mange økonomer har gennem tiden slået et slag for en indslusningsløn og også Velfærdskommissionen anbefalede helt tilbage i 2005 at indføre lønordningen for flygtninge og indvandrere.
Dengang lød vurderingen, at indslusningslønnen sammen med en række andre tiltag ville kunne øge beskæftigelsen med 10.000 til 15.000 personer.
Den tidligere overvismand Michael Svarer opfordrer Kommisionen for 2. generationsreformer med professor Nina Smith i spidsen til at se på indslusningsløn som en del af de forslag, de skal præsentere til den socialdemokratiske regering. 
CEPOS’ cheføkonom Mads Lundby Hansen håber, at kommissionen vil se på løsningen.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]