I denne konflikt har NATO to opgaver.

• Støtte Ukraine.
• Forhindre konflikten i at brede sig til en fuldskala krig mellem NATO og Rusland.

Vi støtter Ukraine i deres ret til selvforsvar.En ret forankret i international ret. Det ukrainske folk har vist stort mod under hele krigen. Lige siden Rusland annekterede Krim i 2014, har NATO- og NATO-lande som USA, Canada, Storbritannien og Tyrtiet hjulpet Ukraine. Mange flere lande bidrager nu, herunder Norge. Norges bidrag til Ukraines kamp er højt respekteret.

På NATO-topmødet i Madrid for godt en måned siden blev alle NATO-lande enige om, at vi vil støtte Ukraine, så længe det er nødvendigt.

Vi har et moralsk ansvar for at støtte dem. De er et selvstændigt land med over 40 millioner mennesker, som uberettiget er underlagt en brutal angrebskrig. Vi ser krigshandlinger, angreb på civile og ødelæggelse, der ikke er set siden Anden Verdenskrig. Det kan vi ikke være ligeglade med.

Men det er også i vores egen interesse, at præsident Putin ikke lykkes med sine ambitioner i Ukraine. En verden, hvor læren for Putin er, at han får, hvad han ønsker ved at bruge militær magt, er også en farligere verden for os. Hvis Rusland vinder denne krig, vil han få bekræftelse på, at vold virker. Så kan andre nabolande være de næste.

Vi betaler en pris for vores støtte til Ukraine. Til militæret, humanitær støtte, økonomisk støtte og for sanktionerne, som har resulteret i øget inflation og højere priser i vores lande. Men husk – prisen, vi betaler, kan måles i penge. Prisen, Ukraine betaler, måles i menneskeliv. Hundredvis dræbte eller sårede hver dag.

Det, vi ser nu, er en brutal og blodig udmattelseskrig. Den russiske fremrykning er gået i stå igen. Og ukrainerne har vist evnen til at slå tilbage og tage territorium tilbage og planlægger en modoffensiv i syd.

NATOs anden opgave er at forhindre krigen i at brede sig

Det gør vi både ved ikke at være part i krigen – vi går ikke ind i Ukraine med tropper. Vi gør det også ved at vise klart, at et angreb på et NATO-land vil udløse et svar fra hele NATO. Derfor øger vi vores militære tilstedeværelse i den østlige del af alliancen. Siden krigen brød ud, har vi omkring 40.000 soldater under NATO-kommando, hovedsageligt i øst. Bakket op af et betydeligt antal fly og skibe.

På topmødet i Madrid i juni vedtog vi en ny, storstilet styrkelse af vores forsvar. En ny styrkemodel med øremærkede styrker, der på forhånd er tildelt til at forsvare specifikke NATO-lande. Over 300.000 styrker med højt beredskab på tværs af Alliancen, og mere præpositioneret militært materiale, primært for at forsvare den østlige del af Alliancen. Eller som de gamle romere sagde: “Hvis du vil have fred, skal du planlægge krig.”

Afskrækkelse forhindrer konflikt. Præsident Putin mente også, at han ved brugen af militær magt ville få mindre NATO nær Ruslands grænse. Hans erklærede mål og krav til NATO er, at vi skal trække vores styrker tilbage, fjerne al militær infrastruktur og ikke optage flere medlemslande. Han har opnået det modsatte. Et stærkere og mere samlet NATO, mere smidigt og beslutsomt. Med flere kræfter på grænsen. Derudover Finland og Sverige, som snart bliver fuldgyldige medlemmer af alliancen. Dette var deres valg. For et par timer siden ratificerede det amerikanske senat tiltrædelsesprotokollerne. Dette bringer antallet af allierede op på 23, som nu har ratificeret Finland og Sveriges optagelse i NATO. Og flere er tæt på at afslutte deres nationale processer.

Indtil videre har dette været den hurtigste tiltrædelsesproces i NATOs moderne historie.

Putin kalder os et aggressivt og ekspansivt NATO. Dette er en historie, vi aldrig må acceptere.

Det er frie, demokratiske lande, der har valgt selv.

********

Som den amerikanske tænketank ISW beskriver fronten netop nu:

• Ukraine griber sandsynligvis det strategiske initiativ og tvinger Rusland til at omfordele styrker og omprioritere indsatsen som reaktion på ukrainske modoffensive operationer.
• Russiske styrker forsøgte at rykke frem nordvest for Izyum.
• Ukrainske styrker gennemførte en række lokale modangreb mellem Izyum og Slovyansk og genvandt stillinger i en række bosættelser.
• Russiske styrker fortsatte angreb nordøst og syd for Bakhmut.
• Russiske tropper fortsatte forsøg på at rykke frem mod Pisky og gennemførte et begrænset landangreb sydvest for Donetsk City.
• Russiske styrker fortsatte med at overføre udstyr og personel til det nordøstlige Kherson og det vestlige Zaporizjia-provinser.