Giv lån i stedet for SU! De 10 pct. rigeste har fået syv gange mere i SU end de 50 pct. med lavest indkomst.

Ny analyse fra CEPOS – cheføkonom Mads Lundby Hansen

I analysen har CEPOS via Danmarks Statistiks personregistre beregnet, hvor meget forskellige indkomstgrupper får i SU på afsluttende del/kandidatdelen (de sidste 2 år) af en universitetsuddannelse. Der er målt på de 40-årige i dag (2020), dvs. det er opgjort hvor meget SU, man fik på kandidatdelen, og desuden er personerne delt op efter deres bruttoindkomst som 40-årige.

Professor Nina Smith – Reformkommissionen – har foreslået, at SU’en på kandidatuddannelsen omlægges til lån. Det giver på mange måder god mening.  SU på kandidatdelen går hovedsageligt til personer, som senere i livet får store indkomster. Måler man indkomsten som 40-årig, så har 10. decil, dvs. de 10 pct. rigeste, i gennemsnit fået 7 gange så meget i SU, som personerne i den nederste halvdel af indkomstfordelingen. De 10 pct. rigeste får på kandidatdelen ca. 73.000 kr. i SU, mens de 50 pct. med lavest indkomst i gennemsnit får 10.000 kr. i SU. Det er en voldsom forskel, og man må spørge om, hvorfor fremtidens vindere skal have så meget i overførselsindkomst betalt via skatten af f.eks. den ufaglærte på fabrikken.

SU på kandidatdelen øger uligheden i samfundet, når man kigger på livsindkomsten. Man giver jo SU til nogle af dem, der senere i livet kommer til at tjene mest i samfundet. Så målt på livsindkomst øger man ligheden ved at konvertere SU til lån på kandidatdelen.

Det er et godt forslag fra Nina Smith om at omlægge SU’en på kandidatdelen til et lån. Bl.a. er det svært at forsvare, at man udbetaler verdens højeste SU til personer, der senere i livet får de højeste indkomster. Danmark har verdens højeste SU, og den danske SU er f.eks. mere end dobbelt så høj som i Sverige og Finland. Og næsten dobbelt så høj som i Norge. I de andre skandinaviske lande er SU’en markant mindre, og i stedet kan man optage lån. Det er godt, at der omsider sker noget med SU’en, der er for generøs. Lån på kandidatdelen frem for SU vil trække i retning af mere økonomisk rationelle uddannelsesvalg.

Nina Smith og Reformkommissionen foreslår at føre SU-besparelsen tilbage til uddannelsessystemet. Dette forslag kan undre, da der ikke forelægger videnskabelige undersøgelser og dokumentation for, at flere penge til drift af bl.a. universiteter vil øge produktivitet og beskæftigelse. Produktivitetskommissionen under Thorning-regeringen analyserede sig faktisk frem til, at udfordringen for det danske uddannelsessystem ikke var, at man havde for få penge. Udfordringen var, at man ikke brugte pengene godt nok. Vismændene har også lavet en analyse, der viste, at man brugte for mange penge i Danmark til SU og videregående uddannelse under ét. Danmark er blandt de lande i verden, der har de højeste offentlige udgifter til videregående uddannelse. I stedet kan det anbefales at anvende de frigjorte midler til for eksempel at hæve topskattegrænsen. Det vil bl.a. øge incitamentet til at tage uddannelser, der giver en høj løn,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

Se hvad vores læsere mener
Tema: Bøger til ferien
[adning id="17957"]

Fik du læst?