|
Hør artikel
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Der var en øjenåbnende artikel fra Elsevier: ”Organizational Behavior and Human Decision Processes ”(november 2023). I netop dén udgave publiceredes en meta-undersøgelse med titlen:
On the trajectory of discrimination: A meta-analysis and forecasting survey capturing 44 years of field experiments on gender and hiring decisions. (På diskriminationssporet: En metaanalyse og prognoseundersøgelse der omfatter 44 års felteksperimenter med køn og ansættelsesbeslutninger.)
Dette videnskabelige arbejde omfatter Danmark.
Artiklen baseres på meta-analyser og er gennemført med deltagelse af 13 videnskabelige medarbejdere. Henvisning til artiklen findes som bilag til artiklen. Medarbejderne, der har udført analyserne, er tilknyttet top-universiteter – herunder University of Pensylvania – samt økonomiske institutter som f.eks, INSEAD i Singapore. Så det er ikke en analyse man lige uden videre kan neglicere…
Resultatet vender op og ned på fortællingen om den »ligestillingsløgn«, som har været dominerende i dansk ligestillingspolitik i årevis – kønsdiskrimination rammer ikke, som nogle ellers har påstået, fortrinsvist kvinder. Tværtimod, så lader virkeligheden nærmere til at være den modsatte – kønsdiskrimination på arbejdsmarkedet er i større grad mænds problem. Spørgsmålet er, hvordan kunne vi tro det modsatte og endda indrette vores politik derefter? Det kan trods alt næppe kaldes småting, når EU og regeringen indfører kønskvoter – såkaldte »måltal«. Det er både i strid med Ligebehandlingsloven og Menneskerettighederne at indføre kønsdiskriminerende tiltag, når der ikke er en generelt diskriminerende tilstand at gøre op med i udgangspunktet. Dét har der ikke været siden 2010, hvor udviklingen ifølge denne internationale undersøgelse blev vendt – allerede dengang begyndte mænd at blive mere diskriminerede end kvinder på arbejdsmarkedet.
Udsagnet på dét spørgsmål har alvorlige implikationer. Både for politikere, interesseorganisationer og danske medier.
Løgn blev til Sandhed
Først og fremmest må man undre sig over danske mediers fodslæbende tilgang til køns- og ligestillingsmæssige spørgsmål. Rapporten, som modbeviser den feministiske fortælling om en undertrykkelse, – der holder danske kvinder væk fra toplederstillinger og bestyrelsesposter – udkom i november måned, uden at nogen danske medier dækkede historien. Dét i sig selv kan selvfølgelig forklares med, at faglige udviklinger i akademia med nogen lethed kan overses i det brede udvalg af ofte meget fokuserede, akademiske fagblade. Det norske netmedie Forskning.no var dog ude med nyheden under overskriften “Nå er det menn som kjønnsdiskrimineres når de søker jobb” før noget dansk medie.
Men – nyheden havde dog nået ligestillingsminister Marie Bjerres bord, idet MF Solbjørg Jakobsen – som er ligestillingsordfører for Liberal Alliance – havde rettet henvendelse med et såkaldt §20-spørgsmål til ministeren på baggrund af nyheden.
Dét skriver ordføreren på sin X/Twitter-konto.
I sit opslag lancerer Jakobsen tilmed en harmdirrende kritik af både Ligestillingsministeren og Venstre: “V og Marie Bjerre [red.] har svigtet liberalismen med bl.a. øremærket barsel, politik om måltal og overdrevet fokus på kønsstatistikker. Ny undersøgelse bekræfter, hvad mange af os har advaret om. Derfor spørger jeg ministeren om undersøgelsen giver anledning til et kursskifte”, skriver Jakobsen.
Dårligt for Venstre
Ikke bare står Venstres Ligestillingsminister, Marie Bjerre, dermed med et forklaringsproblem. Ministerens gentagne opfordringer til at gøre noget ved kønsbalancen på attraktive områder af arbejdsmarkedet – navnligt lederstillinger og bestyrelsesposter – er måske ligefrem ulovlig. Det er næppe lovligt at opfordre til kønsdiskrimination, når der ikke er forudgående diskrimination at gøre op med.
Mia Wagner (V), som overtog posten fra Marie Bjerre, for efter blot to ugers tjeneste og måtte fratræde stillingen på grund af helbredsproblemer, er også kommet i problemer. Mia Wagner er, sammen med Anne Stampe Olesen – kendt fra Løvens Hule – kommet under anklage i forbindelse med deres virksomhed Nordic Female Founders – som arbejder med netop at fremme kvinder i erhvervslivet. Dét skriver Frihedsbrevet, som også kan berette, at firmaet – og altså også Venstres nylige ligestillingsminister – anklages for at have givet forkerte oplysninger for at tilgå millioner af offentlige kroner.
Som den perfekte illustration af at Venstre, Marie Bjerre og Ligestillingsministeriet er taget på sengen i udviklingen, publicerede Ligestillingsministeriet dagen efter Solbjørg Jakobsens §20-spørgsmål til ligestillingsministeren følgende opslag på sin Twitter/X-profil:
Nyt inspirationskatalog skal hjælpe offentlige myndigheders arbejde med kønsbalance i ledelse. Ligestillingsminister Marie Bjerre [red.] glæder sig over nyheden, skriver ministeriet. I inspirationskataloget finder man tiltag, som meget vel kan vise sig at være ulovlig og menneskeretsstridig kønsdiskrimination, for at løse et problem som beviseligt ikke eksisterer i virkeligheden.
Trecifret millionbeløb af skattekroner til feministisk påvirkningsvirksomhed
Skandalen er ikke begrænset til dét. Det er ikke blot træghed og manglende kritisk sans overfor feministiske røster i mediernes dækning, eller partiet Venstre med enkelte politikere som Marie Bjerre og Mia Wagner, der er årsag til den generelle fejlopfattelse. Også embedsværket lader til at sidde fast i opfattelser, som altså er dokumenterbart forkerte. Ligestillingsministeriet kritiseres i kraftige vendinger af blandt andre MF Henrik Dahl (LA):
Ligestillingsministeriet er ikke er et ministerium for ligestilling mellem mænd og kvinder. Det er et Feminisme-ministerium, der styres med hård hånd af en aktivistisk medarbejderstab. Og fortrinsvis sætter de samme venstreorienterede kønsdagsordener som f.eks. KVINFO, Sex & Samfund og Amnesty International«, skrev han til Jyllands-Posten i august 2023.
Opdateringen fra ministeriets officielle Twitter/X-konto tjener som indikation på kritikkens behørighed. Netop pro-feministiske interesseorganisationer som Kvinfo, Sex og Samfund og Amnesty International er da også de suverænt mest inflydelsesrige røster indenfor dansk ligestillingsdebat, så deres ords vægt i et Ligestillingsministerium bør ikke i udgangspunktet undre. De udgør sammen med andre feministiske interesseorganisationer som UN Women og Kvinderådet et felt af statsstøttede NGO’er, som med statsstøtten er stillet særdeles gunstigt i forhold til at skabe gennemtrængning for deres holdninger.
Med et trecifret millionbeløb til disse NGO`s- og uden nævneværdige bevillinger til interesseorganisationer med uenighed i deres feministiske verdenssyn – er det ikke underligt, at deres holdninger har fundet vej til ministerierne, politikerne og medierne. Spørgsmålet er, hvor længe partierne, regeringen og embedsværket kan tolerere at forsvare de feministiske fejlopfattelser.
Hvor længe kan mediernes troværdighed holde til at forankre deres dækning baseret på partsindlæg?
Ikke mindst: Hvor længe vil vælgerne tolerere at se deres skattekroner brugt på en de facto påvirkningsindustri, som tydeligvis har skabt et misvisende billede af virkeligheden for både beslutningstagere og debatten bredt.
https://www.forskning.no/arbeidsliv/na-er-det-menn-som-kjonnsdiskrimineres-nar-de-soker-jobb
https://videnskab.dk/kultur-samfund/nu-er-det-maend-som-koensdiskrimineres-naar-de-soeger-arbejde/
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0749597823000560
