Gymnasieelev: Det forarger mig, at regeringen tryner elevernes frie valg i et forsøg på at rette op på den fejlslagne integrationspolitik

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil på et pressemøde i anledning af, at særloven for fordrevne ukrainere er vedtaget i Eigtveds Pakhus i København torsdag den 17. marts 2022. (Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix)

“Som gymnasieelev forarger det mig, at retten til selv at vælge gymnasium bliver begrænset, fordi dem på Christiansborg sidder og vil have et Excel-regneark til at gå op, uden reelt at vide, hvad det betyder for den enkelte ude i samfundet”, skriver gymnasieelev og bestyrelsesmedlem i Liberal Alliances Ungdom, Rasmus Bangsgaard Nielsen, i dette debatindlæg.

Af Rasmus Bangsgaard Nielsen, bestyrelsesmedlem Liberal Alliances Ungdom Aarhus og elev i 2.g på Marselisborg Gymnasium

Jeg tror på, at mennesker trives bedst i frihed. At livet er vores eget, og at vi selv er i stand til at definere, hvad frihed er for os. Fra næste sommer og frem vil denne frihed blive begrænset når kommende gymnasieelever, hos en række gymnasier, bl.a. vil blive fordelt efter forældrenes indkomst. 

Som gymnasieelev forarger det mig, at retten til selv at vælge gymnasium bliver begrænset, fordi dem på Christiansborg sidder og vil have et Excel-regneark til at gå op, uden reelt at vide, hvad det betyder for den enkelte ude i samfundet. 

Unge mennesker fortjener ikke at blive bedømt på baggrund af deres forældres indkomst. I min optik bør det være elevernes førsteprioritet, som afgør hvilket gymnasium de ender på – så længe, at der er nok pladser. 

Aftalen betyder, at elever vil blive fordelt på gymnasier inden for et specifikt afgrænset geografisk område – uden mulighed for at blive optaget på gymnasier uden for dette område. Det centrale i denne sammenhæng, bør være at anerkende mennesker er forskellige, har forskellige præferencer og at nogle gymnasier bedre imødekommer visse behov end andre. 

Den nye fordeling vil betyde, at nogle elever, som måske er interesseret i sport ikke kan vælge det gymnasium med et fireårigt Team Danmark-forløb og særlige muligheder for at kombinere skole og sport, fordi at de bor i et forkert geografisk område. 

Gymnasieelevers behov bliver negligeret, når der ikke bliver taget hensyn til, at elever i langt de fleste tilfælde vil vælge gymnasium på baggrund af interesser, hvor deres venner er, og hvor de føler sig tilpas. 

Den nye aftale betyder endvidere at elever, hvis forældre tilhører en ”forkert” indkomstgruppe, risikerer at blive fordelt til et gymnasium, som de ikke ønsker at gå på, og som potentielt kan give dem en transporttid på op til 60 minutter hver vej fra deres hjem. Flere elever vil dermed blive tvunget til at skulle tage af sted hver morgen til et gymnasium langt væk, som de ikke selv har valgt. Som følge deraf vil mange få en lang afstand til gode venner, fester og farver.

Regeringen forsøger at bruge gymnasierne til at føre integrationspolitik. Som følge af årtiers fejlslagen udlændingepolitik, forsøger man at løse integrationsudfordringer på bekostning af de unges trivsel. Kvoter på maks. 30 procent tosprogede elever er ikke vejen frem, som undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil ellers mener.  

Kvoter er lig med, at staten tager valget for den enkelte person, hvilket pr. definition er tvang og ikke frihed. Vil vi som samfund være det bekendt overfor kommende gymnasieelever?  Jeg ser hellere, at vi dropper ideen om at bruge gymnasier som integrationsprojekter, og i stedet respekterer elevernes frie uddannelsesvalg.

Dette indlæg til Indblik.dk er skrevet af en ekstern skribent og repræsenterer dennes egne holdninger. Har du selv noget på hjerte? Send os et debatindlæg her.

[adning id="17957"]

Fik du læst?