Ikke mange ved det, men der ligger også andre hensigter end smittebekæmpelse bag regeringens krav om mundbind.
Af Claes Theilgaard, claes@indblik.net
De fleste danskere tænker nok, at regeringens formål med at påbyde befolkningen at bære mundbind i bl.a. butikker og i den kollektiv trafik er at reducere smitterisiko.
Men læser man lovforslaget til den nye epidemilov, der trådte i kraft den 1. marts i år, kan man se, at der også er andre hensigter bag mundbindskravet.
Her kan man læse, at mundbindskravet også begrundes med, at det har en opdragende funktion.
Bl.a. skrives det i lovforslaget, at kravet om at bære mundbind kan medvirke til at “reducere stigmatisering af personer, der ønsker at bruge mundbind” og at det kan “skabe større opmærksomhed om alvorligheden af en smitsom sygdom blandt befolkningen” og dermed “påminde” befolkningen om at efterleve øvrige krav og anbefalinger såsom afstand, hygiejne og forsamlingsforbud.
I bemærkningerne til lovforslaget begrunder Sundheds- og Ældreministeriets kravet om mundbind på denne måde:
– Det er Sundheds- og Ældreministeriets vurdering, at et krav om anvendelse af personlige smitteforbyggende midler i det offentlige rum ikke blot vil kunne medvirke til at nedsætte risikoen for smitte fra sygdomme, (…) , men vil ligeledes kunne medvirke til at reducere stigmatisering af personer, der ønsker at bruge mundbind.
– Et krav vil derudover kunne medvirke til at skabe større opmærksomhed om alvorligheden af en smitsom sygdom blandt befolkningen, derved at et krav kan fungere som en påmindelse om, at man skal efterleve også øvrige smitteforebyggende tiltag, herunder afstand, reducere kontakt, opretholde et højt niveau af hygiejne, rengøring m.v.
Professor: Det er overraskende
Indblik har talt med professor i forfatningsret ved Syddansk Universitet Frederik Waage om regeringens begrundelse for mundbindskravet.
Han kalder det for atypisk og overraskende, at regeringens begrundelse for mundbind i så høj grad baserer sig på ikke-lægefaglige kriterier.
– Det er overraskende, at man i lovens forarbejder så klart giver udtryk for, at kravet om mundbind har en anden begrundelse end den rent sundhedsfaglige.
– Mundbind udgør et markant indgreb i vores dagligdag, og jeg ville have troet, at smittefaren var det eneste nødvendige hensyn bag reglerne. Men ministeriet gør stigmatisering og påmindelse til bærende hensyn bag det at bære mundbind, siger han til Indblik.
Giver kattelem for krav om mundbind trods lavt smitteniveau
Frederik Waage vil ikke kritisere lovforslaget om at bære mundbind i sig selv, og han påpeger, at Folketinget har frie hænder når de skal begrunde deres lovforslag.
Men han fastslår samtidig, at loven giver mulighed for at opretholde et krav om mundbind langt ud i fremtiden, selvom smitten går ned.
– Som lovforslaget om mundbind nu er formuleret i bemærkningerne, vil sundhedsministeren kunne opretholde kravet om mundbind, selv i en situation, hvor smitten er uhyre lav. Det vil han kunne, fordi forebyggelse af smitte ikke er det eneste hensyn bag loven.
– Selvom smitteniveauet bliver ganske lavt, vil loven fortsat legitimere at man opretholder et mundbindskrav, fordi mundbindet efter loven også er tiltænkt en opdragende funktion, siger Frederik Waage til Indblik.
