Hvem betaler når Banedanmark er i byen?

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Hvem betaler når Banedanmark er i byen?

Offentligt ansatte må ikke modtage gaver fra leverandører. For tiden er Banedanmark genstand for en advokatundersøgelse af muligt bedrageri. Den største private leverandør til statens jernbane er i spil. 
Af Lars Abild, redaktion@indblik.net
Det er egentligt et simpelt spørgsmål. Har Aarsleff Rail betalt omkostninger til ansatte i Banedanmark, som virksomheden ikke har viderefaktureret til Banedanmark? Er det tilfældet, kan Aarsleff Rail  bringe sig selv på kant med lovgivningen, da der potentielt kan være tale om bestikkelse. Og de offentligt ansatte kan komme alvorligt i klemme, da de ikke må modtage gaver fra en leverandør som Aarsleff Rail. Straffen ved domstolene kan være bøder eller sågar fængsel. Ja eller nej. Det spørgsmål vender vi tilbage til.
Juridisk professor Sten Bønsing: Ingen gaver til offentligt ansatte
I seneste artikel om muligt bedrageri hos Banedanmark, hvor Kammeradvokaten er i gang med en større undersøgelse for Banedanmark, sagde professor i forvaltningsret på Juridisk institut på Aalborg Universitet Sten Bønsing:
”Som udgangspunkt må offentligt ansatte ikke modtage gaver. Sker det alligevel, kan det få forvaltningsretlige konsekvenser som eksempelvis i form af advarsler eller bortvisning. Når nu Banedanmark som her har politianmeldt sagerne efter bestikkelsesparagraffen, så kan det ende med, at sagen kommer for retten. Det kan medføre bøde eller fængselsstraf. Det er også værd at bide mærke i, at netop bestikkelse har en meget lang forældelsesfrist på 10 år.”
Sten Bønsing har i flere år forsket i de grundlæggende pligter for embedsmænd, der vedrører blandt andet tavshedspligt, bestikkelse og straffeansvar. Banedanmark har allerede politianmeldt tre tidligere ansatte og en leverandør.
Tvivlen har fat i Banedanmark og Aarsleff Rail
Selve sagen om Aarsleff Rail fremgår af et brev fra Banedanmark til Berlingske fra 30. marts, som  Indblik.net har fået aktindsigt i. Berlingske spørger: ”Det ser ud til, at Aarsleff Rail betaler for (en medarbejder i Banedanmark red.) hotelværelse i Kiel ifm. efteruddannelse. Er det almindeligt, at leverandørerne betaler for efteruddannelse i udlandet for Banedanmark-medarbejdere? Er det også jeres opfattelse, at det er entreprenøren, som betaler? Eller ligger I inde med jeres egen faktura for turen?”.
Svaret var: ”Det er ikke tilladt for Banedanmark-ansatte at få betalt værelser af leverandører. Dette gælder både efter statens og Banedanmarks regler. Banedanmark kan ikke på nuværende tidspunkt af- eller bekræfte oplysninger om det omtalte ophold i Kiel.”
Det har ikke været muligt i Banedanmark at få præciseret, hvad tvivlen prævist er, men Indblik.net er dykket ned i, hvad det er for en rolle, Aarsleff Rail spiller. Da det er det selskab, som i første omgang formentlig har pungen op af lommen. Det skete i forbindelse med kursus i Kiel, hvor fire ansatte i Banedanmark og tre fra Aarsleff Rail deltog.
Den private Gmail i Aarsleff Rail
Det var ikke Banedanmark, der selv bestilte kurset for sine ansatte og overnatningerne på hotel Steigenberger Conti Hansa i april 2015. Derimod en person, ansat i Aarsleff Rail, der dog ikke gav til kende over for netudbyderen, Hotels.com, at det var Aarsleff Rail, som var i spil. Han valgte at benytte sin private Gmail og ikke den arbejdsmail, han angiveligt har i Aarsleff Rail. Det viser svaret på aktindsigt fra Banedanmark.
Indblik.net har spurgt adm. direktør i Aarsleff Rail, Thomas Mollerup om, hvorfor en medarbejder i virksomheden vælger den fremgangsmåde. I en mail fortæller Thomas Mollerup om virksomheden:
”Vi omsætter årligt for omkring én mia. kroner i fire lande. Vi ønsker på alle markeder at agere som en ansvarlig virksomhed, der spiller efter reglerne. Vi tillader ikke karteldannelse, misbrug af markedsdominans og vi tilbyder eller modtager ikke nogen form for bestikkelse.”
4. juni skriver Thomas Mollerup i en mail: ”I forhold til dit spørgsmål om brug af e-mail til bestilling af overnatning, så er fremgangsmåden ikke anderledes end hvis overnatningerne var bestilt via telefon eller personligt fremmøde. E-mailen er en kvittering, der er indgået i projektets regnskab og er viderefaktureret til vores kunde.”
Af aktindsigten fremgår, at en medarbejder i Banedanmark godkendte beløbet på bestillingen. Medarbejderen var en af deltagere i kurset i Kiel, hvor overnatningerne kostede lidt mere end 21.000 kr. i en samlet regning for øvrigt arbejde fra Aarsleff Rail, der løb op i 244.793 kr.
Dokumentation efterlyses
En tidligere ansat i Banedanmark, der har været i sektoren i mere end 30 år, siger, at det ikke er noget galt i, at man bruger en netudbyder til at bestille eksempelvis hoteller, at det virker besynderligt at man bruger sin private mail. Og at der skal være en endelig faktura fra hotellet til Aarsleff Rail, der så kan sendes videre til Banedanmark som dokumentation, eksempelvis hvis Rigsrevisionen vil gennemgå sagen. Banedanmark har informeret Rigsrevisionen om advokatundersøgelsen og baggrunden for den. Banedanmark betragter det som en vigtig sag.
Tilbage til ja og nej-spørgsmålet, der trænger sig på: Har de ansatte i Banedanmark eksempelvis benyttet minibaren, set film, der skal betales til hotellet. Eller har Aarsleff Rail betalt for bespisning etc. for de offentlige ansatte uden at have faktureret det til Banedanmark.
4. juni spurgte Indblik.net Thomas Mollerup: ”Upfront vil jeg gerne vide, om Aarsleff Rail har afholdt udgifter til de tre deltagere fra Banedanmark, der ikke er faktureret på en faktura til Banedanmark.”
De tre var retteligt en fejl. Der var flere med.
5. juni lød spørgsmålet til Thomas Mollerup: ”Jeg spurgte dig til, om Aarsleff Rail har afholdt udgifter til de tre deltagere fra Banedanmark, der ikke er faktureret på en faktura til Banedanmark, hvad du ikke svarer på?”
7. juni var spørgsmålet til den adm. direktør: ”Af nogle gange har jeg spurgt: “Jeg spurgte dig til, om Aarsleff Rail har afholdt udgifter til de tre deltagere fra Banedanmark, der ikke er faktureret på en faktura til Banedanmark, hvad du ikke svarer på?””
Thomas Mollerup har ikke ønsket at svare – ja eller nej. Heller ikke i dag, hvor udkastet til artiklen med spørgsmål blev fremsendt til ham og Banedanmarks kommunikationschef. Banedanmark er løbende blevet informeret om spørgsmålene fra Indblik.net. til Aarsleff Rail.
Selve sagen, som Kammeradvokaten altså undersøger, har allerede ført til politianmeldelser af tre forhenværende ansatte i Banedanmark og af en privat leverandør. Banedanmark har tidligere oplyst, at undersøgelsen kan koste det offentlige mere end tre mio. kr.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”5062″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”7231″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”7789”][/vc_column][/vc_row]

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

Fik du læst?