Indblik mener: Aldrig mere en 11. marts

Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

[vc_row][vc_column][vc_column_text]Nedlukninger må aldrig blive en “ny normal” eller en fast del af den politiske værktøjskasse, skriver chefredaktør Claes Theilgaard i denne leder.
Af Claes Theilgaard, claes@indblik.net
Det er i dag den 11. marts, og dermed er det nu et år siden, at statsminister Mette Frederiksen lukkede Danmark ned.
I starten var der en næsten skræmmende enighed om den enormt vidtgående nedlukning i såvel befolkningen som på Christiansborg.
Alle var helt indforståede med, at vores alles liv nu lå i hænderne på Mette Frederiksen, Magnus Heunicke og co. De havde magten, og vi andre skulle rette ind.
I løbet af det sidste år er kritikken dog taget til. Heldigvis for det.
Den magtfuldkommenhed og magtcentralisering, der prægede den første tid af nedlukningen, er gift for et demokrati som det danske. 
Det samme er den lydighed og underdanighed, som et flertal af danskerne udviste.
Men trods alt kritikken af nedlukningen er der stadig én iøjnefaldende mangel, der endnu præger debatten om coronavirus og håndteringen af såvel denne som evt. fremtidige virusudbrud, epidemier, og pandemier: Hvad er alternativet?
Den debat har vi endnu ikke fået taget ordentligt hul på. Men det er simpelthen tvingende nødvendigt, at vi får gjort netop det.
Om man er enig eller uenig i nedlukningen, er i dette tilfælde underordnet. For vi kan alle blive enige om, at nedlukningen har en lang række konsekvenser, vi helst vil være foruden.
Økonomien styrtbløder. Danskernes sundhed, både fysisk og mentalt, er i frit fald. Demokratiet gisper efter vejret, mens regeringen rager magt til sig, begår grundlovsbrud og får stadigt flere beføjelser til at udøve tvang mod danskerne.
Vores alles liv og frihed blevet trådt så meget under fode, at man kan blive helt bekymret for, om vi kan finde ud af at leve som før, når nedlukningen engang er slut.
Og så har nedlukningen været dybt ødelæggende for os som folk. Med den er blevet sået en splittelse, der bør skabe dyb bekymring hos os alle.
Derfor bør vi gøre alt vi kan, for at finde alternative og bedre løsninger. 
Løsninger, som kan finde bred politisk opbakning, men som ikke er så voldsomme og altødelæggende, som nedlukningen har været. 
Løsninger, hvor vores frihed ikke bliver taget fra os, og hvor vores samfund ikke sættes i stå i et helt år eller mere.
Det bør være opgaven fremover. Det må kunne lade sig gøre.
Og hvis det kræver, at vi accepterer en større grad af smitte eller flere dødsfald, må det være prisen, vi betaler. 
I et frit samfund er risiko et grundvilkår. Det betyder også, at et frit samfund kommer med den risiko, at man kan blive smittet med eksempelvis coronavirus. 
Men det er den pris, vi må betale. For frihed er ikke gratis. 
Nedlukninger må aldrig blive en “ny normal” eller en fast del af den politiske værktøjskasse. Ikke, hvis vi ønsker at bevare det frie demokrati Danmark, som vi holder af. 
Efter 2. verdenskrig sagde frihedskæmperne “Aldrig mere en 9. april”.
På denne dato og i de næste mange år fremover bør vi sige “Aldrig mere en 11. marts”.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.