Ja til klimamål – nej, hvis det gør ondt

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

[vc_row][vc_column][vc_empty_space height=”10px”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_single_image image=”6152″ img_size=”1020×436″][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]

Ja til klimamål – nej, hvis det gør ondt

Store dele af erhvervslivet støttede straks Folketingets ønske om at nedskære CO2-udledningen med 70% inden 2030. Men så kom Klimarådets udspil, der satte tal på, hvad det vil koste. Og så fik erhvervslivets pibe en anden lyd.
Af Søren Skafte, redaktion@indblik.net
Klimamålet om 70 pct. reduktion af Danmarks CO2-udledning i 2030 vil ifølge klimamålet kræve indførelse af en CO2-afgift, der i 2030 vil være på 1.500 kr./ton CO2-ækvivalenter.
Klimarådet lægger ikke skjul på, at en sådan afgiftssats er et ”bærende element”, og forhøjelsen fra den nuværende afgift på 170 kr./ton CO2 tjener som en pædagogisk illustration af, hvad der skal til, hvis man ikke gennemfører andre tiltag for at nå 70-procentsmålet.
Klimarådet mener i det hele taget, at der skal tages drastiske metoder i brug, som vil gøre ondt på såvel landbruget og landets virksomheder som den almindelige dansker, hvis den bredt vedtagne målsætning skal nås. Klimarådet understreger, at målsætningen, som ikke er deres egen, kræver ”en stor samfundsændring”, og behovet for en reduktionsindsats de næste ti år ”vil kunne mærkes i de fleste dele af det danske samfund” og kræve en ”markant indsats”.
Højere afgifter, højere priser
Ifølge Klimarådet vil det betyde, at både benzin, mælk og hakket oksekød bliver markant dyrere, hvis vi vil blive ved med at leve som i dag. Fuldt indfaset vil prisen for en liter benzin således stige med fem kroner i forhold til i dag, prisen på en liter mælk ryger to kroner i vejret, og et halvt kilo hakket oksekød bliver 13 kroner dyrere.
Klimarådet er ikke alene om at anbefale, at der lægges afgift på udledning af CO2 i overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler.
Senest har Small Great Nation, der er et samarbejde mellem tænketanken Kraka og konsulentfirmaet Deloitte, tidligere overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, tidligere overvismand og formand for Klimarådet Peter Birch Sørensen og tidligere direktør i SFI og formand for en række kommissioner Jørgen Søndergaard, også anbefalet en mærkbar og gradvist stigende CO2-afgift på alle udledninger af drivhusgasser fra dansk territorium.
De største klimasyndere slipper billigt
Problemet med forslaget om en stærkt forhøjet CO2-afgift er, at de allermest CO2-udledende virksomheder i Danmark i væsentligt omfang undtages fra at betale de kommende danske klimaafgifter.
Begrundelsen er konkurrencen med tredjelande og for at undgå ’lækager’, hvor produktionen blot flytter ud af Danmark og EU. Frem til 2030 får 42 af de største udledere af CO2 i dansk industri derfor tildelt gratis CO2-kvoter fra EU til at dække deres udslip af drivhusgasser fra kul, gas og olie.
Efter Klimarådets forslag skal virksomheder i kvotesektorerne og landbruget fortsat have mulighed for fradrag på 80 pct. af deres historiske udledning.
Klimarådet anfører, at fradragsmodellen forudsætter, at den kan godkendes i henhold til EU’s statsstøtteregler, og derfor bør der være fokus på dette i udarbejdelsen af den konkrete model.
EU-godkendelsen er næppe noget problem. EU-Kommissionen har tidligere godkendt danske CO2-afgifter med den begrundelse, at der ikke i EU-traktaten er forbud mod, at medlemslandene ”skyder sig selv i foden”.
Mange faktorer skal afvejes
Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Energi, Landbrug & Fødevarer samt Fagbevægelsens Hovedorganisation har sammen med de fleste af Folketingets partier bakket op om målsætningen om 70 pct. reduktion af Danmarks CO2-udledning i 2030 i forhold til 1990.
Det er derfor interessant, at Lars Sandahl Sørensen fra DI, Claus Jensen fra Dansk Metal, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Landbrug & Fødevarer og Lizette Risgaard fra Fagbevægelsens Hovedorganisation straks har taget afstand fra en CO2-afgift af den størrelsesorden, som Klimarådet foreslår.
Statsminister Mette Frederiksen har samtidig fastslået, at hun er socialdemokrat, før hun er grøn. Klimaomstillingen må ikke øge uligheden eller gøre det mere besværligt at bo på landet. Den grønne omstilling må heller ikke reducere antallet af arbejdspladser i Danmark.
Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre forekommer begejstrede for Klimarådets forslag, og af uransagelige grunde tilkendegiver Konservatives Mette Abildgaard også appetit på CO2-afgifter.
Spørgsmålet er nu, hvordan det store flertal i Folketinget, der uden tøven forpligtede sig på målsætningen om 70 pct. reduktion af Danmarks CO2-udledning i 2030, rent faktisk vil levere?[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”5125″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”3443″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”699″][/vc_column][/vc_row]

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.