[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Kommuner protesterer mod at staten vil overtage tilsynet med havbrug

Både kommunerne og havbrugene mener, at tilsynet fungerer godt og tilfredsstillende. Alligevel vil regeringen overtage området. 
Af Kaj Mieritz, kaj@indblik.net
Nærmest ud af den blå luft besluttede miljøminister Lea Wermelin (S) for nylig, at tilsynet med Danmarks 19 havbrug skulle flyttes fra kommunerne til staten – nemlig til Miljøministeriet.
Beslutningen kom bag på både havbrugene og kommunerne, bl.a. fordi Fødevarestyrelsen (altså staten selv) flere gange har konstateret, at der ”ikke er behov for at intensivere eller ændre den eksisterende kontrolpraksis på fødevare- og veterinærområdet”. Det blev bl.a. skrevet efter ekstraordinære kontroller af havbrugene i 2018 og 2019. (Side 78, Status og grundig gennemgang af havbrugsområdet (SGGH) 2019).
Og begge parter har protesteret. Dansk Akvakultur, havbrugenes interesseorganisation, har sendt et notat til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, hvor man argumenterer for at bevare det kommunale tilsyn, og  formanden for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg, borgmester Jacob Bjerregaard (S), Fredericia, siger til Indblik.net:
”KL er enig med akvakulturerhvervet. Det er vigtigt at fastholde miljøtilsynet med havbrug på kommunale hænder, da kommunerne har det bedste kendskab til lokale forhold og derfor bedst kan håndtere lokale udfordringer og spørgsmål, der måtte opstå.
Derudover har kommunerne overblikket over den samlede erhvervsaktivitet i kommunerne og fører også tilsyn med andre akvakulturvirksomheder som f.eks. dambrug.”
Gerne bedre samarbejde
Både havbrugene og kommunerne er åbne over for at forbedre samarbejdet om kontrollen:
”Vi bidrager gerne til at konkretisere en bæredygtig udvikling af akvakultursektoren og indgår meget gerne i drøftelser herom,” skriver Dansk Akvakultur i sit notat til politikerne, og KL uddyber over for Indblik.net:
”I stedet for at tage tilsynsopgaven fra kommunerne, foreslår KL, at de statslige rammer forbedres ved at skabe bedre mulighed for samarbejde og vidensdeling på tværs af miljømyndigheder, og et mere gennemsigtigt indberetningssystem, der kan sikre ensartethed i kontrollen.”
Beslutningen om at flytte tilsynsmyndigheden kommer efter en længere periode med kaotiske forhold i de ministerier og styrelser, som har haft med havbrugene at gøre.  Det har bl.a. betydet, at en række havbrug ikke har fået fornyet deres såkaldte placeringstilladelser og miljøgodkendelser, selv om de har søgt rettidigt helt tilbage i 2014.
Kaos hos myndighederne
Det skyldes, at ansvaret for at udstede placeringstilladelser er blevet flyttet fra den ene statslige administrationsenhed til den anden, til den tredje, til den fjerde, til den femte.
Ansvaret for placeringstilladelserne blev først flyttet fra Fiskeriministeriet til Fiskeristyrelsen, dernæst til NaturErhvervsstyrelsen. Herfra overtog Landbrugs- og Fiskeristyrelsen og senest er ansvaret i 2018. overdraget til Miljøstyrelsen.
Alt imens er havbrugenes ansøgninger om placeringstilladelser ikke blevet behandlet færdigt – nu på syvende år. Det kom derfor som en stor overraskelse, at miljøministeren midt under coronakrisen pludseligt meddelte, at havbrugenes placeringstilladelser ikke længere er gyldige.
Ministeriet havde ladet Kammeradvokaten undersøge administrationen af havbrugene. Og naturligt nok viste undersøgelsen, at en række havbrug ikke har gyldige placeringstilladelser – da deres ansøgninger ikke er blevet færdigbehandlet af myndighederne.
Seks brug erklæres ulovlige
Men ikke desto mindre modtog ejerne af syv havbrug den 18. maj et brev fra Miljøstyrelsen med et udkast til afgørelse, som efterfølgende skal drøftes med parterne. Et af de syv havbrug havde ifølge Miljøstyrelsen en gyldig tilladelse, de seks havde ikke. Og dermed kunne embedsmændene konkludere, at de seks havbrug i virkeligheden drev ulovligt havbrug.
I en pressemeddelelse fra Miljøstyrelsen udtaler kontorchef Yvonne Korup:
”Vi venter nu havbrugenes kommentar til vores udkast, inden vi beslutter os endeligt i de enkelte sager, og er der tale om ulovlig drift, skal havbrugene enten have en ny placeringstilladelse eller driften skal indstilles.”
Videre hedder det dog formildende i pressemeddelelsen: ”Miljøstyrelsen orienterer havbrugene om, at styrelsen ikke på nuværende tidspunkt har tilstrækkelig viden til at fastslå, om driften af de enkelte havbrug er i strid med habitatreglerne, og at vi heller ikke kan pege på andre forhold, der kan begrunde, at driften bør standses, indtil vi har truffet afgørelse om lovliggørelse.”
”Urimelig behandling”
Dansk Akvakultur udtrykker i sit notat til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalget, at erhvervet mener sig udsat for ”urimelig behandling”, bl.a. fordi man end ikke har haft mulighed for at drøfte sagen direkte med Miljøstyrelsen.
Man er også stærkt forvirret over Kammeradvokatens skiftende vurderinger:
Statens advokat vurderede således i august 2019 at 5 placeringstilladelser givet før 1. juli 2008 (datoen for implementeringen af habitatdirektivet i fiskeriloven) IKKE skulle anses som ugyldige. Senere i 2019 meddelte Kammeradvokaten, at alle placeringstilladelser var ugyldige med reference til EU-Domstolens dom om bevidst omgåelse af VVM-direktivet i Irland ved opsætning af vindmøller.
Advokatfirmaet Kromann Reumert har i et notat fra 4. februar 2020 vurderet, at Kammeradvokatens udlægning af EU-dommen ikke er retvisende. For de danske havbrug er der ikke tale om en bevidst omgåelse af loven, fordi virksomhederne i god tro har udnyttet placeringstilladelserne i mange år. ”Placeringstilladelserne må derfor anses som gyldige, selvom de måtte være behæftet med en retlig mangel,” skriver Kromann Reumert i sit juridiske responsum.
Grund til undren
Formanden for Dansk Akvakultur, Niels Dalsgaard, slutter sit notat til politikerne således:
”Afslutningsvis vil jeg gerne tilføje og fremhæve, at alle de undersøgte havbrug har fulgt reglerne og det kommunale tilsyn fungerer godt. Det er dokumenteret i ”Status og gennemgang af havbrugsområdet” (Miljø- og Fødevareministeriet 2019) som konkluderer: ”Miljøtilsynsmyndighederne har i foråret 2019 gennemført en ekstra kontrol af dokumentationen for de årlige indberettede tal for netto-produktion af fisk, foderforbruget og antibiotikaforbruget. Myndighederne har ikke konstateret eller vurderet, at der var tegn på, at de undersøgte havbrug har overskredet deres vilkår i forhold til de ovennævnte forhold, som er blevet undersøgt.”[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”4448 “][/vc_column][vc_column width=”1/3”][qk_post id=”6345 “][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”6096”][/vc_column][/vc_row]