Først rullede Corona-krisen, så kom mink-krisen, derefter Barbra Bertelsen-krisen og oven i det hele også PET-krisen med tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste Lars Findsen og tidligere minister Claus Hjort Frederiksen (V) som hovedpersoner.

Nu er det en energi-, rente- og inflationskrise, der kalder på en gennemtænkt plan for at imødegå en regulær økonomisk krise, hvor regeringens gaver kan sætte gang i endnu mere inflation.

Som om det ikke var nok, har Mette Frederiksen nu det standpunkt, at den danske model – med lønforhandlinger imellem arbejdsmarkedets parter – også overordnet set skal ligge på statsministerens bord. Magtfuldkommenhed igen…

Konservatives skatteplan

Senest er det også lykkedes statsministeren at rode sig ind i en ny krise. Den er opstået, efter hun i en statsministerduel med Søren Pape Poulsen (K) og Jakob Ellemann-Jensen (V) på DR TV forleden aften sagde, at den konservative skatteplan ville betyde, at der skal fyres 40.000 personer i den offentlige sektor. 

Hun sagde også, at der er et krav om, at man skal være nedslidt, for at modtage Arne-pension. 

Begge dele er usandt.

Den konservative skatteplan, som vil dæmpe væksten i det offentlige forbrug til 0,1 procent om året frem mod 2030, behøver slet ikke føre til fyresedler i den offentlige sektor. 

Der er således en løbende og ganske stor afgang af personale fra stat, regioner og kommuner, fordi mange går på pension eller finder andet arbejde. 

Samtidig kommer det også an på, hvordan noget nær en nulvækst i den offentlige sektor præcist defineres og formuleres, før der kan sættes præcise tal på, om det vil betyde færre ansatte eller ej.

Arne-pension giver ret til at gå ét, to eller tre år tidligere på pension, afhængig af, hvor længe man har knoklet. 

44 år på arbejdsmarkedet giver ret til tre år med tidlig pension. 43 år på arbejdsmarkedet giver ret til to år med tidlig pension. 42 år på arbejdsmarkedet giver ret til ét år med tidlig pension. Men det er ikke et krav, at man er syg eller nedslidt!

Varmecheck-krisen

Der gik også kun få dage før en særlig varmecheck på 6.000 skattefrie kroner udviklede sig til endnu en krise for statsministeren. 

Mange er således blevet snydt for disse penge, selv om de er berettiget til dem, mens andre har modtaget den ret pæne sum, selv om de slet ikke opfylder betingelserne!

Der er kort sagt rod og kaos i udbetalingen af de mange penge til over 400.000 danske husstande.

Vist aldrig før i historien, har en statsminister været gennem så mange og så alvorlige kriser på så kort tid.

Måske på den baggrund ser meningsmålingerne ikke for gode ud for S.

Ministerkriser

På de interne linjer har Mette Frederiksen også været gennem flere alvorlige kriser. Tidligere fødevareminister Mogens Jensen (S) måtte træde tilbage i kølvandet på minkkrisen.

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn (S) er løbende blevet hægt ud i Ekstra Bladet for at være sovset ind i en regulær og direkte ulovlig kreditkortkrise. Han overlever mirakuløst. I de fleste organisationer ville han være blevet afskediget på ”gråt papir”. Han har gentagne gange, med statens kreditkort,betalt dyre regninger for store frokoster og luksusmiddage på eksklusive restauranter med opdigtede personer. Samtidig har han gjort flittigt brug at fly mellem København og hjemmet i nærheden af Aalborg. ”Hjerneprutter” er tilsyneladende tilladt i Mette Frederiksens regering.

Udlandets skyld

Statsministeren forklarede i den store duel mellem de tre statsministerkandidater, at mange af den seneste tids kriser og ulykker, kommer til os udefra, hvilket vi i Danmark hverken kan tage ansvar for, eller gøre noget ved. Men regeringen kunne godt have været mere handlekraftig. Hvis de eksempelvis havde lavet flere reformer, der havde øget udbuddet af arbejdskraft, villedet hele se bedre ud.

Havde regeringen ført en mere stram finanspolitik, i stedet for at hælde benzin på et brændende bål med kæmpe flammer i form af milde gaver, ville inflationen herhjemme med stor sandsynligvis have været lavere. Der er en sammenhæng imellem pengemængde og inflation.