[vc_row][vc_column][vc_column_text]Jeg savner proportionalitet i regeringen sundhedspolitik. Jeg tror på, at vi kan finde en anden vej igennem denne sundhedskrise, skriver læge Mia Gall Grandahl i dette debatindlæg.
Af Mia Gall Grandahl, læge i Region Hovedstaden
Børn og unge lider
Det må være klart for enhver, at situationen for børn og unge er uholdbar og mange børn og unge mistrives i svær grad. Både fysisk og psykisk. Flere og flere eksperter udtaler sig til medierne og også Børns Vilkår er bekymrede for denne aldersgruppe. På trods af dette vil regeringen kun tillade, at få får mulighed for at komme tilbage i skole snart. 
Børn og unge er udsat for massivt svigt fra regeringen. Det er yderst sundhedsskadeligt for børn og unge at være isolerede. Børn og unge har brug for at komme i skole for at sikre uddannelse, personlig og social udvikling og udligne sociale forskelle i samfundet. 
Børn og unge har brug for tæt kontakt til voksne uden for hjemmet for at sikre trivsel. American Pediatric Society har igennem hele pandemien anbefalet, at børn og unge kom i skole, netop af ovenstående grunde. 
COVID-19 har fået særstatus
COVID-19 har fået særstatus og en helt ny måde at håndtere virusinfektioner har indfundet sig, hvor vi pludselig sætter alt over styr på at teste og isolere mennesker. Vi har aldrig før i samme grad været i stand til at følge en virussygdom på verdensplan og ikke før er det set, at alle har mulighed for at følge med i tal for smittede, syge og døde. 
Derfor har vi heller ikke noget sammenligningsgrundlag. 
Vi ved til gengæld mere om, hvad der gør mennesker sårbare overfor svær sygdom med coronavirus. På trods af dette gør vi ikke noget for at opgradere behandlingen af disse risikofaktorer såsom lungesygdomme, diabetes, hjertekarsygdomme og vi gør heller ikke noget for at sikre fremtidig opgradering af anæstesien og sikre flere speciallæger i anæstesi og anæstesisygeplejersker. Sikre flere sengepladser på intensivafdelingerne i fremtiden. 
Der skal flere ressourcer til sundhedsvæsenet
Jeg tror på, at det at sikre flere ressourcer til anæstesien vil være noget, som alle lægefaglige specialer kan få gavn af. Anæstesien lægger de kirurgiske patienter til at sove, hjælper med at anlægge adgang til vener og arterier, bedøver patienter til behandling med elektrochockbehandling i psykiatrien og kommer løbende, når patienterne pludselig bliver meget dårlige eller får hjertestop. 
Det har i årevis været kendt, at der har været pres på pladserne på intensivafdelingerne. Været et vilkår som læge, at man nogle gange måtte prioritere, hvem der skulle ligge i de intensivsenge, der stod til rådighed. 
Jeg tror på, at det vil sikre overlevelse af flere, at sikre ekstra sengepladser til de medicinske specialer, der i årevis har været overbelagt i perioder med mange infektioner. Mange medicinske patienter har gennem tiden prøvet at ligge på gangen under indlæggelse grundet pres på pladserne. 
Det ser ud til, at en af grundene til, at Danmark har klaret sig bedre i coronapandemien er, at vi i Danmark har en bedre levestandard og er mere sunde og raske. 
Det, at vi har let adgang til kvalificeret medicinsk behandling og at der er et godt samarbejde mellem almen praksis og behandling på hospitalerne, sikrer, at de danske borgere er mere sunde og raske end borgere i andre lande. 
Hvor er lægefagligheden i dette coronacirkus?
Jeg tror på, at vi kan komme igennem pandemien, uden at anbringe de ældre i husarrest. Uden at fratage de ældre mulighed for at leve deres sidste år med venner, familie og interesser. Flere ældre er gået bort i ensomhed. På trods af at have overlevet infektion med coronavirus. 
Det må ikke ske, at ældre på plejehjem isoleres uden samtykke. Det er deres sidste levetid, som de skal have mulighed for selv at influere på. 
Hvor er lægefagligheden i dette coronacirkus? 
Hvor er dem, der stiller spørgsmålstegn ved, om det overhovedet var en god idé at lukke ned i første omgang? Hvem stiller spørgsmålstegn ved, om det var en god idé at have tomme afsnit stående til patienter med COVID-19? Patienter, der mange steder aldrig kom.
Vi er i lægeverdenen blevet så vant til at få nye retningslinjer pålagt, at vi efterhånden ikke stiller spørgsmålstegn ved, om det, der bliver bedt om, er rigtigt. Vi gør, som der bliver sagt. 
Vi har et godt sundhedssystem med veluddannede sygeplejersker og læger. Gratis tilgang til undersøgelse og behandling. Det ser ud til, at det er dette, der redder menneskeliv i Danmark og ikke nødvendigvis nedlukning og isolation. 
Vi kan komme igennem denne pandemi – og fremtidige – uden at lukke ned
Danmark bløder. Gælden stiger og coronavirus er her stadig. 
Jeg tror på, at vi kan komme igennem denne pandemi og også fremtidige pandemier uden at være nødt til at lukke samfundet ned. 
Danskerne har udvist utrolig vilje til at samarbejde. Hvorfor skulle de ikke blive ved med det, hvis det giver mening?
Jeg tror på, at hvis vi bruger vores penge på at sikre det fremtidige gode sundhedsvæsen med nok ressourcer til at tage sig af alle patienter – også de ældre – på hospitalerne og sikre, at der er nok pladser på alle afdelinger og at vi som læger ikke bliver presset til at udskrive patienterne for tidligt, sådan som det ofte er i dag, så vil vi kunne komme igennem sundhedskriser uden at lukke ned for skoler, butikker, besøg på plejecentre og hos familier. 
Proportionerne skal tilbage
Der skal holdes en optimal proportionel prioritering af sundhed i samfundet, så ikke enkelte sygdomskategorier får mere opmærksomhed og ressourcer end andre. Derigennem kan vi sikre lige sundhed for alle lige meget, hvad de fejler. 
Vi skal sikre, at hjemløse har mulighed for optimale forhold til at holde sig sunde og raske. Hjemløse skal have mulighed for optimal håndhygiejne. 
Vi skal sikre lige skolegang til alle børn og unge. 
Vi lever i et demokratisk samfund og beslutninger truffet på vegne af os alle, skal være informerede og gennemsigtige og må ikke bero på beslutninger truffet i panik og uden nuancering. 
Vi skal sikre, at Grundloven og vores borgerrettigheder overholdes. 
Jeg tror på, at vi kan passe på hinanden ved at overholde givne retningslinjer i butikker, på arbejdspladser, i daginstitutioner, i skoler, i offentlig transport. 
Jeg tror på, at vi sammen kan tage den kalkulerede risiko, det er at leve. 

[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]