[vc_row][vc_column][vc_single_image image=”7547″ img_size=”1020×436 “][vc_column_text]

Merkel og Macron lægger op til redningsplan efter corona

Det tysk/franske udspil om en europæisk redningsplan efter coronakrisen lægger op til flere ”europæiske” løsninger i stedet for nationale. Konkurrencepolitikken skal ændres, og det bliver næppe Danmarks kop te.
Af Hans Martens, seniorrådgiver om europæisk politik
Nationalstaten har ingen fremtid, og Europa må udvikle sig mere og mere, hvilket vil indebære ændringer til EU-traktaten og indebærer langt tættere samarbejde end før.
Så klart udtrykte den tyske kansler Angela Merkel sig i forbindelse med fremlæggelsen af planen om en redningsplan på 500 milliarder euro, som hun fremlagde sammen med den franske præsident Emmanuel Macron. Hvordan planen i sidste ende kommer til at se ud, vil vi snart finde ud af, men den foreløbige idé ser rigtig ud: Obligationsudstedelsen, der skal skaffe pengene, kommer til at ske via EU’s institutioner med medlemsstaternes garantier. Lidt i stil med den allerede eksisterende Juncker-plan, der blev sat i gang under den tidligere økonomiske krise.
Et stridsspørgsmål vil blive, om pengene skal gives som lån eller som gaver, og der må findes et kompromis med de fire ”sparsommelige” lande, Holland, Østrig, Danmark og Sverige, om det, for alternativet til at gennemføre denne plan er i virkeligheden, at de lande, som er hårdest ramt af pandemien og den økonomiske krise, vil føle, at de øvrige lande i EU ikke ønsker at være solidariske, og det kan hurtigt betyde en vækst i populismen og støtte til nationalistiske partier, som kan splitte EU ad og give os en enorm usikkerhed og risiko for et ufredeligt Europa. I øvrigt burde de sparsommelige lande vel også efterhånden kunne indse, at det hele ikke drejer sig om, hvad der foregår inden for deres grænser, men meget mere om, hvordan de lande, som er de vigtigste markeder, udvikler sig!
Aktivt tysk formandsskab
Gennemførelsen af de mange aktiviteter kommer til at ske under det tyske formandskab for EU, som starter 1. juli i år. Og som omtalt i en tidligere artikel her på Indblik.net kan vi forvente et aktivt tysk formandskab, og en anden tendens, som tidligere har spøgt i kulissen, begynder nu at tegne sig klarere.
Den nordlige flanke i EU har altid været mere liberal i betydningen frihandelsvenlig, end landene i kontinental-europa normalt er. Men den gennemgående social-konservative linje trænger gennem de forskellige politiske partier og indebærer mere involvering af staterne, end man normalt ser i den nordlige del af EU. Men den del af EU er svækket efter Brexit og englændernes forsvinden, og derfor er det værd at lægge mærke til, hvad der blev tilføjet om disse ting med fremlæggelsen af den store redningspakke fra både Macron og Merkel.
Konkurrencereglerne ”moderniseres”
Det indebærer bl.a., at EU’s konkurrencelovgivning skal ”moderniseres”, og at Europa skal efterligne USA, Sydkorea, Japan og Kina i skabelsen af gigantvirksomheder på en række områder, som kan tage kampen op mod andre store på det globale marked.
Det kan næppe udtrykkes mere klart end på den måde, som Macron gjorde det (i min uofficielle oversættelse): ”Hvis vi vil have teknologisk suverænitet i Europa, bliver vi nødt til at ændre på vores konkurrencelovgivning, som måske indtil nu har været fokuseret for meget på kun at beskytte forbrugerne og ikke nok på at forsvare europæiske champions.”
Et element af konkurrencepolitikken er statsstøttereglerne, og under krisen har EU blåstemplet i stribevis af nationale støtteordninger, som normalt ikke ville blive accepteret, så spørgsmålet er, hvornår og hvordan man skal vende tilbage til “normalen”? En anden ting i konkurrenceretten er spørgsmålet om en dominerende position på markedet, og her vil Macrons udlægning betyde, at man må se på det globale marked, når man bedømmer om en virksomhed har en dominerende position, snarere end bare se på EU-markedet eller en del af det.
Aktiv industripolitik
Alt tyder på, at der vil komme et fransk-tysk pres for en aktiv industripolitik, der understøtter europæiske giganter på en række områder, inkl. på det digitale område, men måske også på sundhedsrelaterede – og flere andre – områder, og det betyder så også, at ”moderniseringen” af konkurrencepolitikken betyder mere vægt på at give plads til sådanne konstruktioner.
Det vil givetvis ikke falde i god jord hos danske virksomheder og politikere, men i stedet for at sætte sig på bagbenene over for noget, der næppe kan standses, vil det måske være en god ide at begynde at indstille sig på nye og ændrede tider og forsøge på at få det bedst mulige ud af den situation for fremtiden og sørge for, at danske interesser bliver integreret bedst muligt. Og det sker ikke ved at stå på bagbenene, men ved at være aktivt med og tage initiativer og komme med forslag!
 [/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”6243″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”6981″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”7419″][/vc_column][/vc_row]