Ny havbrugslov: Miljøminster ligeglad med videnskabelig evidens

Regeringens nye lovforslag vil stoppe mere havbrug i Danmark. Men forslaget negligerer forskning, der går mod ministerens og flertallets politiske dagsorden.
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

[vc_row][vc_column][vc_column_text]Regeringens nye lovforslag vil stoppe mere havbrug i Danmark. Men forslaget negligerer forskning, der går mod ministerens og flertallets politiske dagsorden.
Miljøminister Lea Wermelin (S) kan ikke lide havbrug, hvor man opdrætter fisk i store net ude i havet. Hun mener, at de forurener, og at fremtidens fiskeopdræt derfor bør ske på land, hvor man kan kontrollere affaldsstofferne fra fiskene.
Derfor har hun fremsat to lovforslag, som var til førstebehandling i Folketinget 22. oktober. Det ene handler om, at Miljøstyrelsen skal overtage tilsynet med havbrugene fra kommunerne, og det andet vil ophæve havbrugenes muligheder for at bruge bl.a. muslinger til at kompensere på havbrugenes miljøpåvirkning. Regeringen ønsker ikke flere eller større havbrug i Danmark, da den er bekymret over tilstanden i vandmiljøet, som det fremgår af lovforslaget.
Med sidstnævnte forslag fratager kun havbrugene en mulighed for at reducere deres miljøpåvirkning ved hjælp af anden biologi. Aarhus Universitet har i en række studier konstateret videnskabelig evidens for, at ved at sætte muslinger ud ved havbrugene, kan man kraftigt reducere den miljøpåvirkning, der kommer fra havbrugene.
”Det er besynderligt, at man vil fjerne muligheden for, at nye havbrug kan reducere deres kvælstofudledning og dermed bidrage til bedre miljøforhold,” siger formanden for Dansk Akvakultur, fiskeopdrætternes interesseorganisation, Niels Dalsgaard.

”Tænk hvis man sagde til landbruget og andre erhvervssektorer, at udvikling af produktionen ikke må gøre brug af veldokumenterede redskaber for at reducere miljøpåvirkningen. Det er svært at forestille sig, og jeg mener, at dette forslag medfører urimelige rammevilkår, som burde være baseret på fakta frem for ministerens udokumenterede bekymringer.”

Niels Dalsgaard henviser også til, at Miljøministeriets grundige gennemgang af havbrugsområdet i 2019 konkluderede, at alle undersøgte havbrug havde miljøforholdene i orden, og at alle gældende regler på området var overholdt.
”Det er dokumenteret, at havbrugenes miljøpåvirkning ikke forhindrer god økologisk tilstand i havet. Det er bekymrende, at miljøministeren hverken lytter til erhvervet eller til Miljøministeriets egne konklusioner i den seneste havbrugsgennemgang,” siger Niels Dalsgaard.
Dansk Akvakultur repræsenterer det samlede opdrættelseserhverv for fisk, skaldyr og tang.
Modstand i oppositionen
Under Folketingets behandling påpegede nogle borgerlige politikere andre konsekvenser af lovforslaget. Venstres Jacob Jensen påpegede, at udledningen fra danske havbrug er en del af et samlet regnskab for Østersø, bælter og Kattegat.
”Der er en meget stor udskiftning af vandet i de områder, så det er jo det samme kvælstof, der i givet fald kommer ud fra Polen, hvor man har andre forhold at oprette fisk under end i Danmark. Til gengæld vil de arbejdspladser og den eksport, der følger med, også være flyttet til Polen eller Tyskland. Så kan vi godt stå og pudse vores glorie i Danmark og sige ’se hvor er vi dygtige, vi har ikke nogen produktion’, men til gengæld har vi den samme påvirkning af havmiljøet. Havmiljøet kender som bekendt ikke landegrænser.”
René Christensen, Dansk Folkeparti, supplerede:
”Vi skal selvfølgelig også producere i samklang med natur og miljø, men det kræver også, at vi bruger virkemidler til at modvirke den belastning, som al form for produktion giver, både til lands og til vands. Så derfor synes jeg, vi står ved sådan en skillevej i dag, hvor man fra regeringens side siger, at det med at være innovativ, det med at se på, hvordan vi kan udvikle miljøtiltag i Danmark, skal vi lade være med i fremtiden. Det kommer vi ikke i førerposition af.”
Mens Peter Seier Christensen fra Nye Borgerlige ærgrede sig over, at ministeren førte ”politik ud fra bekymring”:
”Det er en skam, for havbrug er et erhverv med rigtig mange positive muligheder. Havbrug er miljø- og ressourceeffektiv fødevareproduktion med lavt klimaaftryk. Fisk er en sund og eftertragtet fødevare. Opdræt af fisk må alt andet lige betyde et mindre pres på de vilde bestande. Sektoren kan skabe vækst og nye arbejdspladser i landdistrikterne. Sektoren bidrager med cirka en milliard kroner i eksportindtægt til Danmark. Akvakultur er globalt set den animalske produktion med den højeste vækstrate på 6 procent.”
Fakta er, at de danske havbrug udleder 34,7 tons kvælstof, svarende til 0,06% af den samlede kvælstoftransport i danske farvande på ca. 600.000 tons, og ca. 0,5% af det samlede kvælstoftab på land. De 19 havbrug havde en produktion på 14.388 tons fisk og en omsætning på 558 mio. kroner i 2018 ifølge tal fra Danmarks Statistik. Mere information fra Dansk Akvakultur her.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

[adning id="17957"]

Fik du læst?