[vc_row][vc_column][vc_single_image image=”10315″ img_size=”1200×436″][vc_column_text]

Moderne feminister dyrker falsk historieskrivning

Fortællingen om det onde patriarkat er en gusten løgn fra tidens feminisme. Den sande historie om mænd og kvinder handler om samarbejde mellem mennesker, skriver Nick Mogensen. 
Af Nick Mogensen, forpagter
Under en af alle tiders mest unødvendige krige, 1. verdenskrig, sad de unge soldater, der ikke var gamle nok til at købe øl på tanken i vores tid, i skyttegravene med en cigaret i mundvigen, gennemfugtigt tøj og kronisk våde fødder, der forårsagede den lidelsesfulde tilstand ”trench foot”, hvor fødderne går i forrådnelse. Når sennepsgassen kom, var det på med maskerne, som ofte ikke virkede efter hensigten, og de unge mænd måttes trækkes med eftervirkningerne af gasindtrængningen. Selv folk med senfølger af covid-19 ville ikke ønske at bytte med virkningen af sennepsgas.
Historien om manden er meget mere end krig og kaos. Det er en historie om store ofre, ekstreme begivenheder, hverdage, sorg og glæder og et grundlæggende samarbejde med kvinder om at holde de mest barske realiteterne ved eksistensen i ave. Mænd og kvinder har, stik imod den feministiske udlægning af kønnenes historie, samarbejdet for at skabe fremdrift. Det har været forudsætningen for den vestlige verdens rigdom og udvikling.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/4″][vc_single_image image=”10303″ img_size=”300×300″][vc_column_text]Nick Mogensen er forpagter og køkkenchef på Vedersø Klit Badehotel og medlem af Nye Borgerlige.[/vc_column_text][/vc_column][vc_column width=”3/4″][vc_column_text]Mænd opdagede penicillinen, som har reddet millioner af mennesker, og modige sygeplejersker gav soldaterne i anden verdenskrig denne nye medicin mod farlige infektioner. Vi har samarbejdet med hinanden, ikke modarbejdet hinanden. Det viser det meste af vores fælles historie.
Et skævt verdensbillede
Når feminister i dag snakker om ”patriarkatet” og ”hvide mænds privilegier”, er det et forsøg på at tegne verden i deres billede. Det er ideologisering af historieskrivningen, som bruges i et forsøg på at få mere indflydelse, end evnerne rækker til. Det svarer til en ringe fodboldspiller, der gerne vil have regler for andre, der stiller dem dårligere, så det ender i resultatlighed.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]Men det er kun de mest tåbelige, der foreslår den slags, thi den slags ideologisering af eksistens er par excellence dømt til at falde, så snart man fjerner de kunstige krykker. I øvrigt er det ondskabsfuldt tage muligheden for storhed ud af eksistensen ved at fjerne de eksistentielle spilleregler, der muliggør de store, opbyggelige bedrifter.
I Danmark holdes kvinder ikke tilbage. De kan vælge frit, som de vil. Meget tyder på tværtom på, at mænd bliver forfordelt. Senest har folketingsmedlem Henrik Dahl fremvist dokumentation for favoriseringen af kvinder i ansøgelsesprocesser ved universiteterne. Alligevel skal vi – almindelige mænd – dagligt mistænkeliggøres for blot at være født som mænd, og vi bliver bedt om at bukke og skrabe i et håb om, at de rabiate feminister efter forgodtbefindende vil give os ”arvesyndens forladelse”.
Enhver mand med respekt for sig selv må naturligvis afvise den slags underkastelse, uden tøven eller hensyntagen til forplantningsmuligheder iblandt denne kulturkreds.
Skamløs uanstændighed
Naturligvis skal manden i almindelighed ikke, og slet ikke nutidens mænd, pålægges en arvesynd fra fordums tid, hvor en forsvindende lille del af mænd havde megen magt. De fleste mænd – igennem hele menneskets lange historie – har sammen med kvinder kæmpet for overlevelse. Fra dag til dag. Fra jord til bord. Det er først i nyere tid, at vi overhovedet har tid til at overveje, om vi skal bestille en rejse i uge 42 til Grækenland.
Går vi 100 år tilbage, var det for de fleste heldigt, hvis de kom til en større by på et tidspunkt i deres liv – ridende på hesteryg og iført lurvet tøj uden vindbreakerteknologi, sportssko med vibramsåler og vitaminvand i drikkedunken. Visse afrikanske stammer drikker stadig gedeblod- og mælk, når de er på jagt. Kald det bare en ”skinny latte”, hvis du regner med, det smager bedre af den årsag.
Universiteterne har igennem alt for mange år, med en skamløs uanstændighed, tilladt sekundaakademikere i at ventilere en falsk udgave af mænd og kvinders fælles historie. Det er blevet til en hadsk propangaderen, hvor alle mænd sømmes fast, som Jesus på korset, i skikkelsen af en ”dickensian businessman”, der finder nydelse i at holde slaver og undertrykke kvinder. Disse universiteters skamløshed har formet en bevidsthed hos forfærdende mange vælgere i dag, og derfor ser vi en stigende antagonisme mellem kønnene i den politiske og kulturelle sfære.
Vi skal slå ind på en helt anden og mere kærlig sameksistens, hvor vi ønsker det opbyggelige i relationen mellem mænd og kvinder frem for at tillade den feministiske kulturkreds i at plante en kønnenes Versaillestraktat i den kollektive bevidsthed, der kun vil føre til en forfærdelig uro og mangel på retfærd.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”6600″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”9860″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”9999″][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][/vc_column][/vc_row]