Myndigheder opruster overvågning af vaccinebivirkninger

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

[vc_row][vc_column][vc_column_text]Tusindvis af danskere er allerede vaccineret mod corona, og det går støt fremad med vaccinationsprogrammet. Det betyder også flere indberetninger om bivirkninger.
Derfor ansætter Lægemiddelstyrelsen nu et nyt team af sundhedsfaglige medarbejdere. De skal sikre en tæt overvågning af vaccinernes bivirkninger til gavn for patientsikkerheden. Det skriver styrelsen på sin hjemmeside.
Konkret vil man ansætte mellem 15 og 20 nye medarbejdere med sundhedsfaglige profiler til jobbet. Det kan være folk med baggrund som dyrlæge, farmaceut eller biomediciner.
Antallet svinger fra dag til dag, men styrelsen kan dagligt få 300 til 400 indberetninger om bivirkninger ved vaccinerne. Det oplyser Tanja Erichsen, som er enhedschef i Lægemiddelstyrelsens enhed for lægemiddelovervågning.
Til sammenligning modtager styrelsen årligt knap 7000 indberetninger om bivirkninger på tværs af alle lægemidler, fortæller hun.
– Med en hel befolkning, der skal vaccineres, er vi i gang med verdens største overvågningsindsats.
Vi modtager flere og flere indberetninger om bivirkninger hver dag, og det forventes kun at stige, i takt med at flere får vaccinen. Derfor udvider vi mandskabet til at håndtere den voksende opgave, siger Tanja Erichsen.
Indtil 2. februar har styrelsen behandlet 770 indberetninger om bivirkninger fra danskere vaccineret med Moderna og BioNTech/Pfizer.
De typiske bivirkninger ved vaccinerne er fortsat mindre alvorlige. De tæller oftest smerte eller rødme ved indstiksleddet, feber og hovedpine, oplyser Tanja Erichsen.
Når indberetningerne lander på styrelsens bord, bliver de medicinsk kodet og kvalitetssikret. Og så skal medarbejderne sikre, at al data, der skal til for at signal-overvåge bivirkningerne, er på plads.
– Det er ret komplekse sager at sidde med. For at sikre den rigtige sagshåndtering er det nødvendigt, at det er ansatte med en lægefaglig eller sundhedsfaglig baggrund, der sidder på opgaven. De skal kunne forholde sig til den kompleksitet, der er mellem medicin, bivirkninger og sygdomshistorie, siger hun.
/ritzau/[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

Fik du læst?