Der er gang i jobfesten i Danmark efter coronakrisen. Men nu slår cheføkonom alarm over en bekymrende udvikling, hvor regeringen forsøger at udnytte coronakrisen på en måde, der kan ende med at koste danske skatteydere og virksomheder dyrt.

Af Claes Kirkeby Theilgaard, claes@indblik.dk 

Der er gang i jobfesten i Danmark, og dermed er Danmark godt på vej ud af coronakrisen. Således steg antallet af lønmodtagere med 5.000 personer alene i december sidste år, og selvom det er en opbremsning fra de forrige måneder i 2021, var den samlede lønmodtagerbeskæftigelse 142.000 personer højere i december 2021 end på samme tidspunkt året før. Det svarer til en stigning på 5,1 procent.

Samlet set havde vi i december 2021 en beskæftigelse på 2.916.486 personer, hvilket er rekord.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

De nye tal vækker glæde hos CEPOS’ cheføkonom Mads Lundby Hansen, der ser den gode udvikling i beskæftigelsen som udtryk for en dansk økonomi, der er i topform takket være de sidste 20 års arbejdsmarkedsreformer.

– Det er ganske imponerende beskæftigelsestal for december og for året 2021 som helhed. Det er udtryk for en dansk økonomi i topform efter 20 års arbejdsmarkedsreformer, der har gjort arbejdsmarkedet fleksibelt og tilpasningsdygtigt. Pensionsalderen er forøget med et år siden 2019 til 66,5 i 2021. Det har også bidraget til beskæftigelsesvæksten. 

– 1. januar 2022 kommer der et yderligere bidrag fra højere pensionsalder, idet den forhøjes med et halvt år til 67 år. Det fjerner lidt af presset på arbejdsmarkedet i år, siger han.

Midt i glæden er der dog et “men”, lyder det fra Mads Lundby Hansen. Ser man på den offentlige beskæftigelse, er den nemlig steget markant under coronakrisen – og nu tyder noget på, at den socialdemokratiske regering udnytter krisen til varigt at udvide den offentlige beskæftigelse. 

– Det er bemærkelsesværdigt, at den offentlige beskæftigelse er steget med 34.000 under corona. Den stigning kan ikke bare forklares af et naturligt behov for podere mv. i sundhedsvæsenet under corona. Inden for offentlig administration, forsvar og politi har der f.eks. været en stigning i beskæftigelsen på knap 10.000. 

Det er ifølge cheføkonomen et problem, bl.a. fordi vi i Danmark i forvejen har et usædvanligt højt antal offentligt ansatte. Og når der er så mange offentligt ansatte, skader det den private sektor, lyder det.

– Inden corona havde Danmark næstflest offentligt ansatte som andel af befolkningen ud af 37 OECD-lande. Den socialdemokratiske regeringen lægger op til at reducere den offentlige beskæftigelse med blot 16.000 personer frem mod 2023. Det er alt for lidt, og konsekvensen bliver, at coronakrisen er blevet brugt til varigt at udbygge den offentlige beskæftigelse. 

– Det er dyrt for de offentlige finanser og det er dyrt for private virksomheder, der får sværere ved rekruttere arbejdskraft. En ekstra offentlig ansat er lig med en færre privat ansat. Min anbefaling er at reducere den offentlige beskæftigelse med 34.000 det kommende halvandet år. Det vil frigøre arbejdskraft til den private sektor, siger Mads Lundby Hansen.