Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye undskylder i Politiken 13. dec. for, at en generation af skolebørn er blevet brugt som digitale forsøgskaniner. Bøger er erstattet af digitale læringsmidler, skolebiblioteker er nedlagt, og skolebørn er blevet forsynet med iPad osv.

Denne pædagogiske fejludvikling undskylder Mattias Tesfaye for, ligesom han forpligter sig til at vende og stoppe denne fejludvikling, som blev næret af digitaliseringsbegejstring og naivitet ifølge ministeren.

Adaptive nationale test:

Disse test blev ret så hovedkulds besluttet indført efter PISA-2003, der viste, at danske elever ikke kunne lave tilfredsstillende PISA-testresultater. Indkøringsvanskeligheder betød, at de planlagte test først blev afprøvet i 2007.

Der var fra starten stor kritik af de it-baserede adaptive test på især to områder:

1) de var i modsætning til PISA-testene, der baserede sig på elevernes brugsevner (altså på om eleverne kunne anvende det tillærte), især paratvidensbaseret. Det fulgte for det første ikke mindst af, at systemet blev baseret på multipel choice, hvor der kun er to muligheder: korrekt og ikke-korrekt. Derudover skulle gennemsnitseleven for det andet besvare mindst 50-60 spørgsmål på 45 min.  Og for det tredje ansporer it-mediet – med den hertil hørende intensitet – i sig selv til hurtig respons forstærket af multipel choice formen. Det er svært at forstå, hvorfor der blev satset på paratviden, der jo er ret så værdiløs i en verden med internet og AI mv. – hvilket også var i modstrid med PISA-designet.

2) de var placeret i slutningen af skoleåret, hvor det må formodes, at læreren kender klassens elever. Hvis de skulle have bidraget til hurtigt at give læreren kendskab til de enkelte elevers standpunkt, skulle de naturligvis have været placeret i starten af skoleåret. Derfor var det endnu mere grotesk, at det kendskab læreren kunne opnå ved de nationale test i slutningen af skoleåret, ikke måtte overføres til læreren i det efterfølgende klassetrin, hvad der er relevant ved lærerskifte.

De adaptive nationale test giver endvidere, som alle andre nationale test med offentliggørelse af resultaterne, både lærere og skolen et incitament til at målrette læringen efter det, som testspørgsmålene forventes at indeholde. Og det er selvsagt negativt for elevernes udbytte af skolegang.

Selv om der med udgangspunkt i bl.a. disse to kritikpunkter var stærke advarsler mod de it-baserede adaptive test, blev de ikke stoppet af Bertel Haarder, der var undervisningsminister 2005-2010. Tværtimod påstod han ligefrem, at vi i Danmark nærmest ville blive overrendt at skoleledere m.v. fra udlandet, som ville opdage og indføre den ”geniale” danske adaptive testprocedure. Det skete af gode grunde ikke. Ud over de ovenfor nævnte svagheder, viste den første vurdering af de adaptive nationale test (Rapport fra REVIEW-panelet, 29. oktober 2007), at der simpelthen manglende spørgsmål, ligesom der var andre mangler!

Kritikken mod udformningen af de nationale adaptive test har dog – i Aftalen om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen fra 29. oktober 2021 – ført til to afgørende ændringer i testdesignet for skoleårene 2022/2023-2025/2026, hvor testene betegnes Folkeskolens Nationale Overgangstest: 1) det adaptive element er afskaffet, idet eleverne nu alle møder test af samme sværhedsgrad og 2) testene er blevet placeret i begyndelsen af skoleåret.

Flytningen af testtidspunktet begrundes af Børne- og Undervisningsministeriet nu med, at resultaterne skal benyttes i planlægningen af undervisningen for resten af skoleåret og reducere kontrol- eller prøveelementet af testene (en meget sen erkendelse, men bedre sent end aldrig).

Fra skoleåret 2026/2027 skal disse Overgangstest erstattes af Folkeskolens Nationale Færdighedstest. Til dette testsystem skal der udvikles en ny it-løsning (Gud bevare befolkningen mod tårnhøje it-udviklingsomkostninger). Også i dette system vil eleverne møde de samme spørgsmål, ligesom de vil blive placeret i starten af skoleåret. Hertil kommer, at det kun vil være obligatorisk at afholde testene i dansk og matematik. Hvert år skal alle test udskiftes, da testspørgsmålene vil blive offentliggjort, jf. aftalen af 29. oktober 2021. Men multipel choice designet vil stort set blive fastholdt i det nye testsystem, idet it-systemet skal være selvrettende, som det også fremgår af Ekspertgruppens efterfølgende opfølgning fra sep. 2023, se især anbefaling 7 og 8. Paratvidenselementet bliver derfor fortsat!

Længere skoledage, Folkeskolen–reformen i 2014:

De længere skoledage, hvor fagopdelte timer blev suppleret med understøttende undervisning blev aftalt af regeringen (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) med Venstre og Dansk Folkeparti 7. juni 2013 og blev gennemført ved Folkeskolereformen fra 2014.

Læsningen af 7.  juni aftalen afspejler de store forventninger, som var knyttet hertil, jf. bl.a.: 1) det faglige niveau i folkeskolen for alle elever skal forbedres fra år til år (a: mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test, b: andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år, c: andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år), 2) I 2020 skal der i alle folkeskolens fag være fuld kompetencedækning, og 3) eleverne skal have lyst og muligheder for at lære og 4) mulighed for lektiehjælp i skolen. Det lød og lyder vældigt fint.

Men ville de længere skoledage for alle og de øvrige initiativer om bl.a. øget digitalisering virkelig fremme disse resultater. De fleste af os, som har været igennem folkeskolen – og været glade herfor – kan jo godt huske, hvor dejligt det også var, når skoledagen sluttede, og der var mulighed for andre aktiviteter i form af boldspil m.m.

Som det fremgår af den årlige Statusredegørelse for folkeskolens udvikling, som også blev indført med Folkeskolereformen i 2014, og hvor den sidste redegørelse, hvor der kan trækkes på de nationale adaptive test, er fra skoleåret 2022/2023, er det som hovedregel gået helt anderledes.

Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test:

I forhold til startmålingen i skoleåret 2013/2014 for dansk og senere for matematik er målsætningen ikke nået, og hvad langt værre er, så er andelen af gode læsere og gode til matematik faldet, dog bortset fra dansk i 2. klasse og matematik i 3. klasse.

Andelen af de dygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år:

Her har udviklingen næsten været tilsvarende, idet målsætningen ikke er nået, ligesom det er blev færre af de dygtigste elever, hvor eneste undtagelser er for 2. klasse eleverne i dansk.

Andelen af elever med dårlige resultater i dansk og matematik skal reduceres år for år:

Her er resultaterne lige så mistrøstige. Målsætningen er ikke nået, og andelen med dårlige resultater er steget. Den eneste undtagelse er for matematik i 3. klasse, hvor der ingen ændring er.

Den negative udvikling på dansk- og matematik-området på de tre ovenstående delmål bør være endnu mere bekymrende, idet timetallet i såvel dansk som matematik blev forøget med 1 time om ugen på alle seks klassetrin fra 4-9 klasse.

Elevernes trivsel skal øges år for år:

Her er målsætningen på alle de 5 opstillede delindikatorer ikke mødt. Men trivslen er dog ikke forværret, idet der kun er marginale ændringer i hver retning.

I 2020 skal der i alle folkeskolens fag være fuld kompetencedækning:

Forud for Folkeskolereformen i 2014 var 80,3 pct. af undervisningen dækket med lærere med fuld kompetence. Denne dækningsgrad steg trendmæssigt frem til skoleåret 2019/2020, hvor dækningsgraden kom op på 88,4 pct. Herefter faldt dækningsgraden og endte på 86,6 pct. i skoleåret 2022/2023. Her er der dog sket fremskridt, selvom udviklingen er vendt på det seneste. Der kan dog sættes spørgsmålstegn ved, hvor godt denne dækningsgrad, som i øvrigt er baseret på skoleledernes vurdering, afspejler en kvalitetsudvikling. Fra skoleåret 2013/2014 til skoleåret 2022/23 er antallet af lærere uden en læreruddannelse steget fra 10,7 pct. til 18,8 pct. Hertil kommer, at også vikardækningen er næsten fordoblet over samme periode.

Alt i alt er der grund til at spørge: hvordan kunne det gå så galt? Er der mangel på faglig kompetence i de relevante ministerier, eller lytter politikerne ikke til deres embedsværk og andre kompetente fagpersoner? Blev der måske lyttet for meget til visse personer på Danmarks Pædagogiske Universitet, der manglede praktisk erfaring. Og blev der i sammenhæng hermed ikke inddraget vigtige erfaringer fra lærerkorpset selv, der måske nærmere blev ignoreret?

Der blev jo dog på dette område gennemført forsøg i en række skoler. Forsøgsresultaterne kunne med lidt (for god) velvilje fortolkes som svagt positive. Men så skulle der ses bort fra de ekstra midler, som forsøgsskolerne fik, og fra den tilhørende medieinteresse. Og det positive forsvandt, da Folkeskolereformen 2014 blev gennemført – måske en følge af manglende opfølgning med midler.

Inklusionsloven af 2012:

Inklusion, dvs. færre børn i specialklasser og specialskoler, blev gennemført ved Inklusionsloven af 2012. Inklusion var båret frem af et ønske om, at alle børn så vidt muligt skulle gennemgå læringsprocessen sammen, uanset hvilke vanskeligheder de måtte have at slås med, og uanset hvor forskellige de måtte være. Dette ønske tilsluttede 93 lande sig, herunder Danmark, i 1992 ved UNESCO-konferencen i Salamanca, Spanien.

Problemet med Salamanca-erklæringen var og er, at dette ønske nemt kan komme til at stride mod ønsket om at styrke den faglige kvalitet, som der samtidigt var stærke ønsker om at styrke efter PISA-resultaterne, og som yderligere fremgik af Folkeskoleloven 2014 med bl.a. de længere skoledage.

Hvis inklusion skal lykkes, hvad der kan være mange gode grunde til at ønske, skal lærerkorpset i Folkeskolen naturligvis bibringes viden om, hvilke problemer de børn har, som inden inklusionen blev undervist i specialklasser eller specialskoler, og ikke mindst hvordan disse problemer kan modvirkes. Det er en nødvendig betingelse for, at inklusion kan blive en succes.

Men det er ikke en tilstrækkelig betingelse, idet disse børn ofte har så store problemer, at der skal ekstra lærerkræfter til, hvis der ikke skal ske forringelse af undervisningskvaliteten for klassens øvrige elever. Dette gælder naturligvis ikke mindst, hvis der i en klasse inkluderes flere børn, og hvis disse har forskellige diagnoser eller problemer.

Rent politisk kunne det være økonomisk attraktivt at gennemføre inklusionen, idet omkring 30 pct. af skolebudgettet blev anvendt på specialklasser og specialskoler, da Inklusionsloven blev vedtaget i 2012. Og dette bevirkede, at der ikke blev tilført tilstrækkelige ressourcer – først og fremmest specialuddannede lærere – til at gennemføre en ordentlig inklusion.

Vurderingen blandt skoleforskere er da også, at inklusionen er dumpet.

Konklusion:

Når det kan gå så galt med de politiske forsøg på at forbedre folkeskolen ved tre store reformer eller tiltag, må der være noget galt. Derfor er det ikke nok at undskylde. Ministeren på området må sætte sig i spidsen for at kortlægge hovedårsager til disse fiaskoer.

Tesfaye bør dog hurtigst muligt stoppe anvendelsen af Folkeskolens Nationale Overgangstest og stoppe – eller i hvert fald begrænse – udviklingen af Folkeskolens Nationale Færdighedstest, der skal anvendes fra skoleåret 2026/2027. Test baseret på især paratviden må afvises som læringsmål i en verden, hvor paratviden er let tilgængelig – nu også med AI. Hvis det absolut ønskes at bruge nationale test, bør de som PISA-testene være fokuseret på elevernes evne til at bruge deres læring. Der er dog elementer i Folkeskolens Nationale Færdighedstest, hvor multipel choice formen måske kan være anvendelig. Det gælder screening for: sprogvurdering (børnehaveklassen), læsevanskeligheder (1. klasse), ordblindhed (1. klasse) og høj begavelse.

Aftalen om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem for folkeskolen, der som nævnt blev indgået 29. oktober 2021, synes, som det var tilfældet med Folkeskolereformen i 2014, at vise vej til en bedre folkeskole. Alle de deltagende syv partier og seks institutioner om folkeskolen udtrykte således også stor tilfredshed. Den eneste, der kom med malurt, var elevernes repræsentant, der udtrykte bekymring for fortsat negative konsekvenser af testanvendelsen. Det er vel igen historien om, at det er fra unge, at vi skal høre: Kejseren har ingen klæder på.

Det er positivt, at Tesfaye tager et opgør med den politiske alt for ukritiske og nærmest næsegruse imponerethed over moderniteten i det it-mæssige. Men det er ikke tilstrækkeligt. Der bør også ske en fokusering på de elementer, der styrker lysten og engagementet i tilegnelsen af viden og læring, som der heller ikke fokuseres på i 29. oktober aftalen. Her bør fagfolk og idefolk inddrages. Vi vil som et element heri foreslå, at lærerne forsynes med en række gode faktuelle historier fagområde for fagområde. Blot to eksempler herpå. Beviset som de fremragende græske matematikere tilbage i oldtiden førte for, at der var irrationelle tal. Dette bevis er såvel overmåde skønt som enkelt. Men opdagelsen heraf blev dengang anset så farlig for den samfundsmæssige tiltro til stabilitet, at det ligefrem blev forbudt at offentliggøre dette. Tænk at tal kan opfattes som så farlig. Lærere i matematik bør naturligvis redegøre for denne historie, inden den rationelle talmængde udvides med de irrationelle tal, for at vække interessen. Det andet eksempel vedrører fortællingen om, hvordan Homers Troja blev fundet. Også en mere end spændende historie, som vi stadig undrer os over, at vi ikke hørte om i oldtidskundskab, da vi gik i gymnasiet. Gør det dog muligt for lærerne at stifte kendskab til og anvende eksempler med historisk vingesus til inspiration i læringsøjemed.

Så kort sagt Tesfaye: det er tid til omtanke og handling – undskyldninger er langtfra nok. Og hvad gør du i øvrigt for, at kommunerne nu ikke tvinges til af økonomiske grunde at skære ned på undervisningsbudgetterne?

Kilder:

DPU-Aarhus Universitet 2021. Inklusionen er dumpet – så hvad nu? Asterisk nr. 99 – november 2021.

Undervisningsministeriet 2013. Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen. København

Undervisningsministeriet 2021. Aftale om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen. København

Undervisningsministeriet 2023. Status på folkeskolereformens målsætninger i skoleåret 2021/2022. København

Undervisningsministeriet 2024. Folkeskolens Nationale Overgangstest. København