Hundredvis af traktorer indtager København og Aarhus

Foto: folkelighed.dk
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Hundredvis af traktorer indtager København og Aarhus

Under parolen ”folket kræver medbestemmelsen tilbage” er der lagt op til stor corona-demonstration i landets to største byer lørdag, hvor hundredvis af traktorer bliver det store blikfang.
Af Kasper Junge Wester, kjw@indblik.net
Nok er nok – medbestemmelsen skal tilbage til folket.
Det bliver det gennemgående budskab, når 650 traktorer lørdag indtager henholdsvis Langelinie i København og Musikhusparken i Aarhus for at demonstrere mod regeringens indgribende coronatiltag og senest også brud på Grundloven. De får følgeskab af forventeligt tusindvis af deltagende til fods, som har det til fælles, at de finder regeringens politik for vidtgående.
Demonstrationen er arrangeret af sammenslutningen Oprør Fra Landet, som vil råbe regeringen op og sikre, at Folketingets øvrige partier samt de berørte borgere fremover bliver hørt. Sammenslutningen får opbakning fra flere store interesseorganisationer, blandt andre Bæredygtigt Landbrug.
Oprør fra Landet skriver på demonstrationens hjemmeside:
”Der skal være tid til at lytte, tid til at undersøge tingene til bunds – så der kan træffes meningsfyldte beslutninger. Vores demokratiske samfund skal ledes demokratisk. Det ønsker regeringen ikke. Regeringen har fremsat en ny epidemi-lovgivning, der giver politikerne uindskrænket magt. Der udmeldes grundlovsstridige beslutninger og hæren sættes ind for at hjælpe myndighederne med at gennemføre ulovlige beslutninger. Selv når det går op for regeringen, at en ordre er ulovlig, fastholder de den.”
Prominente politikere på talerstolen
Undervejs holder flere folketingspolitikere tale for de fremmødte. I København vil man kunne høre både Rasmus Jarlov (K), Pia Kjærsgaard (DF), Pernille Vermund (NB) og Sophie Løhde (V), ligesom Lars-Christian Brask, som er byrådsmedlem for Liberal Alliance i Roskilde, også vil tale.
I Aarhus går folketingsmedlemmerne Inger Støjberg (V), Alex Vanopslagh (LA), Lars Boje Mathiesen (NB) og Lise Bech (DF) på talerstolen sammen.
I begge byer suppleres politikerne af repræsentanter for landbruget, minkavlerne, fiskerne og andre berørte erhvervsgrupper.
Mest opsigtsvækkende – i hvert fald rent visuelt – bliver dog nok de hundredvis af traktorer, der mødes på faste opsamlingssteder undervejs og kører i kortege ind i de to byer. Denne del af demonstrationen er nøje koordineret med det lokale politi, og sidder man med akut kløe i speederfoden, skal ens traktor tilmeldes kørslen på forhånd.
Det er dog ikke tanken, at der skal gå landbrugsmaskineri i det hele. Sigtet med demonstrationen er langt bredere, og selvom demonstrationen er arrangeret af Oprør fra Landet, der består af landmænd, understreger arrangørerne, at demoen er for alle:
”Det er ikke en landbrugsdemo, mink-demo, taxa-demo eller fiskerdemo – det er en folkelig demonstration,” fremgår det således på hjemmesiden.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”6909″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”7566″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”10756″][/vc_column][/vc_row]

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

Fik du læst?