Således forgår al sværtens herlighed

I 2015 udkom den foreløbig fineste bog i den snævre genre politisk kaffebordsbog. Det var den store udviklings- og forfaldshistorie om den danske valgplakat.

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Således forgår al sværtens herlighed

I 2015 udkom den foreløbig fineste bog i den snævre genre politisk kaffebordsbog. Det var den store udviklings- og forfaldshistorie om den danske valgplakat.
Af Morten Okkels, mok@indblik.net
”Valget er dit” er en kaffebordsbog. Sådan lyder en fordanskning af begrebet coffee table book, hvormed der menes sådan en god, stor, bastant og frem for alt visuelt attraktiv sag, der lokker gæster til at bladre sig igennem til inspiration for begavet snak over kaffen. Jeg forstår, at termen kaffebordsbog er blevet brugt lidt nedladende, sikkert fordi man ikke behøver være statskundskabsmand som Peter Nedergaard eller museumsinspektør som Elsebeth Aasted Schanz for at læse og forstå dem. Denne brug er dog misvisende, for en genre kan ikke i sig selv være negativ: Også ved kaffebordet skilles litterære får fra bukke.
Nå, det er danske valgplakater, der er emnet for dette kaffebordsværk af førnævnte forfattere – og efter en velskrevet redegørelse udgør valgplakaterne i genrens ånd den motor, der driver øjet frem over de hastigt bladrende sider. Med disse plakater starter det godt og bliver bedre enddu. Mange plakater er visuelle perler, og dog er det som samlet flok, denne fold for alvor træder til sin ret, mens forfatterne flere steder supplerer med nøgterne og passende betragtninger.
Det er et vidnesbyrd om tidens gang, når man fra 30’erne læser historier om vækst og produktivitet ind i billedet af samme rygende skorstene, som i senere årtier blev ikonet for miljøproblemer. Nok så interessant er der andre ting, der forbliver de samme, længere end man skulle tro, både hvad angår billeder og budskaber: Også i 40’erne var det et borgerligt omkvæd, at det skulle betale sig at arbejde; også i 80’erne var Venstres første bogstav med orange på valgplakaterne.
(Anmeldelse fortsætter under plakatgalleriet …)[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_gallery interval=”5″ images=”8440,8441,8442,8443,8444,8445″ img_size=”600×800″][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]Dog skifter tiderne ikke kun til det bedre. Kvaliteten af den almindelige valgplakat er gået ned af bakke fra perlerne i 50’erne og til i dag, og hvordan skete mon dette? Bogen giver et uddybende svar, men kort kan nævnes, at det især har noget med teknologisk udvikling at gøre. En anden faktor er skiftet af fokus fra partier over mod individuelle politikere.
Her vil nogle æstetisk orienterede læsere tænke, at mere plads kunne være tildelt de smukke, tidlige plakater på bekostning af de nyere. Nærmest som vi kender et rockbands opsamlingsplade med alle de gode gamle, nå ja, og så lige nogle få stykker fra det nyere materiale, der sjældent levede op til fordums storhed. Ad denne vej går bogen imidlertid ikke, for dens anliggende er at vise udviklinger i tid og derigennem fortælle en slags plakatens forfaldshistorie, efterhånden som der uafviseligt bliver stadig længere mellem snapsene.
Sådan går vejen til det logiske, for så vidt uundgåelige og ubarmhjertige endepunkt: valgplakater fra 2011 med de daværende statsministerkandidater over for hinanden, blottet i deres udtryk for alt foruden fotos, navne og partibetegnelser, og, idet man sidder med svunden tids pragt i erindring, plakater næsten chokerende i deres identiske blodfattighed. Og slut! Således forgår al sværtens herlighed, tænker gæsterne ved kaffebordet, og de savner pludselig 1930’erne eller i hvert fald et ekstra skud i kaffen.
Selv savnede jeg nogle bestemte plakater undervejs, uanset at fraværene giver mening ud fra bogens egen afgrænsning til rigsdags- og folketingsvalg. Stadig er det sælsomt at læse en dansk plakathistoriebog uden at have set den med huset og den truende hånd fra afstemningen om jordlovene. Eller den med Holger og konen, der siger nej til unionen i 1992. Måske på hver sin måde værdige til en dispensation fra reglerne, subsidiært til nævnelse i de mere lempelige åbningskapitler.
Med det noteret skal en bog rimeligvis bedømmes på, om den indfrier sit erklærede forehavende, hvilket ’Valget er dit’ gør. Som sagt, man kan gyldigt argumentere for en anderledes ren æstetisk prioritering med desto flere flotte sider, men den ville i givet fald mangle den tråd, der er med til at skabe den som en vedkommende samling af tidsdokumenter. Det er især det forløste ønske om samtidig at være en fortegnelse over kunst og en fortegnelse over tid, der placerer bogen i kategorien kaffebordsbog – på den gode måde.
’Valget er dit: Den danske valgplakat i 100 år’ af Peter Nedergaard og Elsebeth Aasted Schanz er udgivet 2015 af forlaget Historika i samarbejde med Dansk Plakatmuseum.
I sommerferien ser Indblik.net tilbage og behandler et par politisk relevante værker set i bakspejlet.  [/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

[adning id="17957"]

Fik du læst?