Samværschikane …

Véd Familieretshuset at problemet eksisterer?
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

Dokumentaren ”Med børnene som våben” har genantændt debatten omkring Familieretshuset. Siden sin oprettelse i 2019 har Familieretshuset stået på mål for omfattende kritik fra bl.a. Ombudsmanden og flere interesseorganisationer. Nu spørger flere, om Familieretshuset overhovedet har forstået problematikken.

» Det jeg oplever hos os, det er faktisk at vi er vældigt gode til at tage vare om de her problemstillinger – og det, der bliver kaldt forælderfremmedgørelse, det handler om to mennesker, der er i dyb konflikt og et barn som er i klemme«

Sådan siger Familieretshusets vicedirektør, Jacob Buch, i et interview med TV2 til dokumentaren ”Med børnene som våben”, som blev bragt på TV2 sidste uge.

Udtalelsen vækker krads kritik fra flere kanter, herunder foreningen Hvor er Far?, som arbejder for at ændre reglerne på det familiemæssige område. De ønsker, at det ikke skal være muligt at chikanere sig til forældremyndigheden i samværssager:

» Det er frustrerende at høre på. Han (Jacob Buch, red.) anerkender ikke problemet. Når han taler om det her problem som om det er to parter i konflikt… Det er som om han ikke forstår situationen«, udtaler foreningens formand, Eiman Marzouk, til Indblik.

Formanden er provokeret over Jacob Buchs udtalelse, som han mener underspiller problemstillingen i systemet:

» Man kan ikke negligere det her problem på den måde. Jeg synes, han mangler empati«, udtaler Marzouk.

Netop samværschikane har, sammen med for lange behandlingstider, været et gennemgående tema i kritikken af Familieretshuset. Nye Borgerlige har fremført flere beslutningsforslag for at forhindre samværschikane, og partiets ordfører på området, Mette Thiesen, har stort fokus på området:

» En forælder med bopæl på børnene kan altså bevidst forårsage en konflikt – og derved vinde sine børn og afskære den anden forælder fra samvær. Det skal stoppes, for det er simpelthen ikke et retssamfund værdigt«, har hun tidligere skrevet i et opslag på sin Facebook-profil.

Eksperter: Børn har et dybt behov for kontakt med begge forældre

TV2-dokumentaren sætter fokus på samværschikane, hvor en forælder skaber eller optrapper en konflikt, eller over en periode nægter den anden forælder samvær, for at vinde forældremyndigheden over det fælles barn.

Samværschikane og konfliktoptrapning er særdeles skadeligt for børnene, som fanges i midten af konflikterne, og derfor råber en lang række fagfolk vagt i gevær. Det sker efter at en undersøgelse har vist hurtigere sagsbehandlingstid i Familieretshuset.

» Men det er fortsat et problem – og det er fordi skilsmissesystemet fortsat sættes skakmat, når en bopælsforælder sætter egne behov før barnets«, siger advokat Tanja Graabæk til Indblik. Hun er specialist i samværssager, og hun er bekymret omkring netop samværschikane:

»(Samværschikane er, red.) noget som også hænger sammen med at skyldsspørgsmålet adfærdsmæssigt ikke må tillægges vægt. De chikanerende bopælsforældre kan derfor ofte uhindret, usanktioneret og konsekvensfrit udøve samværschikane og/eller forældrefremmedgørelse«, siger hun.

Psykolog, tidligere formand for Børnerådet og professor emeritus i socialpsykologi Per Schultz-Jørgensen er specialiseret i børns udvikling. Han fremhæver at samværschikane ofte udarter til regulær forældrefremmedgørelse, hvor barnet ender med at tage afstand til den anden forælder:

» Det kan føre til et dybt psykologisk savn hos barnet og måske endda en følelse af skyld over at have svigtet«, udtaler han til Indblik.

» Børn har et dybt behov for kontakt med begge forældre, hvis det behov undertrykkes hos et barn, kan det føre til identitetsproblemer som ung og som voksen«, advarer han.

Folketinget har forsøgt at løse problemet flere gange. Allerede i 2001 fremgik bekymringer omkring samværschikane i bilagsteksten til en lovændring, som blev fremsat af den nuværende regerings støtteparti, SF:

» I en række tilfælde forekommer der samværssager, hvor forældrenes følelsesmæssige relation er så problematisk, at der er en reel fare for, at forældrene bruger deres børn som gidsler i forældrenes interne konflikt«, stod der i lovteksten.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har talt

Flere domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol viser, at den danske model er ude af trit med borgernes rettigheder. For eksempel besluttede menneskerettighedsdomstolen i sagen Gnehoré mod Frankrig i 2001, at flere forskellige hensyn må afvejes mod hinanden.

Det betyder, at man ikke alene må afgøre sager på baggrund af en enkeltfaktor – eksempelvis at det ikke er til barnets bedste at være fanget i forældrenes konflikt. Man man må også se på barnets ret til begge forældre, den anden forælders rettigheder, og eventuelt spørgsmålet om hvem som skaber konflikt og hvem som er offer for det.

Rasmus Munch Søndergaard er advokatfuldmægtig med speciale i menneskerettigheder, og lavede i 2020 et juridisk dokument om netop dét. Han udtaler til Indblik:

» Det er de fuldstændigt fundamentale principper fra menneskerettighedsdomstolen, som totalt ignoreres i det danske familieretssystem. Hverken domstole eller regeringen har sat sig ned og forholdt sig til Danmarks internationale forpligtelser på kerneområdet retten til respekt for familieliv. Det er altså beskyttet under menneskerettighedskonventionens Artikel 8«, siger han.

Det var også blandt andet akkurat menneskerettighedskonventionens Artikel 8, som blev det grundliggende problem for tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg, da rigsretssagen mod hende løb af stablen i starten af 2021. Sagen resulterede som bekendt i, at den tidligere minister blev idømt en ubetinget fængselsstraf.

Indblik har kontaktet socialminister Astrid Krag, samt Socialdemokratiets socialordfører, Camilla Fabricius, men har ikke i skrivende stund modtaget svar.

Indblik har fremlagt kritikken for Jacob Buch, og han svarer på kritikken gennem Familieretshusets kommunikationsafdeling.Han bekræfter, at Familieretshuset fuldt anerkender, at der forekommer samværschikane, men anerkender ikke begrebet Forælderfremmedgørelse. Han fortæller blandt andet om Familieretshusets nye tilbud, og uddyber:

» Vi anerkender fuldt ud, at en forælder kan blive så marginaliseret i et barns liv, at forældren reelt er som en fremmed for barnet. Det er vigtigt for mig at understrege, at selvom vi ikke bruger begrebet (samværschikane, red.) i sig selv, arbejder vi i Familieretshuset målrettet og fagligt med de konsekvenser, det kan have for børn, når en forælder bliver marginaliseret i et barns liv og ikke mindst at forebygge at det sker«, siger Buch og fortsætter:

» En del af de familier vi møder er i så stor en krise, at forældrene kan tabe deres evne til at sætte sig i barnets og den anden forælders sted. De kan have svært ved at adskille egne følelser og behov fra børnenes, og på den måde afgrænse sig selv fra børnene«, fortæller han til Indblik.

» Hvis vi oplever at en forælder aktivt modarbejder sagen, så sender vi familien videre til Familieretten, hvor de kan få en endelig afgørelse«.

Indblik har spurgt Jacob Buch om han vurderer, at udfordringen med samværschikane vil være løst med den kortere tid til første behandling i Familieretshuset. Han mener, at det i hvert fald har stor betydning for at kunne hjælpe familierne, som kommer til systemet:

» Der er ingen tvivl om, at meget lange ventetider har virket som et forstørrelsesglas på i forvejen voldsomme konflikter«.

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

[adning id="17957"]

Fik du læst?