Der bliver udklækket alt for få iværksættere fra landets universiteter. Serieiværksætteren Werner Valeur præsenterer i et interview med Indblik en række konkrete bud på, hvordan vi gør noget ved problemet.

Af Claes Theilgaard, claes@indblik.dk 

Da serieiværksætteren Werner Valeur for nyligt passerede Panum Instituttet i København, studsede han over et stort banner, som Københavns Universitet havde opsat på bygningen.

Her skiltede man stolt med, at der hvert år blev udklækket 290 iværksættere fra universitetet. Og selvom det tal umiddelbart kan lyde imponerende, er det alt, alt for lavt. 

Det er nemlig under en procent af de nystiftede virksomheder, påpeger Werner Valeur.

Han står selv bag mere end 20 virksomheder, herunder Billy, Salary og Paperflow. I dag bruger han meget af sin tid på startup-fabrikken Brand New Ventures.

Spørger man Werner Valeur, bør vi højne ambitionsniveauet og arbejde for at gøre de danske universiteter til sande iværksætterhubs, der kan udklække langt flere iværksættere end i dag.

Det vil gavne ikke blot de studerende og universiteterne, men også Danmark som samfund, mener han. Men hvordan får man flere iværksættere fra universiteterne, så vi kan gøre Danmark til det iværksætterland, politikere og andre så ofte taler drømmende om? 

Det har Indblik taget en snak med Werner Valeur om. 

Læs interviewet med ham herunder.

Hvorfor er det et problem, at der ikke udklækkes flere iværksættere fra landets universiteter?

Det er et problem, fordi der er rigtig meget brainpower og rigtigt mange kompetencer, som samfundet går glip af, hvis ikke vi får startet nogle virksomheder med den viden, som folk har med sig, når de er nyudklækkede studenter fra landets universiteter.

Samtidig er der nogle personlige fordele ved at være iværksætter. Når man starter som iværksætter, får man en anden grad af frihed. Risiko og frihed går hånd i hånd. Og studerende, der typisk har beskende leveomkostninger, kan tillade sig at løbe en større risiko. 

Senere hen i livet, når ens virksomhed så lykkes, står man markant bedre i forhold til ikke at være så fastlukket i arbejdslivet, ligesom man selvfølgelig også har mulighed for at øge sin indkomst.

Derudover er det også et problem for universiteterne, som ville skabe flere arbejdspladser, hvis de udklækkede flere iværksættere, og dermed ville blive mere attraktive politisk set.

Så på den måde er det både samfundet, der går glip, individet, der går glip, og universiteterne går glip.

Hvordan mener du, at vi kan fremme iværksætteri på universiteterne?

Universiteterne ligger hver især inde med rigtigt meget viden og meget ny forskning. Problemet er dog, at det er meget siloopdelt og meget afgrænset fra andre universiteter. Derfor er der behov for mere åbenhed og samarbejde på tværs. Kernen i at starte en ny virksomhed er jo, at det gælder om at have mange tværgående fagligheder.

Lidt firkantet sat op kunne man forestille sig et eksempel med en genial nanofysiker, der har lavet et produkt, som hun ikke aner, hvordan hun skal sælge.

Det er i sådan et tilfælde, at det giver mening at koble studierne på tværs af hinanden. Hvorfor giver man f.eks. ikke de studerende på Copenhagen Business School en måned eller to ude på Danmarks Tekniske Universitet? Så kunne man blande kommercielle og tekniske kompetencer og på den måde kombinere sælgere og kommunikatører med folk, der kan produktudvikle.

Du mener samtidig, at man bør sidestille det at starte en virksomhed med det at få et job efter studie? Hvad mener du med det?

Min pointe er, at man kan starte i et nyt job efter studie, og så er man sikret fast løn. Tilsvarende kunne man også forestille sig, at der var en tilskudsordning, hvis man starter eget selskab direkte efter, at man er blevet færdig på sit studie – eller måske endda under sit studie.

Jeg er ikke meget for tilskud af den slags, men hvis vi har valget mellem at have studerende, der er arbejdsløse lige efter endt studie eller studerende, der kommer ind i iværksætterlivet, er det sidste jo det bedste.

De behøver ikke nødvendigvis komme ind som founders, men måske som medarbejdere. Hvis der i iværksættervirksomheden ikke er råd til fuld løn, så kunne man give tilskud de første f.eks. seks måneder af ansættelsen, hvis den sker i direkte forlængelse af ens studie.

Vi er glade for at betale SU, så mon ikke vi også kan betale lidt for at få studerende ind i iværksætterlivet?

Den del af det er jo op til politikerne og universiteternes ledelse. Hvis du skulle give nogle tips til de studerende, der går rundt med en iværksætter i maven, hvad ville du så sige?

Jamen, så vil jeg sige, at det bedste tidspunkt at starte virksomhed på er, når man har et meget lavt forbrug eller en beskeden levestandard, og derfor er det godt at starte virksomhed, når man studerer.

Det værste tidspunkt at starte en virksomhed på, er når man har så høj en levestandard, at man ikke kan tåle at skyde ved siden af. 

Et godt sted at starte som studerende er at tage udgangspunkt i det, man selv er dygtig til og så teame up med nogle, der har et tilsvarende mindset, men andre kompetencer.

Derfor skal et godt råd lyde på at søge hen imod nogle, der kan noget andet end en selv. I en virksomhed er det rigtigt godt med komplementerende kompetencesæt.