Skal Danmark yde borgerløn til studerende fra udlandet?

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin

[vc_row][vc_column][vc_empty_space height=”10px”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_single_image image=”5295″ img_size=”1020×436″][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]

Skal Danmark yde borgerløn til studerende fra udlandet?

11.700 udlændinge i Danmark kunne hæve dansk SU i 2018. Måske er tiden kommet til et opgør med statens gavmildhed for skatteborgernes regning, skriver Søren Skafte.

Af Søren Skafte, redaktion@indblik.net

Danmark har den højeste SU i verden, ca. dobbelt så høj som i Sverige. En universitetsstuderende kan modtage omkring 9.000 kr. om måneden – ca. 6.000 kr. i stipendium og 3.000 kr. i lån – og kan i tillæg have anden indkomst på op til ca. 13.500 kr. De penge går også til udlændinge i Danmark.

Antallet af udenlandske studerende er vokset eksplosivt siden en EU-dom i 2013, der fastslog, at EU-borgere har ret til fuld SU i Danmark, hvis de arbejder 10-12 timer ved siden af. Antallet af udenlandske studerende er voksede fra 441 SU-modtagere før dommen, til 7.653 i 2015 og 11.700 i 2018.

Hvem er de udenlandske studerende, og hvad koster de?
Den danske stats udgifter til udenlandske studerende, der modtager SU, er nu ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet på over 500 millioner kroner om året. I 2013 aftalte et politisk flertal på Christiansborg, at man ville følge udviklingen, og at SU-udgifterne til udlændinge ikke måtte overstige 442 millioner kroner.

Men udgiftsloftet er overskredet siden. I 2017 beløb udgifterne sig til 466 millioner kroner, og i 2018 var beløbet 513 millioner kroner.

I toppen af listen over udenlandske SU-modtagere finder man Rumænien med 1.327 borgere. Dernæst kommer Slovakiet med 1.067 borgere og Tyskland med 1.039 borgere. Der er desuden mange studerende fra Litauen og Ungarn. Ud over EU-borgere har også studerende fra EØS-landene Norge og Schweiz ret til at modtage SU på lige fod med danske studerende.

Hvad er fremtiden for udenlandske SU-modtagere?
Uddannelsesministeriet har oplyst, at to år efter eksamen har 42 procent af de udenlandske studerende forladt Danmark og taget deres danskbetalte uddannelse med. 38 procent er stadig aktive på det danske arbejdsmarked to år efter den sidste eksamen. De resterende 20 procent er enten arbejdsløse eller startet på ny uddannelse i Danmark.

Ligger der en bevidst politisk beslutning bag det forhold, at det danske uddannelsessystem og SU’en skal bruges til at uddanne andre EU-landes borgere?

Efter de økonomiske vismænds opfattelse er tiden inde til fundamentale ændringer i systemet. Bør den nuværende uddannelsesstøtte ikke snarest omlægges til et lånebaseret system, hvor den studerende i stedet har adgang til statsgaranterede lån med en både favorabel rente og fleksible tilbagebetalingsvilkår?

Det kunne løse flere problemer. De midler, der spares i SU, kunne passende udnyttes til målrettede forbedringer i vores folkeskoler, ungdomsuddannelser og universiteter. Til gavn for hele samfundet.

[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”2545″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”3150″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”732″][/vc_column][/vc_row]

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

Fik du læst?

Subscribe

* indicates required

.

Vi opbevare din data sikkert, og du kan til hver en tid melde nyhedsbrevet fra igen

We use Mailchimp as our marketing platform. By clicking below to subscribe, you acknowledge that your information will be transferred to Mailchimp for processing. Learn more about Mailchimp's privacy practices here.