Smid sikkerhedsudstyret: Her er, hvorfor vi skal genåbne mere

Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

[vc_row][vc_column][vc_column_text]Nedlukningen var ude af proportioner, og gevinsterne stod ingenlunde mål med omkostningerne. Og det ændrer den beskedne genåbning desværre ikke tilstrækkeligt ved, skriver Jonas Herby i dette debatindlæg.
Af Jonas Herby, specialkonsulent i tænketanken CEPOS
Udtrykket “at gå med livrem og seler” nåede i dag helt nye dimensioner, da regeringen og Folketinget forhandlede genåbning med udgangspunkt i de seneste beregninger og anbefalinger fra SSI’s ekspertgruppe.
Det endte med en lille genåbning, men man burde have smidt lidt af beskyttelsesudstyret og være gået længere. Så lad os gennemgå den omfattende forsigtighed i den aftalte genåbning.
Eksperternes beregninger er alt for konservative
Lad os starte med beregningsgrundlaget. Her bruger ekspertgruppen som livrem at undlade at medregne adfærdseffekter. De antager ganske enkelt, at folks adfærd er den samme, uanset hvor mange smittede der er i samfundet. 
Det må betegnes som en yderst konservativ antagelse, for de fleste mennesker passer mere på, jo mere udbredt smitten er, og særligt hvis kapaciteten på sygehusene begynder at blive et problem. Hvor meget adfærden påvirker smittespredningen ved vi ikke, men vi ved, at den i hvert fald i foråret var langt vigtigere for pandemiens retræte end de statslige nedlukninger.
Som skrårem har ekspertgruppen valgt fuldstændigt at se bort fra sæsonvariationer. Der findes mange forskellige former for coronavira, og normalt dør de ud i løbet af marts og april. Det er ikke 100% sikkert, at det sker med COVID-19 (selvom det skete både i Danmark og i alle vores nabolande i sommer), men fuldstændig at negligere det, er næppe et middelret skøn.
Og endelig iklæder ekspertgruppen sig seler i form af ikke at medregne det, vi kan kalde erstatningseffekter. I dag kan man kun mødes med mere end 5 personer sin egen bolig. Åbner man op for andre aktiviteter – fx sport og kultur – kan man få dækket sine sociale behov andre steder, og man erstatter altså i et eller andet omfang kontakt i hjemmet med kontakt til fx fodboldtræning.
Men sådan regner ekspertgruppen ikke. Åbner man for en aktivitet, kommer der flere kontakter i den aktivitet. Andet sker der ikke. Det er næppe en realistisk antagelse, da man som minimum ikke har tid til at mødes med vennerne hjemme, hvis man samtidig er til fodboldtræning.
Regeringen tøver med genåbning – selv de steder, hvor det ikke er farligt
Lad os derefter gå til den politiske aftale om genåbningen. Her tager regeringen og støttepartierne (kaldet ”regeringen” i det følgende) tandbeskytter på og nøjes med at hæve forsamlingsforbuddet fra 5 til 25 for udendørs sport og kultur. 
Det har – ifølge ekspertgruppens beregninger – nærmest nul (0!) effekt på smitten, at hæve forbuddet fra 0 til 20 personer, så regeringen og støttepartierne går altså en lille smule længere. 
Men hvorfor ikke hæve det til 33 personer, så landets 360.000 fodboldspillere kan komme ordentligt i gang med optakten til sæsonen? 
En fodboldkamp har typisk som minimum 2 x 14 spillere, 2 x 1 træner og 1 dommer. På lidt højere niveauer kan man tilføje 2 linjevogtere og 2 assistenttrænere. Lidt mere havde hjulpet rigtig mange mennesker.
Som cykelhjelm vælger regeringen at følge ekspertgruppens anbefaling og kun hæve forsamlingsforbuddet fra 5 til 10 personer på Bornholm. I november fandt SSI imidlertid ingen sammenhæng mellem forsamlinger på op til 20 personer (endda indendørs) og smittespredning. 
Hvordan skulle det så være et problem at mødes 10 personer udendørs i hele landet? Eller 20 personer for den sags skyld?
Hvorfor er der så meget, man ikke engang vil regne på?
Det kan være farligt at gå uden knæbeskytter. Så her har regeringen valgt helt at undlade at regne på effekten af at genåbne restauranter, på trods af at SSI i november ikke fandt nogen sammenhæng mellem restaurantbesøg og smitte. Hvorfor ikke lade dem åbne igen, eller som minimum regne på, hvad en åbning ville betyde?
Det gør ondt at slå tæerne. Så regeringen iklæder sig et par sikkerhedssko, der består af et fravær af beregninger og anbefalinger vedrørende – samt genåbning af – 5.-8. klasserne. Som professor Kasper Planeta Kepp beskriver her, så har det ikke haft nævneværdig effekt at lade de yngste komme i skole igen. Der har ganske vist været stort fokus på nogle enkelte udbrud på skoler i Ishøj og Kolding. Men der er over 1.600 skoler i Danmark, så samlet set har genåbningen været en succes.
Har du én gang skåret dig på et A4-papir, ønsker du ikke at prøve det igen. Heller ikke regeringen. De har derfor valgt et sæt skærefaste handsker bestående af en fortsat nedlukning af shoppingcentre. Det er åbenlyst, at der ikke er forskel på smitterisiko, når man først er inde i butikken. 
Det eneste argument for at holde shoppingcentrene lukket er altså, at besøgende kan blive smittet på gangene i centret. Jeg vil ikke afvise, at to mennesker, der passerer hinanden i et storcenter, kan smitte hinanden. Men at det skulle være en væsentlig effekt i forhold til at kunderne går nær hinanden inde i butikkerne, har jeg svært ved at tro på.
En beskeden genåbning råder ikke bod på nedlukningens massive omkostninger
Som det sidste har regeringen valgt en uklædelig regnjakke, ved stort set at følge ekspertgruppens anbefalinger på trods af at de ekstremt forsigtige beregninger viser, at det kun ville føre til samlet set ca. 870 indlagte med COVID-19 medio april. 
Det er ganske vist et niveau, der skabte midlertidige problemer hen over julen, men for det første fik alle behandling på trods af problemerne, og for det andet er der rigelig med tid til at reagere frem mod medio april. Der er på ingen måde tale om en akut risiko. 
Det er i øvrigt værd at bemærke, at Allan Randrup i DR2 Deadline udtalte, at ”i det virkelige liv så sker spredningen af virus væsentlig langsommere end modellen forudsiger”. Hvis du tror på eksperterne, har du i øvrigt mulighed for at vinde 5.000 kr. her.
Omkostningerne ved nedlukningen er massive. Eleverne lærer mindre, sårbare danskerne lider under de mentale konsekvenser af nedlukningen (noget psykiatrien i den grad bemærker) og de økonomiske omkostninger er enorme. 
Nedlukningen var ude af proportioner, og gevinsterne stod ingenlunde mål med omkostningerne. Og det ændrer den beskedne genåbning desværre ikke tilstrækkeligt ved, fordi regeringen og støttepartierne har iført sig så meget sikkerhedsudstyr, at de ikke kan mærke verden.
Dette indlæg til Indblik.net er skrevet af en ekstern skribent og repræsenterer dennes egne holdninger. Har du selv noget på hjerte? Send os et debatindlæg her.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

Fik du læst?